Dykker fandt 230 år gammel champagne på skibsvrag

Flaskerne er fundet i et skibsvrag, der ligger på 55 meter vand. Det sank sandsynligvis i slutningen af 1700-tallet.

Dykkere har fundet 30 flasker champagne på et skibsvrag ved Ålands-øerne. Champagnen menes at være fra cirka 1780. (Foto: Anders Näsman/Pagi © SCANPIX)

Det er måske verden ældste champagne, dykkere har fundet i et skibsvrag ved Ålands-øerne i Den botniske Bugt.

Den ålandske dykker Christian Ekström siger, at han tog en flaske op for at kunne tidsbestemme vraget. Flaskerne har nemlig ændret form og derfor kan de tidsbestemmes ud fra hvordan de ser ud.

Formen tyder på at flasken er fra 1780'erne. Ekström åbnede en af dem og syntes indholdet smager som champagne. Nu er eksperter på sagen, og de siger at det sandsynligvis e champagne af mærket "Veuve Cliquot" - eller "Den gule enke".

Hvis det bekræftes kan flaskerne være omkring en halv million svenske kroner værd - stykket. Ekström siger, at de hentede en flaske op i første dykning ned til vraget og endnu ikke ved hvor mange flere der er dernede.

Nu er flaskerne sendt champagne-specialister i Frankrig for at blive analyseret.

Facebook
Twitter