Ebola: Sygeplejersker strejker på grund af manglende beskyttelse

De ansatte Liberias største hospital kræver ikke blot bedre beskyttelsesudstyr, men også mere i løn.

Sundhedsmedarbejder desinficerer ambulance på John F. Kennedy hospitalet, hvor sygeplejersker strejker. Arkivfoto. (Foto: DOMINIQUE FAGET © Scanpix)

Sygeplejersker i Liberia strejker, mens landet er ramt af den frygtede sygdom

ebola
. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Strejken i landets hovedstad, Monrovia, skyldes sygeplejerskernes utilfredshed med manglende beskyttelsesudstyr over for

ebola
.

De ansatte på John F. Kennedy hospitalet, landets største, kræver ikke blot bedre beskyttelsesudstyr, men også mere i løn.

Har ikke haft beskyttelse

Deres

talsmand
, John Tugbeh, siger, at de ikke
genoptager
arbejdet, før de får personligt beskyttelsesudstyr.

- Fra begyndelsen af

ebola
-udbruddet, har vi ikke haft nogen beskyttelse på jobbet. Som et resultat er mange læger blevet smittet af virussen, siger John Tugbeh.

Verdenssundhedsorganisationen,

WHO
, sagde i sidste uge, at flere end 120 sundhedsarbejdere er døde under udbruddet i Vestafrika, som organisationen kalder "uden fortilfælde".

Ifølge AFP er det uklart, hvor mange af sygeplejerskerne på John F. Kennedy hospitalet, som er strejker. Men en langvarig strejke kan ifølge bureauet skade

ebola
-indsatsen i landet betragteligt.

1550 døde

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er over 1.550 døde, og

WHO
forudsiger op mod 20.000 smittede, før sygdommen er under kontrol.

Udbruddet begyndte i december sidste år og spredte sig fra Guinea til blandt andet Liberia og Sierra Leone, hvor flere hundreder er døde. Udbruddet blev ikke opdaget før marts i år og har altså spredt sig med stor hastighed.

Derudover har smitten nået Nigeria og Senegal.

Flere døde i Congo

Der er ligeledes et udbrud i

DR
Congo, der dog ikke har forbindelse til det første udbrud ifølge
WHO
.

Dødstallet
fra udbruddet i den nordlige del af
DR
Congo er desuden steget fra 13 til 31 i dag, oplyser landets regering ifølge Reuters.

Facebook
Twitter