Efter forsinkelser og manglende leverancer: Nu satser EU på vacciner, der 'har vist deres værd'

Europa-Kommissionen har indledt forhandlinger med Pfizer/BioNTech om yderligere 1,8 milliarder doser i de kommende år.

Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen har mRNA-vacciner som den fra BioNTech/Pfizer "vist deres værd", og derfor bør der satses på den type fremover. (Foto: Jacob King © Scanpix)

Det kan godt være, at EU-landene allerede har bestilt flere end 2,6 milliarder vaccinedoser, som skal bruges i kampen mod covid-19.

Men det sejlivede virus er nok kommet for at blive et godt stykke tid endnu, og derfor kan medlemslandene meget vel få brug for milliarder af ekstra doser i de kommende år, hvis de skal holde pandemien i skak.

Det var budskabet fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun her til eftermiddag gav en kort status på vaccinesituationen i unionen.

- På et tidspunkt får vi måske brug for et ekstra skud vaccine for enten at forstærke eller forlænge immuniteten. Og hvis der opstår nye varianter, bliver vi nødt til at udvikle vacciner, som kan håndtere dem. Vi har brug for at få dem tidligt - og i tilstrækkelige mængder, sagde hun.

Derfor har Europa-Kommissionen, der forhandler vaccinekontrakterne på vegne af Danmark og de andre medlemslande, i dag taget hul på nye forhandlinger med Pfizer/BioNTech, som står bag en af de godkendte vacciner mod covid-19.

Landene har allerede lagt billet ind på godt 600 millioner doser fra Pfizer/BioNTech, hvoraf mere end halvdelen af dem efter planen vil blive leveret inden udgangen af juni i år.

Men målet med den nye kontrakt er at købe yderligere 1,8 milliarder doser, som skal leveres i løbet af de kommende to år.

- Hvis vi skal forberede os på fremtiden, bliver vi nødt til at tage ved lære af den første fase af vores respons på pandemien, tilføjede Ursula von der Leyen.

Ursula von der Leyen har flere gange været under hård beskydning for EU's vaccineprogram, der har været ramt af flere forsinkelser. (Foto: JOHN THYS / POOL © Scanpix)

'Troværdig partner'

EU-landenes hidtidige vaccinestrategi har nemlig været ramt af flere problemer og alvorlige leveranceforsinkelser, ikke mindst fra AstraZeneca, der kun har leveret en mindre af del af det, landene ellers havde bestilt.

Men ifølge kommissionsformanden, der selv har fået hård kritik for sin håndtering af strategien, har Pfizer/BioNTech trods enkelte forsinkelser været en "troværdig partner".

- De har opfyldt sine forpligtigelser og været lydhør over for vores behov, sagde hun med henvisning til de ekstra 50 millioner doser, som de nu vil levere i årets andet kvartal – heriblandt yderligere 650.000 doser til Danmark.

Ifølge aftalen skulle de først være blevet leveret i fjerde kvartal, men de er altså nu blevet fremrykket.

Samtidig understregede kommissionsformanden, at der er en anden vigtig grund til at satse på Pfizer/BioNTech – nemlig, at EU-landene bør "fokusere på teknologier, der har vist deres værd". Og det har firmaets vaccine netop gjort.

Den er baseret på den nye, revolutionerende mRNA-teknologi.

Og den har vist sig at være noget mere effektiv end vaccinen fra eksempelvis AstraZeneca, som er en såkaldt vektorbaseret vaccine. AstraZeneca-vaccinen er nu også blevet pillet ud af det danske vaccinationsprogram på grund af flere eksempler på alvorlige bivirkninger.

Coronavaccinen fra amerikanske Moderna, der også bliver brugt i dag i Europa, er ligeledes baseret på mRNA-teknologien. Og Ursula von der Leyen understregede, at "der kan komme andre kontrakter med andre firmaer", uden dog at gå nærmere i detaljer med det.

Skal produceres i EU

EU-landene har i dag vaccinekontrakter med seks forskellige producenter, hvoraf fire af dem er blevet godkendt til brug i unionen.

Men landene har i de seneste måneder været ramt af talrige leveranceproblemer, der har forsinket vaccinationsprogrammerne i medlemslandene og skabt stor frustration blandt både politikere og borgere. Senest har amerikanske Johnson & Johnson udsat sine leverancer til Europa efter seks tilfælde af blodpropper hos kvinder, der har fået vaccinen.

Derfor bliver det et krav i den kommende kontrakt med Pfizer/BioNTech, at vaccinerne skal produceres i EU – og at alle de afgørende elementer, der skal bruges til at producere de eftertragtede dråber, skal findes inden for unionens grænser.

På den måde undgår EU-landene fremover at være afhængige af vaccinefabrikker, der ligger i andre lande, eller forsyningskæder, som de ikke har nogen kontrol over.

Det har ifølge Europa-Kommissionen været en af hovedårsagerne til, at EU-landene har været meget langsommere end eksempelvis USA, Storbritannien og Israel til at vaccinere deres borgere.

Og det er også en af årsagerne til, at den franske EU-kommissær, Thierry Breton, har brugt de seneste måneder på at rejse kontinentet rundt for at se, om der kan opstøves ekstra produktionskapacitet til eksempelvis at producere flere vacciner eller til at fylde de eftertragtede dråber på hætteglas.

100 millioner stik

Kommissærens mål er, at der inden årets udgang er nok kapacitet i Europa til at kunne producere mellem to og tre milliarder doser årligt.

Fra dansk side bakker man op om de nye forhandlinger, som Europa-Kommissionen netop har indledt.

- Det er endnu uvist, hvor længe vaccinerne er virksomme i forhold til at forhindre sygdom og død. Derfor bakker Danmark op om Europa-Kommissionens arbejde for at sikre yderligere doser af godkendte vacciner i fremtiden, lyder det i en skriftlig udtalelse til DR Nyheder fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Tidligere i dag udtrykte han også glæde over, at EU og Pfizer/BioNTech er blevet enige om at fremrykke de 50 millioner doser.

Indtil videre har medlemslandene modtaget 126 millioner vaccinedoser, og der i alt blevet givet 100 millioner stik. Flere end 27 millioner europæere er nu færdigvaccinerede.

Europa-Kommissionens mål er, at 70 procent af EU-borgerne over 18 år er blevet vaccineret inden udgangen af september i år.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk