DR til abortdemo i USA: Højesteret er under angreb, fordi flertallet støtter retten til at bestemme selv

Et lækket notat sendte chokbølger gennem USA i denne uge. Et konservativt flertal i Højesteret er ifølge lækagen klar til at fjerne retten til abort i USA.

Demonstranter protesterer her foran den amerikanske højesteretsdommer Brett Kavanaughs hus i Maryland, tæt på Washington. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

Det fremgik tidligere af teksten, at der er 50 demokratiske senatorer i det amerikanske senat. Det er ikke korrekt. 48 er valgt for Demokraterne, mens to er uafhængige, de to er dog i gruppe med Demokraterne.

Det er lørdag aften. I en forstad til Washington DC stimler folk sammen og tænder små medbragte lys.

Flere af kvinderne har ugen igennem demonstreret foran Højesteret med skilte og tilråb som:

- Min krop, mit valg!

Nu er pladsen foran landets magtfulde instans blevet spærret af med meterhøje hegn og cementblokke.

Kontroversielt har aktivistgrupper valgt at offentliggøre privatadresserne på de højesteretsdommere, der ifølge det lækkede notat er klar til at fjerne amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til abort. En rettighed der har eksisteret i knap 50 år, siden Højesterets afgørelse i sagen Roe mod Wade fra 1973.

Så i de stater, hvor dommerne bor, vil demonstranter nu marchere forbi deres hjem.

- De er ved at tage min personlige frihed fra mig. Så nu må de finde sig i et personligt besøg fra os, siger Nicki Enfield, der er mødt op til demonstrationen.

Flertal er for retten til abort

Målinger over en bred kam viser, at et markant flertal af den amerikanske befolkning støtter retten til fri abort.

Men opbakningen afhænger i høj grad af, hvor i landet amerikanerne bor, og hvordan de stemmer. Modstanden mod abort er størst i syden og midtvesten og blandt republikanske vælgere. Billedet er samtidig langt mere komplekst, når det gælder, hvor omfangsrig retten til abort skal være.

Retssagen Roe mod Wade definerede en grænse der hed: 'Før et foster er levedygtigt udenfor livmoderen'. Det er i praksis blevet defineret til omkring 23-24 uger. I Danmark lyder grænsen på 12 uger, alt derover kræver særlig godkendelse. Og dykker man ned i de amerikanske målinger, er der blandt flere tilhængere ønske om eksempelvis at sænke grænsen.

  • Demonstranter mødte i aftes op foran højesteretsdommer Brett Kavanaughs hus i Maryland. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)
  • Det lækkede notat har antændt debatten om kvinders rettigheder i USA. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)
  • Kvinder i USA har siden 1973 haft en forfatningssikret ret til abort. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)
1 / 3

Lækagen med kolossal betydning

Lækagen, et 98 sider langt dokument skrevet af den konservative højesteretsdommer Samuel Alito, handler ikke om grænseværdier.

Det er tværtimod et frontalt angreb på Roe mod Wade, med det formål at eliminere abort som en forfatningssikret ret. Amerikanske medier har rapporteret, at under en afstemning bag lukkede døre har fire andre højesteretsdommere, Clarence Thomas, Neil Gorsuch, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett stemt for samme synspunkt.

Det betyder, at fem ud af de ni højesteretsdommere - altså et flertal - efter sigende er klar til at fjerne abort som en føderal rettighed. Og det skræmmer generationer af kvinder, der er mødt op til demonstration.

- Det her er første skridt til at fjerne rettigheder, som vi har kæmpet så hårdt for at opnå, siger Dorothy Boyer, der er mormor til Clara Glenn, der svarer, at hun er rædselsslagen.

Det delte USA bliver mere delt

Hvis den forfatningssikrede ret falder, bliver det op til hver enkelt delstat at tage stilling. Den politiske virkelighed i Washington DC betyder, at det er umuligt at få vedtaget en national abortlov med det fornødne flertal i Senatet.

