Liggestolene står stadig langs poolen på et af skibene. En gul vandrutsjebane står tom på toppen af et andet af de flydende luksushoteller. I et tredje krydstogtsskib er der direkte udsigt ind til en bar med en tom barstol.

Væggen til baren er allerede væk, ligesom der er fri udsigt til kahytternes indre, for arbejderne har allerede fjernet en del af skibets skal.

Det er her i den tyrkiske industrihavn Aliaga, at flere af verdens krydstogtsskibe sejler hen for at dø efter en rædselssæson.

- Vi har aldrig oplevet at se så mange krydstogsskibe her. Nogle af dem er ældre skibe, andre kunne have sejlet mange år endnu, siger Kamil Önal, der er formand for Skibsophuggernes Forening i Aliaga.

Forvandles fra luksus til skrot

I øjeblikket ligger der fem store krydstogtsskibe til ophugning i havnen, men flere er på vej og venter kun på, at der er plads til dem på kajen. På tre til seks måneder piller de tyrkiske ophuggere skibene fra hinanden og sælger alt fra metal og træ til møbler og liggestole videre til genanvendelse.

- På grund af epidemien er krydstogtsbranchen hårdt ramt, så mange af firmaerne har været nødt til at sende deres skibe til ophugning, siger Kamil Önal og oplyser, at de lokale ophuggere har måtte ansætte 50 procent flere arbejdere på grund af de mange krydstogtsskibe.

Krydstogtsbranchen er en af de brancher, som coronapandemien har ramt allerhårdest. Tilbage i februar blev krydstogtsskibet Diamond Princess et af de første eksempler på en såkaldt superspreder-begivenhed, da 700 passagerer blev smittet med covid-19. 14 passagerer døde.

Siden blev over 40 andre krydstogtsskibe ramt af covid-19-udbrud, og de flydende ferier blev stoppet overalt i verden.

Taber milliarder på vandet

Imens fosser pengene ud af kassen hos ejerne af skibene. Verdens største krydstogtsfirma, Carnival Corporation, havde et underskud på næsten 18 milliarder kroner alene i tredje kvartal af 2020. Skibene skal vedligeholdes og have mandskab ombord, selvom der ikke er passagerer, og ifølge finansmediet Bloomberg koster det en virksomhed som Carnival Corporation omkring halvanden milliard kroner om måneden bare at holde dens krydstogtsflåde flydende.

I dag har Carnival tre skibe liggende til ophugning i havnen i Tyrkiet.

- Udgifterne er meget høje ved at have krydstogtsskibe liggende på havet uden turister. Derfor foretrækker nogle af firmaerne at sælge nogle af deres skibe til ophugning så hurtigt som muligt, siger Kamil Önal.

Direktør: ’Alle har lidt i år’

Krydstogtsbranchens kriseår rammer ikke kun skibsejerne. Krydstogtsturister plejer at lægge en god del penge i de havne, skibene lægger til i, så de manglende turister rammer også en række landes økonomier.

I Tyrkiets største by, Istanbul, er man ved at bygge en ny havn til krydstogtsskibe midt i byen. Et projekt med museer, shopping og restauranter til den nette pris af 10 milliarder kroner.

- Vi havde virkelig troet på en god sæson. I stedet bliver det den værste nogensinde, siger Özgü Alnitemiz, da han viser mig byggeriet ved den nye havn.

Han er direktør i firmaet Caravan Cruises, som både sælger krydstogter, men også arrangerer guidede ture og oplevelser for krydstogtsturister i Tyrkiet. I år er hans firmas omsætning faldet med hele 90 procent. I år skulle 270 krydstogtsskibe have lagt til kaj i Tyrkiet. Kun seks nåede at komme, inden epidemien ramte. Resten blev aflyst.

- Det er et kæmpe fald. Alle i branchen har lidt meget i år, siger direktøren.

Tror på comeback til krydstogterne

Alligevel er Özgü Alnitemiz forsigtig optimist på branchens vegne i 2021. Hans firma er begyndt at sælge rejser til den kommende sæson, og et større antal krydstogtsskibe har meldt deres ankomst til Tyrkiet næste år.

- Det går lidt langsommere med at sælge ture end før, men jeg tror, det vil stige, når vi ser effekten af de nye vacciner. Branchen arbejder meget med at tage forholdsregler mod corona, og vi vil rejse os igen, det er jeg sikker på. Måske ikke fuldstændig i 2021, men så året efter, siger Özgü Alnitemiz.

Tilbage på industrihavnen er arbejderne i fuld gang med at forvandle krydstogtsskibene fra luksushoteller til skrot. 150 mand arbejder med hvert skib, som bliver skåret i småstykker.

Det meste af skibene bliver genbrugt. Stålet bliver solgt videre og smeltet om, mens alt fra motionsmaskiner til madrasser bliver opkøbt af forskellige firmaer.

Rekordår for ophuggere

Derfor er der penge i de store krydstogtsskibe, og ophuggerne betaler op mod 15 millioner kroner for at købe skibene fra krydstogtsselskaberne, som på den anden side kan dække lidt af hullerne i deres blodrøde regnskaber med pengene fra ophuggerne.

Kamil Önal kan se frem til et rekordår for skibsophuggerne på havnen i Tyrkiet.

- Man kan sige, vi har forvandlet coronakrisen til en mulighed. Men vi håber stadig, at hele den her epidemi snart er overstået, så vi alle kan leve vores liv som før. Vi havde en fin forretning før, og vi skal nok klare os uden krydstogtsskibene efter corona, siger han, inden han skynder sig videre.

De næste krydstogtsskibe er nemlig allerede på vej på deres sidste rejse. På vej mod ophuggerne og deres allersidste havn.