Efter hård kritik svarer EU-chefforhandler igen: Vi købte alle de corona-vacciner, vi fik tilbudt

EU-landenes indkøbsstrategi er i de seneste uger blev mødt med hård kritik fra flere sider.

Sandra Gallina, der er generaldirektør i Europa-Kommissionens direktorat for sundhed, har stået i spidsen for forhandlingerne af de forskellige vaccineaftaler. Hun forstår ikke, hvorfor flere har været ude at kritisere processen. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)

EU-landene sagde ja til at købe alle de corona-vacciner, de fik tilbudt, da de sidste år forhandlede deres første indkøbsaftaler på plads med en række medicinalfirmaer, heriblandt BioNTech-Pfizer, Moderna og AstraZeneca.

Og det var helt bevidst, at der blev satset bredt på en række forskellige vaccine-kandidater i stedet for at gå efter en enkelt producent eller to.

Det forklarer Sandra Gallina, der er direktør for Europa-Kommissionens generaldirektorat for sundhed, og som har stået i spidsen for det team, der har forhandlet vaccineaftalerne på plads på vegne af Danmark og de andre medlemslande.

- Der er nogen, der forestiller sig, at vi havde mulighed for at købe flere (vacciner, red.). Der vil jeg sige, at vi gik meget langt, og vi købte alt, hvad vi kunne købe, sagde Sandra Gallina, da hun tidligere på dagen blev udfrittet om sagen af Europa-Parlamentet.

I de seneste uger har indkøbsstrategien været under hård kritik, ikke mindst i Tyskland, hvor højtstående politikere har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke blev reserveret langt flere vacciner fra BioNTech-Pfizer og Moderna, da det i slutningen af 2020 stod klart, at de var på vej med brugbare vacciner mod Covid-19.

Derudover har BioNTech-chefen Ugur Sahin, der var en af hjernerne bag vaccinen, udtalt, at forhandlingerne med EU ikke har været "lige så hurtige og smidige" som med andre lande. Og i sidste uge blandede statsminister Mette Frederiksen (S) sig også i debatten, da hun under et pressemøde sagde, at "det er en nøgtern konstatering, at vi mangler vacciner i dag".

- Fra politisk side kan vi bare sige: 'Køb, køb, køb'. Det har vi sagt af rigtig mange omgange internt i EU, og vi gentager det gerne i dag, sagde statsministeren.

Men selvom Sandra Gallina da gerne havde set, at medlemslandene allerede i dag havde flere doser til rådighed, så undrer det hende, at debatten overhovedet er nået hertil.

- Hvad nytter det, hvis man på papiret køber milliarder af vaccinedoser, som aldrig bliver leveret?

Sådan så det ud, da Leif Heiselberg som den første dansker fik coronavaccinen:

Mange faktorer spillede ind

Der var mange forskellige krav og kriterier, der skulle tages højde for, da indkøbsaftalerne skulle indgås sidste år – heriblandt brugen af forskellige teknologier, producenternes erstatningsansvar i forhold til bivirkninger, produktionskapacitet samt leveringstid.

- Det er ikke bare antallet, man forhandler om, men derimod den præcise mængde, som kan leveres på et bestemt tidspunkt. Det var vigtigt for os, at vi kunne få et antal doser, som kunne leveres allerede i første kvartal af 2021 - og i nogle tilfælde i slutningen af sidste år, som man så det med BioNTech-Pfizer, sagde Sandra Gallina under dagens debat.

Derudover var prisen på vaccinerne også en væsentlig faktor.

- I strategien var der et punkt vedrørende prisoverkommelighed af vaccinerne, så alle sundhedssystemerne i Europa kunne være med. Det har været en ægte europæisk indsats, hvor man ikke har efterladt nogen medlemslande tilbage på perronen.

Selvom Europa-Kommissionen ledte forhandlingerne, var alle medlemslandene med i den styregruppe, som skulle følge dem. Og det var også landene selv, der havde sagt god for indkøbskriterierne, understregede Sandra Gallina.

Flere end to milliarder doser

Det skete i juni sidste år, hvor sundhedsministrene blev enige om - for første gang nogensinde - at købe vaccinerne i fællesskab.

Det var blandt andet for at undgå, at de ikke skulle ud at konkurrere med hinanden, hvilket kunne presse priserne op. Og den danske regering har sammen med et bredt flertal på Christiansborg bakket op om den indkøbsstrategi fra begyndelsen af.

