Dybt bekymret FN-boss langer ud efter militærmagt i Myanmar: 'Chikane og vold er uacceptabelt'

Billeder viser mere stærkt bevæbnet militær i gaderne end tidligere, mens utilfredsheden fortsætter.

Der er endnu engang lukket ned for internettet i Myanmar - og militæret er massivt til stede i gaderne. (Foto: Lynn Bo Bo © Scanpix)

Demonstrationerne fortsætter for anden uge i træk i Myanmar efter et omfattende militærkup i starten af måneden - og det samme gør intensiveringen af militærets brug af magt og vold.

Og nu har situationen udviklet sig i sådan en grad i det sydøstasiatiske land, at FN's generalsekretær António Guterres i en officiel melding udtrykker stor bekymring over især oprustningen af militærkøretøjer i gaderne, brugen af vold og fratagningen af borgernes ret til at gå på internettet.

- Den forsatte vold og chikale begået af sikkerhedsfolk er uacceptabel (...). De løbende anholdelser af politiske ledere, embedsmænd, samfundsaktører og mediefolk er dybt bekymrende, står der blandt andet i pressemeddelelsen.

Flere medier skriver, at der især i løbet af natten og morgenen dansk tid er blevet indsat flere militærkøretøjer i de store byer - og internettet er endnu engang blevet lukket ned.

Det blev det også, da militæret i Myanmar den 1. februar kuppede sig til magten og afsatte den politiske leder Aung San Suu Kyi, som var blevet Myanmars symbol i kampen for et mere demokratisk land.

Og urolighederne vil ingen ende tage lige foreløbig, ser det ud til.

Se nogle af de nyeste billeder fra gaden her:

  • Soldater er her i gang med at sætte barrikader op i forbindelse med en protest i byen Yangon. Den seneste uge er militæret begyndt at være mere på gaden. (Foto: Lynn Bo Bo © Scanpix)
  • FN udtrykker især bekymring over, at militærkøretøjer i massevis sættes ind. (Foto: STRINGER © Scanpix)
  • Demonstranterne her vil have løsladt den demokratisk valgte leder Aung San Suu Kyi, som blev afsat under et militærkup i starten af februar. (Foto: STRINGER © Scanpix)
  • Militærets leder, General Min Aung Hlaing, er efter militærkuppet Myanmars midlertidige leder. Da militæret kuppede magten, meddelte det, at landet ville være i undtagelsestilstand det næste år. Demonstranter vil af med den midlertidige leder. (Foto: Lynn Bo Bo © Scanpix)
  • I går på Valentinsdag var demonstranter også på gaden. Flere havde røde roser og skilte med, hvor de beder om hjælp til Myanmar. (Foto: Lynn Bo Bo © Scanpix)
1 / 5

Fortsat støtte til demokratiudvikling i landet

Både EU og en lang række lande herunder Danmark har flere gange offentligt fordømt militærkuppet i Myanmar.

En lang række lande og organisationer støttede længe før kuppet demokratiudviklingen i Myanmar, og António Guterres oplyser i FN-meddelelsen, at man fortsat vil støtte den udvikling i landet. Det samme har Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) flere gange slået fast.

Han har dog også gjort det klart, at man vil indføre danske sanktioner mod Myanmar for at presse militæret. Det betyder konkret, at regeringen vil indstille danske udviklingsaktiviteter, der bliver gennemført gennem offentlige institutioner i landet. En beslutning, der primært vil gå ud over projekter til støtte for eksempelvis klima og fiskeri, skriver Politiken.

Den internationale opmærksomhed er med andre ord i den grad rettet mod Myanmar i øjeblikket. Og i går underskrev en lang række ambassadører blandt andet en fælles opfordring til, at sikkerhedsstyrkerne omgående stopper med at udøve vold mod civile og demonstranter, der på lovlig vis protesterer.

Blandt underskriverne var også Danmarks ambassadør i landet, John Nielsen.

Det er endnu uvist, hvad det udefrakommende politiske pres på militæret eventuelt får af betydning i praksis.

Solidariteten med befolkningen i Myanmar har også vist sig på gadeplan i nabolandet Thailand. I hovedstaden Bangkok har unge thaier demonstreret side om side med borgere fra Myanmar, der bor i landet.

Unge indbyggere i Thailand har siden kuppet demonstreret sammen med borgere fra Myanmar, som er bosat i Thailand. (Foto: Lillian Suwanrumpha © Scanpix)

Vil du vide mere om situationen i Myanmar? Lyt til DR's nyhedspodcast Genstarts program om kuppet her:

Hvorfor pludselig et militærkup i Myanmar?

Det er ikke første gang, at militæret sidder på magten i Myanmar. Det gjorde det også i cirka 50 år fra 1952.

75-årige Aung San Suu Kyi modtog i 1991 Nobels fredspris. (Foto: ANN WANG © Scanpix)

I starten af 2010'erne begyndte man dog at se en mere demokratisk vej i landet, og et valg fem år senere blev betragtet som Myanmars første demokratiske af slagsen - og Aung San Suu Kyi og partiet NLD vandt størstedelen af pladserne i parlamentet.

Militæret trak dog stadig under Aung San Suu Kyis ledelse i afgørende og vigtige tråde, som det har gjort de seneste 10 år. Blandt andet sikrede militæret sig tilbage i 2010, at det altid ville sidde på 25 procent af sæderne i parlamentet, og at militærfolkene ikke kunne retsforfølges.

I november sidste år var der igen valg - og der vandt NLD stort. Men militæret mener, at der ved det valg fandt omfattende valgsvindel sted.

Folkene fra militæret har begrundet kuppet med netop den påståede valgsvindel.

Myanmar var fra starten af 2010'erne og frem til nu slået ind på en demokratisk vej. Men nu har militæret igen taget magten i landet.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter