ECB redder grækernes weekend med milliard-indsprøjtning

Fredag hev grækerne mere end en milliard euro ud af bankerne. ECB har dækket beløbet ind, så bankerne overlever weekenden.

Grækerne har i løbet af ugen hevet millarder af euro ud af bankerne. (Foto: ARIS MESSINIS © Scanpix)

Den Europæiske Centralbank (ECB) har sørget for, at Grækenland nu kan klare weekenden over.Den græske befolkning har sat bankerne under pres ved at trække milliarder af euro ud. Fredag blev der alene hævet over en milliard euro.Fredag har ECB givet en økonomisk indsprøjtning på 1,8 milliarder euro, så de kan klare sig weekenden over.

Grækenland er sat under gigantisk pres efter at de seneste forhandlinger med långiverne, som er Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU, torsdag aften brød sammen.Håber på løsning mandagMandag holder de 19 eurolande krisemøde i EU i håbet om at finde en løsning.Grækenland bør dog ikke uden videre regne med, at et sammenbrud vil kunne forhindres af EU-Kommissionen.

Det siger EU-kommisionens formand, Jean-Claude Juncker.- Jeg har gentagne gange sagt til den græske premierminister, Alexis Tsipras, at han ikke bør regne med, at jeg er i stand til at hindre et sammenbrud i gældsforhandlingerne, siger Juncker til det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.Ingen hvide kaninerJuncker siger også, at han har indtryk af, at den græske regering tilsyneladende har misforstået hans forsøg på at finde et kompromis mellem Grækenland og de internationale kreditorer.- Grækerne synes at have indtryk af, at der er nogen i Europa, som i sidste øjeblik vil kunne trække en hvid kanin op af hatten. Men det er ikke tilfældet, siger han.I Athen siger premierministerens kontor i en erklæring, at det tror på, at en aftale kan komme på plads i 11. time.

Grækenlands nuværende låneprogram udløber den 30. juni. Den græske statskasse er ved at være tom, og Grækenland risikerer at gå statsbankerot, med mindre der kommer en aftale på plads med de græske kreditorer inden den 30. juni.

Facebook
Twitter