- Det var medlemslandene, der valgte porteføljen af vacciner, og den blev sammensat, så vi havde en chance for at få fingrene i den vindende kandidat, lød det fra Sandra Gallina.

Da de gik i gang i sommer, var der 165 mulige vaccinekandidater, som de skulle tage stilling til. På nuværende tidspunkt er der blevet indgået forhåndsindkøbsaftaler om flere end to milliarder corona-vacciner fra seks forskellige producenter. Indtil videre er det dog kun vaccinerne fra Biontech-Pfizer og Moderna, der er blevet godkendt til salg i EU, og af dem er der indtil videre blevet bestilt 760 millioner doser.

Alle landene får adgang til dem på samme tid, og de bliver fordelt ud fra befolkningsstørrelse. De enkelte medlemslande er dog ikke forpligtet til at købe dem, hvis de ikke vil have dem. Derudover er det uvist, om de andre producenter overhovedet bliver færdige med deres vacciner, eller om de bliver godkendt af EU.

Har ikke hørt om særlige aftaler

AstraZeneca har netop indleveret sin anmodning om vaccinegodkendelse til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og der vil blive taget stilling til den vaccine den 29. januar.

Europa-Kommissionen købte allerede i august sidste år 300 millioner doser fra AstraZeneca, og hvis den får grønt lys i slutningen af måneden, vil den første leverance være klar i midten af februar – og derefter vil der være to leverancer om måneden.

- I andet kvartal af 2021 vil de have tilstrækkeligt med vacciner, lød det fra Sandra Gallina, som understregede, at produktionen nu for alvor er ved at "komme op i omdrejninger".

I den seneste tid har der dog også være flere historier ude om medlemslande, heriblandt Tyskland, der har indgået egne aftaler med medicinalfirmaerne for at få flere vacciner til deres borgere. De tyske politikere er blevet kritiseret for at være dobbeltmoralske og bryde med det solidaritetsprincip, som de ellers flere gange har hyldet.

Medlemslandene må dog gerne indgå egne aftaler med producenterne, når først Europa-Kommissionen har afsluttet sine forhandlingere på vegne af alle landene. Men Sandra Gallina har "endnu ikke set en eneste parallelkontrakt, som der ellers går rygter om".

- Og jeg tror aldrig, jeg kommer til at se en, for jeg tror ikke, de eksisterer – ud fra det, jeg har hørt. Og uanset hvad, står det klart, at EU’s leveringer vil blive leveret først, tilføjede hun.

- Der er ikke nogen vaccinedoser tilovers, som nogen kan købe gennem bilaterale aftaler. Enten købte du på forhånd, som vi gjorde sidste år, eller også er det nu for sent til at købe dem.

Den danske regering meddelte før jul, at den har valgt at købe nogle af de vacciner, som de andre medlemslande ikke ønsker at bruge. I sidste uge meddelte Sundhedsstyrelsen, at alle danskere, der ønsker det, kan være vaccineret i slutningen af juni.

SÅ MANGE VACCINER HAR EU-LANDENE RESERVERET

  • 14. august: Kommissionen indgår aftale AstraZeneca på 300 millioner vaccinedoser - med mulighed for merkøb på 100 millioner doser.

  • 18. september: Aftalen mellem Kommissionen og Sanofi-GSK om at købe op til 300 millioner doser træder i kraft.

  • 7. oktober: Kommissionen godkender aftale med Johnson & Johnson om at købe vacciner til 200 millioner mennesker - med mulighed for at købe vacciner til yderligere 200 millioner mennesker.

  • 11. november: Kommissionen godkender aftale med Biontech-Pfizer om at købe 200 millioner doser - med mulighed for at købe yderligere 100 millioner doser. Vaccinen blev som den første godkendt af EU.

  • 11. november: Kommissionen godkender aftale med Curevac om at købe 225 millioner doser - med mulighed for at købe yderligere 180 millioner doser.

  • 25. november: Kommissionen godkender aftale med Moderna om at købe 80 millioner doser - med mulighed for at købe yderligere 80 millioner doser. Vaccinen blev som den anden godkendt af EU.

  • 8. januar: Kommissionen udvider kontrakten med Biontech-Pfizer, så landene nu har mulighed for at købe yderligere 300 millioner vacciner.

  • Kilde: Europa-Kommissionen

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter