DR's klimaekspert: Forsvundne gletsjere, minedrift og El Niño bag Bolivias tørke

Det er markant, at et land på den måde tørrer ud, mener DR's vejrvært og klimaekspert, Jesper Theilgaard.

Demonstranter krævede vand i Bolivias hovedstad, La Paz i går. 'Mallasa otte dage uden vand, vi vil have vand', står der på demonstrantens skilt. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Ingen vand i vandhanen, ingen opvask, ingen brusebade.

Tørken har ramt Bolivia så hårdt, at regeringen for første gang i 25 år har erklæret undtagelsestilstand.

- Vi bliver nødt til at forberede os på det værste, lød det i går under et pressemøde fra landets præsident, Evo Morales.

Det er en kombination af flere ting, der har gjort, at mange bolivianere i disse dage må gå uden rindende vand i hanerne.

En forklaring er, at en af bolivianernes vigtigste kilder til vand slet og ret er smeltet på grund af klimaforandringer. Det fortæller DR’s vejrvært og klimaekspert, Jesper Theilgaard.

- Gletsjerne i Andesbjergene har det skidt – særligt den største i Bolivia, der ligger nær hovedstaden La Paz, er helt væk. Den har de ellers fået vand fra i årevis, fortæller han.

El Niño forstærker

Den anden del af forklaringen på Bolivias tørke er vejrfænomenet El Niño.

El Niño, som er et naturligt forekommende fænomen, opstår i snit hvert 5.-6. år i det tropiske Stillehav, og fænomenet medfører ekstremt vejr som kraftig nedbør eller, som det er tilfældet i Bolivia, tørke.

Selvom vejrfænomenet er et tilbagevendende problem for regionen, så har dette års kraftige El Niño haft en stor effekt.

- El Niño jo altid giver tørke i Sydamerika på den side af Andesbjergene. Men den har været ret kraftig og satte ind sidste sommer, så de har haft tørke i månedsvis.

Men selvom El Niño har en finger med i spillet, så er klimaforandringerne den primære årsag til, at bolivianerne må undvære vand, siger Jesper Theilgaard.

- Det er mange led, der har spillet sammen i den her tørke. Overordnet set ligger den globale opvarmning og styrer rigtigt meget. El Niño forstærker bare processen.

Klimaet er dog ikke bolivianernes eneste problem, når det kommer til vand - eller mangel på samme, fortæller Jesper Theilgaard.

- De har mange miner, som bruger meget vand – og minedrift er da også en af deres vigtigste eksportvarer. Samtidig er landbruget også en vigtig del af landets økonomi, så de bruger meget vand, siger Jesper Theilgaard.

Investering i fremtiden

Ifølge Jesper Theilgaard blev også Amazonasregionen sidste efterår ramt af en voldsom tørke, som medførte vandrestriktioner i blandt andet Sao Paolo.

Ifølge Bolivias regering har tørken påvirket 125.000 familier og truer 290.000 hektar landbrugsjord. Regeringen har nu afsat midler til at bore nye brønde og transportere vand til de af landets byer, hvor behovet er størst.

Samtidig skal der ifølge landets præsident, Evo Morales, planlægges store investeringer, der kan gøre landets vandforsyning mindre følsom overfor klimaforandringer.

Vandmanglen har vakt store protester i flere af landets større byer, ligesom det har skabt sammenstød mellem minearbejdere og landmænd.

Det forventes, at der igen vil falde regn i Bolivia i december.

Facebook
Twitter