Drone-video: Harvey forvandlede veje til floder i Houston

På et døgn modtog området Galveston i Houston 612 mm. regn.

Nedbørsmængder, der svarer til et 20 timer langt skybrud, har forvandlet flere veje til floder i Houston og området omkring den amerikanske millionby.

Årsagen er orkanen Harvey, og indtil videre er fem døde som følge af det voldsomme vejr. Det tal ventes at stige.

Der er indsat 3.000 soldater fra nationalgarden og 5.000 redningsfolk fra det føderale katastrofeberedskab til at håndtere oversvømmelserne, ligesom der er indsat 600 både og et ukendt antal private både til redningsarbejdet.

Præsident Donald Trump har meddelt, at han tager til Texas - sandsynligvis byen Austin - for at overvåge situationen i morgen, tirsdag.

Austin har ikke oplevet de samme voldsomme oversvømmelser som millionbyen Houston, men Steffen Kretz betegner det som "fornuftigt", at præsidenten venter med tage afsted, og at han ikke tager til selve katastrofeområdet som det første.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk