Dyb undren i Tyskland: Hvordan kunne højreekstreme terrorister undslippe i 13 år?

BAGGRUND: Mystik og spørgsmål hober sig op i Tysklands største straffesag i nyere tid.

De tre kernemedlemmer i terrorgruppen NSU - ifølge anklagen: Uwe Mundlos, Uwe Böhnhardt og Beate Zschäpe. (© Getty Images)

Det eneste overlevende medlem af den tyske, højreekstremistiske terrorgruppe NSU, Beate Zschäpe, nægtede medvirken til terror, da hun i dag for første gang udtalte sig i retssagen mod NSU.

Beate Zschäpes vidneforklaring var imødeset med stor spænding, fordi NSU-sagen er omgærdet af stor mystik med mange ubesvarede spørgsmål.

Nogle af spørgsmålene forsøger man at finde svar i retssagen mod den hovedanklagede Beate Zschäpe og fire andre, som er tiltalt for medvirken, mens andre er blevet behandlet i en parlamentarisk undersøgelseskommission, der har kulegravet NSU-sagen.

De centrale spørgsmål i sagen, som vi forsøger at skabe overblik over her, er:

  1. 1

    Hvem og hvad var NSU?

  2. 2

    Hvilken ideologi havde gruppen?

  3. 3

    Hvor mange forbrydelser begik NSU?

  4. 4

    Hvordan kunne NSU myrde ti mennesker uden at blive opdaget?

  5. 5

    Hvorfor var efterforskningen af NSU så fyldt med fejl?

  6. 6

    Hvilken rolle spillede den tyske efterretningstjeneste i NSU's forbrydelser?

Hvem og hvad var NSU?

Nationalsozialistischer Untergrund (NSU) var en tysk terrorgruppe, der hovedsageligt var aktiv i perioden 1998-2011.

Se reportage om Beate Zschäpe og NSU fra TV Avisen:

Gruppen blev kendt i Tyskland i november 2011, efter at to af dens medlemmer, Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt, begik kollektivt selvmord, og det tredje, Beate Zschäpe, sprængte gruppens tilholdssted i byen Zwickau i luften. Zschäpe flygtede, men meldte sig efter kort tid til politiet.

Efterfølgende modtog tyske medier, politiske partier og organisationer bekendelser på dvd, hvor gruppen pralede af sine forbrydelser.

Anklagemyndigheden mener, at Mundlos, Böhnhardt og Zschäpe var gruppens kernemedlemmer. Ifølge tysk lov skal der mindst tre personer til, før noget kan betegnes som en terrorgruppe - derfor er det så vigtigt for anklagemyndigheden at bevise, at Beate Zschäpe var et kernemedlem i NSU.

Den parlamentariske kommission, der kulegraver sagen, formoder, at gruppen kan have haft op til 130 aktive støtter.

Hvilken ideologi havde gruppen?

Politiet fandt et våbenarsenal i NSU's udbombede tilholdssted. (Foto: alex Grimm © Getty Images)

Selvom NSU betegnede sig selv som nationalsocialistisk, så er der intet belæg - for eksempel et manifest - for, at gruppen rent faktisk forfulgte en nynazistisk ideologi.

Derfor anvender den tyske statsadvokat betegnelserne "højreekstremistisk" og "højreekstremister" – ikke "nynazistisk" eller "nynazister" om gruppen og dens medlemmer.

Ifølge statsadvokaten var det NSU’s mål "at myrde medborgere især af udenlandsk herkomst. Det skete på baggrund af fremmed- og statsfjendtlige motiver."

Mundlos, Böhnhardt og Zschäpe var allerede i 1990’erne del af det højreekstremistiske miljø i den østtyske delstat Thüringen.

De deltog i højreekstremistiske demonstrationer, heilede, optrådte i SS-lignende uniformer, brændte kors af og hængte en dukke med påklistret jødestjerne fra en motorvejsbro.

Hvor mange forbrydelser begik NSU?

NSU’s første registrerede forbrydelser stammer fra 1997-1998. Politiet havde solide beviser, men medlemmerne gik under jorden, inden de blev pågrebet.

De værste af de forbrydelser, NSU har taget skylden for eller menes at have begået, fandt sted i årene 2000-2011:

  • I december 2000 eksploderede en bombe i en iransk købmandsforretning i Köln. Ejerens datter blev hårdt såret.

  • NSU likviderede i alt ni forretningsdrivende med indvandrerbaggrund - otte med tyrkisk og én med græsk baggrund. Mordene fandt sted i tyske storbyer i perioden 2000-2006.

  • I 2004 eksploderede en sømbombe på en befærdet indkøbsgade i et indvandrerkvarter i Köln. 22 mennesker blev såret, flere af dem livsfarligt.

  • I 2007 likviderede ukendte gerningsmænd politibetjenten Michele Kiesewetter. Hendes mandlige partner blev hårdt såret. Betjentenes tjenestevåben blev siden fundet hos NSU.

  • NSU har tilsyneladende begået 15 bankrøverier i deres aktive tid. Udbyttet var på mindst 3 millioner kroner.

Hvordan kunne NSU undgå at blive opdaget?

NSU's ofre blev mindet ved en demostration i Berlin i 2012. (Foto: Carsten Koall © Getty Images)

Mange tyskere undrer sig over, at myndighederne i 1998 pludselig tabte samtlige spor af NSU, og at det således lykkedes gruppen at gå under jorden.

Det er også påfaldende, at efterretningstjenesten ikke har kunnet identificere terroristerne - ikke mindst i lyset af, at NSU nærmest har været mandsopdækket af informanter, der arbejdede for tjenesten.

I 2012 afdækkede avisen Die Welt for eksempel, at en informant for efterretningstjenesten i Berlin havde skaffet NSU 1,1 kilo sprængstof. Fem gange tippede han tjenesten om terrorgruppen – men den fulgte ikke sporene.

Ifølge avisen Bild am Sonntag har efterretningstjenesten indrømmet, at den overførte 2.000 DM til NSU - via en informant - så de kunne købe falske papirer. Formålet var at finde terroristernes opholdssted og dæknavne, men aktionen mislykkedes.

Hvorfor var efterforskningen så fyldt med fejl?

NSU's udbombede opholdssted i byen Zwickau. (Foto: Marco Prosch © Getty Images)

Der dukker hele tiden nye pinlige detaljer op om fejl i politiets efterforskning af NSU. Her er nogle eksempler:

  • I NSU’s mordserie ledte politiet efter gerningsmænd de helt forkerte steder. De formodede, at ofrene havde været involveret i indvandrerkriminalitet.

  • I forbindelse med et af mordene, viste det sig, at der havde været en agent for efterretningstjenesten til stede på gerningsstedet, da mordet fandt sted.

  • Vigtige beviser – herunder NSU’s rørbomber og overvågningsbånd – er blevet destrueret. Det er tilsyneladende almindelig praksis efter et vist antal år.

  • Vigtige dokumenter i sagen er blevet makuleret af myndighederne ved en fejl.

Hvilken rolle spillede efterretningstjenesten?

Den parlamentariske undersøgelseskommission om NSU. (Foto: Anadolu Agency © Anadolu Agency)

En undersøgelseskommission i den tyske Bundestag har kulegravet NSU-sagen - uden at kunne bevise, at efterretningstjenesten holdt hånden over terroristerne.

Det er en kendt sag, at efterretningstjenesten i Tyskland har svært ved at samarbejde internt. Den er opdelt i enkelte sektioner - én for hver delstat - og kommunikationen mellem sektionerne er ikke den bedste.

Tjenesten er også kendt for ikke at ville samarbejde med andre myndigheder, for eksempel politiet.

Samtidig bliver myndighederne beskyldt for at have været "blinde på det højre øje" - det vil sige, at de ikke har kunnet eller villet se faren fra den yderste højrefløj. I stedet har man haft fokus på venstreekstremister og islamister.

Til sidst - men ikke mindst - har NSU-sagen sat fokus på den hær af informanter, som efterretningstjenesten har på lønningslisten. Hvem informanterne er loyale overfor, er ikke altid helt let at bestemme.

Noget lignende gælder muligvis for nogle af deres opdraggivere i efterretningstjenesten. Flere er under mistanke for at sympatisere med det højreekstremistiske miljø.