DR's korrespondent i Dresden: Pegida er blevet ekstrem

Der opstod kaos i den tyske by Dresden, da tusinder samlede sig for at demonstrere for - og nogle imod - Pegida.

Det er et år siden, at den islamkritiske protestbevægelse Pegida så dagens lys, og da det her til aften blev markeret i Dresden i Tyskland, opstod der uro.

Ifølge Ritzau har politiet været nødsaget til at affyre kanonslag og bruge peberspray.

DR’s tysklandskorrespondent, Michael Reiter, er lige nu i Dresden, og han forklarer, at bevægelsen har skærpet tonen over for flygtninge og migranter det seneste år:

Pegida har ifølge ham fået fornyet energi på grund af de mange flygtninge, der kommer til Tyskland i øjeblikket.

Omkring 15.000 tilhængere af Pegida, som er en forkortelse af Patriotiske Europæere imod Islamiseringen af Vesten, var dukket op. Mens cirka 14.000 moddemonstranter forsøgte at sprede budskabet "Hjerte frem for had".

Se hele Michael Reiters reportage fra Dresden i videoen øverst i artiklen.