Dyb demokrati-strid kaster skygge over Sloveniens tur i formandsstolen

Den slovenske premierminister har gjort sig upopulær i både Bruxelles og flere af de europæiske hovedstæder.

Stemningen var knap så festlig, da den slovenske premierminister, Janez Jansa, i går overtog EU-formandskabet. Her går han sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen. (Foto: JURE MAKOVEC © Ritzau Scanpix)

Normalt er det en ret harmløs og også festlig begivenhed, når EU-formandskabet en gang hvert halve år bliver overdraget fra et medlemsland til et andet.

Men stemningen var anderledes anspændt, da Sloveniens premierminister, Janez Jansa, torsdag overtog stafetten efter Portugal, som har haft formandskabet siden årsskiftet.

Ved sin højre side havde han kommissionsformand Ursula von der Leyen, der var fløjet ind for at være med til at kickstarte formandskabet, og hun smilede stort set ikke under den timelange pressekonference lidt uden for hovedstaden, Ljubljana.

Hun havde et utvetydigt budskab med til den 62-årige, højreorienterede slovener, der flere gange er blevet kritiseret for at svække det slovenske retsvæsens uafhængighed, underminere EU’s nye anklagemyndighed, som skal bekæmpe snyd og svindel, og tryne journalister, der skriver negativt om ham:

EU hviler på, at medlemslandene overholder de demokratiske spilleregler, respekterer dommernes uafhængighed og har en fri og uafhængig presse. Og hvis ikke de gør det, smuldrer folks tillid til samarbejdet.

- Der skal være tillid til institutionerne, tillid til de uafhængige og effektive retssystemer. Tillid til de frie og uafhængige medier, som også får tilstrækkelig med finansiering, og tillid til, at ytringsfrihed, mangfoldighed og lighed altid bliver respekteret - og at retsstatsprincippet og de europæiske værdier altid bliver opretholdt, lød opsangen fra Ursula von der Leyen.

Kritikken fra kommissionsformand- ens side var tydelig under pressemødet med den slovenske premierminister. (Foto: JURE MAKOVEC © Ritzau Scanpix)

Forværring af mediefriheden

Janez Jansa, der heller ikke fortrak mange miner under seancen, understregede, at han skam respekterer EU's spilleregler, og at opbakningen til unionen er lige så stærk, som da landet blev medlem for 17 år siden.

- Retsstatsprincippet er hele fundamentet under den europæiske civilisation, sagde han.

Men det slovenske formandskab har allerede på forhånd vakt bekymring.

Ifølge Europarådet, der blandt andet er sat i verden for fremme demokrati og retsstaten, har der i de senere år har fundet en "påfaldende forværring af mediefriheden" sted i Slovenien. Og tidligere på ugen opfordrede en række internationale journalistorganisationer EU-toppen til at tage en alvorssnak med Janez Jansa om presseforholdene i landet.

Derudover overtager Slovenien formandskabet, netop som værdidebatten er røget op øverst på EU’s politiske dagsorden, efter at Ungarns regering for nylig vedtog en lov, der forbyder børn og unge at høre om eksempelvis homoseksuelle eller transpersoner i skolen eller på tv.

Det medførte en heftig og meget følelsesladet debat ved det seneste EU-topmøde i Bruxelles, hvor Janez Jansa som en af de eneste stats- og regeringschefer tog den ungarske premierminister, Viktor Orbán, i forsvar.

Og loven har sat fornyet fokus på den dybe, værdimæssige kløft mellem de vestlige og de østlige medlemslande, som den franske præsident, Emmanuel Macron, blandt andet har peget på.

Omstridt og rutineret

Spørgsmålet om retsstatsprincippet - at domstolene skal være frie og uafhængige og have mulighed for at kontrollere myndighederne - bliver et af de store politiske temaer i den kommende tid.

Her kommer Janez Jansa sammen med sit parti, Sloveniens Demokratiske Parti, altså til at spille en hovedrolle.

Janez Jansa er en omstridt, men også sejlivet og rutineret politiker, som har spillet en central rolle i det centraleuropæiske land, der indtil for bare 30 år siden var en del af det daværende Jugoslavien.

Før løsrivelsen var han en liberal demokratiforkæmper, der kæmpede hårdt mod det daværende kommunistiske styre. Efter oprettelsen af Slovenien gik han aktivt ind i slovensk politik, og siden 1993 har han været formand for Sloveniens Demokratiske Parti, som i dag har udviklet sig til et højreorienteret parti med blandt andet en stram udlændingepolitik.

Det er tredje gang, at Janez Jansa er premierminister i Slovenien, og han har vist sig at være en politisk overlever, der blandt andet formåede at genvinde magten efter en opsigtsvækkende korruptionsdom, der efterfølgende blev annulleret af den slovenske forfatningsdomstol.

