Efter angreb på Børnehospital: Fransk regering truer fagforening med demonstrationsforbud

Efter stenkast mod et børnehospital truer premierminister Manuel Valls nu med at forbyde demonstrationer mod omstridt arbejdsmarkedsreform i Paris

Sten kastet ved børnehospitalet Necker, hvor børnepsykologen Anna Cognet var i gang med en konsultation: - Overalt på jorden lå der afrevne betonstykker og knust glas. Det var som en regn der faldt ned på uropolitiet og gendarmerne. Det var virkelig frygtindgydende, fortæller hun til France Television. (Foto: Dominique faget © Scanpix)

Dialog er nærmest et fremmedord på det franske arbejdsmarked, hvor strejker, demonstrationer og trusler er den typiske kommunikationsform.

Ikke bare har arbejdstagere og arbejdsgivere svært ved at tale med hinanden. Den ene af Frankrigs to største fagforeninger, Confédération Générale du Travail (CGT), har endda svært ved at sidde i stue med medlemmer af landets - socialistiske - regering.

- Det er rigtigt, at vi aldrig før har haft en så stor konflikt med en venstrefløjsregering ved magten, siger Philippe Martinez, CGT's chef, i et interview med DR Nyheder og andre udenlandske medier.

Først efter næsten fire måneders konflikt om en omstridt arbejdsmarkedsreform indvilligede arbejdsminister Myriam El Khomri og Philippe Martinez i dag i overhovedet at møde hinanden.

Angreb på børnehospital

Et møde hvor parterne havde gjort alt for at forberede den gode stemning.

Op til mødet samlede Martinez' forleden alt, der kunne krybe og gå til en magtdemonstration i Paris' gader: en fem kilometer lang demonstrationskortege med slagord mod regeringen.

Men som så mange gange før løb demonstrationen af sporet, fordi flere hundrede ballademagere - unge anarkister uden tilknytning til de organiserede fagforeninger - infiltrerede demonstrationskortegen og gik til angreb på politiet med brosten og asfaltstumper.

- Der var mange flere ballademagere, end der plejer. De var sværere at holde styr på, og de ville slå til mod politiet og formentlig slå ihjel. Det er utåleligt, sagde premierministeren Manuel Valls bagefter på radiostationen France Inter.

Som prikken over i'et gik det denne gang ikke bare ud over butiksvinduer, biler og busskure, men også Frankrigs største børnehospital.

Midt under en konsultation kunne en børnepsykolog se måbende til, mens det bogstavelig talt regnede med sten og asfaltstykker på facadevinduet.

Knuste ruder på børnehospitalet. (Foto: JACQUES DEMARTHON © Scanpix)

Truer med demonstrationsforbud

Valls opfordrer nu CGT til ikke at afholde flere demonstrationer i Paris. Og truer med at myndighederne fremover "fra gang til gang" vil vurdere, om der skal nedlægges forbud mod fagforeningsdemonstrationer.

Premierministeren kritiserer CGT's eget vagtkorps, der holder orden på tropperne, for ikke at have smidt ballademagerne ud af demonstrationskortegen.

CGT's formand viser billede af en bus, der fik vinduerne smadret under en demonstration mod arbejdsmarkedsreformen i tirsdags - bussen skulle have bragt demonstranter tilbage til provinsen (Foto: Bjørn Willum © DR Nyheder)

- Det er det samme hver gang. Der kommer ballademagere udefra og forstyrrer demonstrationsoptoget og opfører sig forkasteligt. Vi har i tre en halv måned bedt myndighederne om at gribe ind over for disse ballademagere, siger fagforeningschefen.

- At hævde at CGT står i ledtog med ballademagerne er ikke den bedste måde at begynde forhandlingerne på. Det er at kaste benzin på bålet, supplerer han og tager et stort farvefoto frem.

Det viser en bus med smadrede vinduer og en masse asfaltstumper på vejen. Angiveligt en bus, der skulle køre demonstranter hjem til provinsen efter demonstrationen:

- Tror De, at det er CGT's vagtkorps, der har smidt sten mod den bus, så deres kammerater ikke kunne komme hjem?

Vil miskreditere fagforbund

Han mener myndighederne bevidst lader radikale anarkister hærge i håb om at give hans fagforening et dårligt ry.

Martinez bemærker at et af Frankrigs største politiforbund - der ikke just er kendt for venstreorienterede sympatier - allerede i maj klagede over, at de ofte fik instrukser om ikke at gribe ind med det samme, når brostene begyndte at flyve.

- Når vi ser ballademagere begynde at smadre vinduesruder, hærge reklametavler og bruge neonrørene til at angribe ordensmagten, og der står nogle udkommanderede betjente foran dem og skal vente en time, før de må gribe ind, så spørger man sig selv hvorfor, sagde politiforbundet Alliances generalsekretær, Jean-Claude Delage, dengang til radiostationen France Info.

- Jeg tror, det handler om at miskreditere de strejkende. For når fagforeningerne demonstrerer, og der er ballademagere i kvarteret, naboerne er ophidsede og politiet ikke kan gribe hurtigt ind, så miskrediterer det jo også i en vis grad de strejkende, supplerede Delage.

Demonstrationer er hjerteblod

Udover spørgsmålet om vold i margen af demonstrationerne har regeringen også forgæves forsøgt at opfordre CGT til at afbryde strejken på grund af oversvømmelser, terrortruslen og EM i fodbold.

- Vi står overfor en terrortrussel, og vi er værter for EM i fodbold. Alle må tage deres del af ansvaret på sig, lyder opfordringen fra Valls.

På grund af strejken måtte de franske statsbaner hyre busser for at fragte tilskuere til åbningskampen 10. juni mellem Frankrig og Rumænien på det franske nationalstadion nord for Paris. Og landets transportminister truede med at tvangsudskrive lokoførere for at sikre, at de mange franske og udenlandske fans kan komme til og fra kampene, der spilles i ni forskellige byer.

- Man sagde fra begyndelsen, at det ville gå galt med EM på grund af CGT. Men det går godt. Stadionerne er fulde. Fanzonerne er fulde. Folk kan komme ud til stadionerne. De eneste problemer, der har været, skyldes hooligans, siger Martinez.

At togtrafikken langsomt, men sikkert, forbedres dag for dag, skyldes dog først og fremmest, at andelen af ansatte i de franske statsbaner, der deltager i strejken, er faldet fra 17 procent ved strejkens begyndelsen 1. juni til nu kun fire procent.

Mord og hjerteblod

Stridens kerne er en omstridt arbejdsmarkedsreform, som regeringen er ved at presse gennem parlamentet. Den sigter mod at stække de store fagforeningers magt - og lade virksomheder forhandle overenskomst lokalt og direkte med deres ansatte.

Banner på facaden af CGT's hovedkvarter udenfor Paris. For fagforeningen er regeringens reform et mord på den gældende arbejdsmarkedslov. (Foto: Bjørn Willum © DR Nyheder)

Den bakkes ihærdigt op af den anden af Frankrigs to store fagforeninger, Confédération Française Démocratique du Travail (CFDT), der mener den åbner op for større dialog på arbejdsmarkedet til glæde for både arbejdersgivere og -tagere.

Men for CGT er der tale om mord på "la code du travail", arbejdsmarkedsloven: en stadigt voksende lovtekst der får nakkehårene til at rejse sig på enhver virksomhedschef, fordi den er så tyk, kompleks og modstridende, at det kræver en hær af jurister at fortolke den.

For at understrege pointen har CGT på sin facade hængt et bloddryppende banner af den røde mursten af en lov, der bogstaveligt talt får kniven.

Nye demonstrationer i vente

Regeringen har meldt klart ud, at man kan forhandle om meget i den flere hundrede sider lange arbejdsmarkedsreform. Men ikke hovedprincippet om at flytte forhandlinger om eksempelvis betaling for overarbejde ned på virksomhedsniveau.

Og den pille nægter Martinez at sluge.

Er der overhovedet nogen løsning på krisen? - Det er ikke vores skyld. Det er regeringen, der ikke vil lytte, lyder svaret. Har De set premierministeren og præsidentens popularitetskurver? Vi bliver snart nødt til at opfinde negative popularitetskurver, for andelen af opbakning til dem i befolkningen er på vej under nul procent, håner han.

Og hvis ikke dagens møde med arbejdsministeren fører til noget resultat?

- Så er der planlagt to nye demonstrationsdage den 23. og 28. juni, svarer fagforeningschefen uden tøven.

Facebook
Twitter