Så det delte USA vil blive endnu mere delt. Abort vil blive forbudt eller stærkt begrænset i de republikansk styrede stater. Mens det fortsat vil være lovligt i stater med et demokratisk flertal. Altså et USA - delt i to vidt forskellige verdener.

Et USA, hvor kvinder ikke har lige ret - og hvor den ulighed i høj grad vil ramme de fattigste i samfundet. Kvinder, som ikke har midler og mulighed for at rejse til en stat, hvor det er tilladt, med andre ord i høj grad sorte og latinoer.

Mindretallet styrer flertallet

Højesteret er en af USA's mest magtfulde instanser. Men også en af de mest udemokratiske.

Den har sidste ord i spørgsmålet om, hvorvidt love og rettigheder er i strid med den amerikanske forfatning. En forfatning som er en af verdens mest ordfattige, og som derfor giver rig mulighed for fortolkning. Altså, hvad mente nationens 'fædre' egentlig, da de skrev den i 1787, før kvinder havde ret til at stemme.

Og ligesom dengang bliver amerikanske højesteretsdommerne udnævnt til at kunne sidde livet ud, og skal dermed aldrig stå til regnskab overfor vælgerne.

Højesteret er en af USAs mest magtfulde instanser. Foto: Lillian Gjerulf Kretz

Trumps kandidater stemmer for

Den amerikanske Højesteret vil gerne anses upolitisk, men bliver i stigende grad opfattet som det modsatte af de fleste amerikanere. Mens det i Danmark er et uafhængigt dommerråd, der indstiller en kandidat, så er det i USA den amerikanske præsident. Og Senatet godkender eller afviser.

Tre af de konservative dommere der, ifølge lækagen, står til at nedstemme retten til abort, Gorsuch, Kavanaugh og Barrett, blev udnævnt af tidligere præsident Donald Trump. Trump blev præsident i 2016 med næsten 2,9 millioner færre stemmer end Hillary Clinton på grund af valgmandssystemet i USA.

De tre dommere blev derefter godkendt i et Senat, der på det tidspunkt havde republikansk flertal, men som alligevel repræsenterede et mindretal af USA's befolkning.

Små har stor magt

USA's forfatning ville sikre, at mindretallets interesser også er beskyttet. Det betød, at hver stat fik to senatorer i Senatet. Men i nutidens USA betyder det, at en stat som Wyoming med omkring 580.000 indbyggere har lige så stor magt og repræsentation som Californien med cirka 39,5 millioner indbyggere.

Målinger over en bred kam viser, at et markant flertal af den amerikanske befolkning støtter retten til fri abort. Foto: Lillian Gjerulf Kretz

Her før det kommende midtvejsvalg er Senatet reelt delt lige over. Men de 50 senatorer, der stemmer med Det Demokratiske Parti (48 er valgt for demokraterne, to er valgt som uafhængige, red.) repræsenterer godt 41,5 millioner flere amerikanere end de 50 republikanske senatorer. Og helt konkret står en rettighed, som amerikanske kvinder har haft i snart 50 år til at forsvinde, fordi et flertal af højesteretsdommere, der repræsenterer et mindretal af befolkningen, måske beslutter det.

Brændstof til midtvejsvalget

Højesteret sender normalt først deres afgørelse i store principielle sager ud slut juni start juli.

Og den ledende højesteretsdommer, den konservative John Robert, har sagt, at den endelige afgørelse stadig bliver diskuteret. Men den her sag vil blive brændstof i det kommende midtvejsvalg, og Højesteret er for mange vælgere blevet et politisk mål med krav om reformer.

Tilhængere som modstandere af Roe mod Wade har demonstreret foran den Højesteret, der nu er spærret af for offentligheden. Men protesterne vil fortsætte og finde andre steder hen. Som her i gaderne, hvor højesteretsdommerne bor.