Men han er også kendt for at gå benhårdt efter politiske modstandere og kritiske journalister.

Den slovenske premierminister er en politisk overlever, der har sat et afgørende aftryk på Slovenien. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Manglende anklagere

Den slovenske premierminister, som selv har en fortid som journalist, har nemlig gjort sig særdeles bemærket for sin heftige ordkrig på Twitter med de såkaldte mainstream-medier, som han mener, er imod ham.

Han har beskyldt navngivne journalister for at sprede såkaldt fake news, og han har kaldt dem alt fra 'svindlere og løgnere' til 'kommunister i forklædning'.

- Der er et markant mere giftigt og fjendligt miljø, når journalisterne skal udføre deres arbejde, lød det fra Europarådet.

Derudover har flere europaparlamentarikere været ude at kritisere Janez Jansa, fordi han endnu ikke har udpeget to slovenske anklagere til det Den Europæiske Anklagemyndighed. Det skulle egentlig være sket inden 1. juni, og det er ifølge kritikerne problematisk, da det netop er den myndighed, der skal holde øje med, at der ikke bliver svindlet med EU-midler.

Udpegningen af de to anklagere var også noget, Ursula von er Leyen ville have svar på. Men ifølge Janez Jansa har det ikke været muligt at finde tilstrækkeligt med kvalificerede kandidater til de to poster. Det sker nok i løbet af efteråret, sagde han.

- Det er også i vores interesse, at EU-midlerne bliver kontrolleret. Men jeg tvivler på, at det kommer til at afhænge af de her to anklagere. Vi har i dag ti anklagere i Slovenien, der har til opgave at gøre netop det, forsvarede han sig over for pressen.

Kan ikke håndtere sandheden

Det var dog ikke kun den tyske kommissionsformand, der var kritisk under besøget.

Kort inden gårsdagens pressemøde skulle den slovenske regering have taget det obligatoriske fællesbillede med alle EU-kommissærerne, der også var rejst til Slovenien for at deltage i åbningen.

Men her nægtede den socialdemokratiske Frans Timmermans, der er ledende næstformand, at deltage i protest over, at Janez Jansa tidligere på dagen havde beskyldt en slovensk dommer for at være i ledtog med de slovenske socialdemokrater.

Ledende næstformand Frans Timmermans glimrede ved sit fraværd på gårsdagens fællesbillede. (Foto: Tomi Lombar © Ritzau Scanpix)

Den aktion har Janez Jansa dog ikke meget tilovers for.

- Hvis Timmermans blev fornærmet, fordi han ikke kunne håndtere sandheden, så er det hans problem. Det er ikke et problem for sandheden, sagde han og understregede flere gange, at han hverken forsøger at underminere de slovenske domstole eller udhule de demokratiske frihedsrettigeheder.

Spørger man ngo’en Freedom House, der holder øje med borgerrettighederne rundt om i verden, er Slovenien fortsat et frit demokrati, hvor dommerne kan agere uafhængigt. Og landets scorer højt, når kommer til både politiske rettigheder og borgerrettigheder.

Janez Jansa afviste derudover, at han forsøger at undertrykke de slovenske medier, som det ellers er blevet fremstillet. Det er derimod medierne, som ifølge Janez Jansa har en indgroet – og unfair – modstand mod ham og hans regering.

EU er ingen smeltedigel

- Den nemmeste måde at få sig en dårlig regering, er, hvis den ikke bliver kritiseret. Man bliver nødt til at blive kritiseret, og medier er vigtigt. Men det er ikke godt, hvis man bliver kritiseret for alt, hvad man gør, sagde han og viste efterfølgende en længere videomontage med nu forhenværende journalister, der er blevet enten politikere eller politiske rådgivere for slovenske midter- og venstrefløjspartier.

Ifølge Janez Jansa handler debatten i høj grad om øjnene, der ser – ikke mindst i den vestlige del af Europa. Og han understregede, at selvom der er mange ting, der forener de 27 medlemslande, så er der fortsat tale om 27 forskellige medlemslande med forskellige former for demokratier.

Det bliver aldrig sådan, at EU bliver en stor smeltedigel, hvor alle holdninger på et tidspunkt flyder sammen, tilføjede han.

- EU er historisk set et mirakel, som samler lande med forskellige traditioner og kulturer. Der er forskelle, man bliver nødt til at tage højde for og respektere, sagde Janez Jansa og advarede samtidig imod dobbeltstandarder i forhold til medlemslandene.

- Vi er hverken en koloni eller andenrangsmedlemmer. Vi vil insistere på at få den samme behandling som alle andre.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, er en nær allieret af den slovenske premierminister. (Foto: JURE MAKOVEC © Ritzau Scanpix)
FacebookTwitter