Efter 34 års mordgåde: Skandiamanden udpeges som Olof Palmes formodede morder

Den 28. februar 1986 blev den svenske statsminister Olof Palme dræbt af et skud i ryggen.

Olof Palme-sagen har i 34 år været den største mordgåde i Sverige. (Foto: ANDERS HOLMSTROM © Scanpix)

Stig Engström - også kendt som "Skandiamanden" - udpeges som den formodede gerningsmand bag drabet på den svenske statsminister Olof Palme.

Det er netop kommet frem på et pressemøde, hvor de særlige svenske Palme-efterforskere har fremlagt de sidste beviser i sagen om drabet på den tidligere statsminister.

- Det handler om Stig Engström, sagde chefanklager Krister Petersson kort inde i pressemødet, da han afslørede den formodede drabsmand.

Stig Engström udenfor Skandia-bygningen i Stockholm, hvor han arbejdede. (Foto: Göran Ärnbäck / EXPRESSEN /TT © Scanpix)

Det er især vidneforklaringer, der har overbevist efterforskerne om, at Stig Engström stod bag.

- Fordi han er død, kan sagen ikke føres mod ham, siger Krister Petersson. Derfor har man besluttet af stoppe undersøgelsen og efterforskningen.

Stig Engström døde i år 2000.

På pladsen, hvor Olof Palme blev myrdet, er der i dag lagt blomster. Mange svenskere har intenst fulgt med i sagen. (Foto: David Blach Andersen)

Skandiamanden har tidligere været en del af politiets efterforskning. Han var et af de første vidner, som politiet talte med.

Han arbejdede i Skandia tæt på gerningsstedet og forlod arbejdspladsen, kort før at drabet fandt sted en sen aften i 1986.

Det står i dag ikke klart, hvilket våben gerningsmanden brugte.

Anklagerne fortæller derudover, at de ikke kan afvise, at Stig Engström har været en del af en større konspiration. Der er hverken beviser for eller imod, lyder det.

Har selv benægtet at stå bag

Det svenske magasin Filter skrev i 2018, at Stig Engström havde Palme-fjendtlige holdninger, og at han havde været medlem af en skytteforening og derfor kunne håndtere et skydevåben.

Engström har selv tidligere benægtet at stå bag - og han har forklaret, at han løb sammen med politiet i samme retning som gerningsmanden.

På dagens pressemøde lyder det, at Engströms tidligere forklaring ikke stemmer med de øvrige vidners. Han har blandt andet fortalt, at han talte med Olof Plames kone. Det passer ikke, fortæller chefanklageren.

Olof Palme på valgaftenen i 1982, hvor Socialdemokratiet genvandt magten. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

Den 59-årige socialdemokratiske statsminister var på vej hjem fra biografen med sin kone Lisbet, da han blev skudt klokken 23.21. Sine livvagter havde han ladet blive hjemme.

  • Sørgende svenskere lagde blomster på stedet, hvor Olof Palme blev skudt. (Foto: TT News Agency © Scanpix)
  • Mange svenskere mødte op for at se kortegen med Olof Palmes kiste, da den blev kørt til Adolf Fredrikskyrkogard i Stockholm. (Foto: TT News Agency © Scanpix)
1 / 2

I 34 år har svenskerne spurgt sig selv: Hvem dræbte Olof Palme?

Efterforskningen har ikke stået stille i de mange år, der er gået. Utallige sten er vendt og teorier afprøvet i forsøget at finde gerningsmanden.

Endelig en gerningsmand

I 1989 så det ud til, at svenskerne kunne lægge fortidens traume bag sig, da den tidligere drabsdømte misbruger Christer Pettersson i byretten blev dømt skyldig i mordet.

I 1989 blev han dog frikendt af landsretten på grund af manglende beviser. Det var især Lisbet Palmes vidnesbyrd, som landsretten ikke vurderede troværdigt.

Christer Pettersson blev først dømt skyldig i byretten for mordet på Olof Palme. Men senere frikendt i landsretten. (Foto: ANDERS HOLMSTROM © Scanpix)

I de følgende år gav Christer Pettersson en række interviews og antydede flere gange, at det var ham, som havde skudt og dræbt Olof Palme.

I årene, der er gået, har politiet afhørt flere end 10.000 vidner, og seks forskellige efterforskere har afløst hinanden i forsøget på at løse sagen, som betragtes som Sveriges største drabsgåde.

Flere end 130 personer har i tidens løb erklæret sig skyldige i mordet, og mistanken har været rettet mod mange med vidt forskellige motiver.

I søgelyset har blandt andet været den kurdiske selvstændighedsbevægelse PKK, den amerikanske efterretningstjeneste CIA, det tidligere apartheidstyre i Sydafrika, sikkerhedspolitiet i Jugoslavien og en hemmelig gruppe svenske politifolk med nazisympatier.

Ifølge svensk lov skulle sagen egentlig være forældet i 2011, da der var gået 25 år. Men efter en lovændring i 2010 blev forældelsesfristen for drab afskaffet, og efterforskningen kunne fortsætte.

Facebook
Twitter