Ebola-dødstal overstiger 2.000 i DR Congo

Myndighederne har siden sidste august kæmpet for at inddæmme den smitsomme virus.

Sundhedsarbejdere begraver et offer for ebola i Beni i den nordlige Kivu-provins i DR Congo i går. (Foto: HUGH KINSELLA CUNNINGHAM © Scanpix)

Antallet af mennesker, der er døde, efter at være blevet smittet med

ebola
i
DR
Congo, har nået 2.000.

Det viser en ny opgørelse fra landets regering ifølge BBC.

Udbruddet, som startede sidste august, er det andetstørste nogensinde, kun overgået af udbruddet fra 2014 til 2016. Dengang dræbte virussen mere end 11.000 mennesker i flere vestafrikanske lande. Udbruddet i

DR
Congo har indtil videre ramt over 3.000 personer.

Verdenssundhedsorganisationon

WHO
kalder situationen i landet for verdens "mest komplekse humanitære krise".

Mistro og uro

Myndighederne
har det seneste år arbejdet indædt for at stoppe smitten af den livsfarlige virus fra at brede sig, blandt andet ved at opsætte screeningcentre langs landets grænser.

Samtidig har landets sundhedsmyndigheder

vaccineret
sundhedspersonale
og andre personer, der har haft kontakt med
ebola
-smittede patienter. Alligevel har det været svært at inddæmme virussen - blandt andet på grund mistillid blandt befolkningen til behandlingen og fortsat uro i den østlige del af
DR
Congo.

Over 200 sundhedscentre har i løbet af i år været udsat for angreb. Det har i flere tilfælde forstyrret eller helt sat en stopper for arbejdet med at

forebygge
spredningen af
ebola
.

Facebook
Twitter