Det vil virke stik imod hensigten, når Danmark tilbageholder 65 millioner kroner i bistand til Tanzania, fordi politikere i landet har indledt en klapjagt på bøsser og lesbiske.

Sådan lyder det fra to organisationer og en bistandsekspert i kølvandet på en melding fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som de seneste to dage har spredt sig i medier verden over.

Her henviser hun til homofobiske udtalelser som årsag til tilbageholdelsen af bistanden.

- Jeg er ved at tude, hver gang jeg ser den sammenhæng, hun sætter det i. At de tilbageholder bistandsmidler på grund af homofobi, siger projektleder for LGBT Danmarks aktiviteter i blandt andet Tanzania, Susanne Branner Jespersen.

Ulla Tørnæs sammenkædning af bistand og homoseksuelle risikerer at gå hårdt ud over bøsser og lesbiske.

- Jeg får henvendelser fra LGBT-organisationer i Tanzania og resten af verden, som er dybt bekymrede over, at det vil øge homofobien i Tanzania, intensivere jagten på homoseksuelle og drive dem endnu længere under jorden, siger hun.

10 mænd fængslet for at være bøsser

Sagen begyndte sidst i oktober, da guvernøren i Tanzanias største by Dar es Salaam, Paul Makonda, offentliggjorde, at han ville indlede en klapjagt på homoseksuelle.

Han ville nedsætte en taskforce, som skulle finde LGBT-personer på sociale medier, og bad befolkningen hjælpe med at angive bøsser og lesbiske i deres bekendtskabskreds.

Formålet var at få dem retsforfulgt, sagde han. Homoseksuelle relationer er ulovlige i Tanzania og kan straffes med 30 års fængsel.

Meldingen fik homoseksuelle til at gå under jorden eller flygte fra byen. Få dage efter blev 10 mænd arresteret på den delvist selvstyrende ø Zanzibar og beskyldt for at være bøsser.

Det tanzaniske udenrigsministerium har siden understreget, at man tager menneskerettigheder alvorligt.

Men udviklingen er del af en større tendens i Tanzania, som har stået på siden landets nuværende præsident, John Magufuli, kom til magten i 2015, lyder det fra LGBT-organisationer.

Tilbageholdelse kan forværre forfølgelse

Den tendens risikerer at blive værre med den danske tilbageholdelse af bistand, lyder det fra LGBT Danmarks ekspert.

- Udviklingsministeriet vælger at bruge en meget udsat gruppe som baggrund, og dermed udsætter de dem for endnu mere had. Det er så uansvarligt, siger Susanne Branner Jespersen.

Problemet er, at befolkningen nu også risikerer at tilskrive bøsser og lesbiske, at Tanzania taber bistandsmidler. Den holdning spreder sig allerede på lokale internetfora, siger hun.

Hos menneskerettighedsorganisationen Amnesty International er man enig i, at bistandstilbageholdelsen risikerer at ramme bøsser og lesbiske, hvis rettigheder Danmark hævder at ville beskytte.

- Man bør være ekstra forsigtig, fordi der er en særlig risiko for, at det, at Danmark eller andre omdirigerer bistanden, kan blive set af den tanzaniske regering som LGBT-personernes skyld, siger organisationens programleder for køn, kvinder og LGBTI- rettigheder, Helle Jacobsen.

Hun fremhæver at Amnestys kontor i Østafrika har fået flere tilbagemeldinger fra lokale LGBT-organisationer om, at de ikke ønsker tilbageholdelsen af bistandsmidler.

- For det første fordi det vil gå ud over almindelige mennesker, og for det andet fordi de er bekymret for repressalier, siger Helle Jacobsen.

Vil næppe ændre Tanzanias politik

En ting er, om tilbageholdelsen af bistand risikerer at forværre forfølgelsen af bøsser af lesbiske. Noget andet er, om et donorland på den måde kan ændre Tanzanias politik.

Og det tvivler seniorforsker og ekspert i udviklingspolitik og regeringsførelse ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen, på er sandsynligt.

For godt nok er det set før, at tilbageholdt bistand har ført til ændringer, men så er det, fordi den beviseligt er blevet misbrugt.

- Her er det en meget mere speget sag, fordi vi har en præsident i Tanzania, som er meget selvstændig, hvis man kan sige det sådan, siger han.

- Nu kører de derudaf med en forfølgelse af homoseksuelle og andre, og der tvivler jeg på at tilbageholdelse af nogle midler vil have nogen som helst indflydelse på. Nærmere tværtimod, siger Lars Engberg-Pedersen.

Ødelægger samarbejdet

Godt nok er Danmark en stor donor i Tanzania, men sammenlignet med EU og for eksempel Kina, tror bistandseksperten ikke, at vi har en størrelse, der vil gøre stort indtryk på den tanzaniske regering.

- Så tror jeg, det er vigtigere for dem at statuere et eksempel, om man vil, eller i hvert fald holde fast i deres politik, siger han.

Helt grundlæggende er han da heller ikke sikker på, om Ulla Tørnæs' sigte i sidste ende er at ændre Tanzanias politik.

- Jeg ved ikke, om vi entydigt kan sige, at hun gør det for at påvirke Tanzania. Det kan jo også være for at markere i en dansk sammenhæng, at det her er noget vigtigt. Og at vise i en generel international sammenhæng, at LGBT-rettigheder er noget, Danmark står for, siger Lars Engberg-Pedersen.

Indtil videre står det ikke klart præcist, hvor pengene bliver taget fra, ud over at de var "planlagt udbetalt til Tanzanias regering i år", som Ulla Tørnæs svarede på et §20-spørgsmål.

Derfor har midlerne sandsynligvis også været afsat til en aktivitet på et område, hvor både Danmark og Tanzania allerede har investeret tid og kræfter.

Når Danmark pludselig trækker støtten, ødelægger det samarbejdet og tilliden til Danmark som donorland.

- Vi kan hjælpe de folk i Tanzania, der trækker i den retning, som, vi synes, er rimelig. Det er det, vi skal gøre. Vi kan hjælpe de mennesker, som støtter homoseksuelle og alle de ting, vi sympatiserer med. Men vi kan ikke forvente, at deres politik går lige i den retning, vi synes, den skal, siger bistandseksperten.

Skulle have brugt diplomatiet

LGBT Danmarks Susanne Branner Jespersen understreger, at hun ikke er imod, at Danmark markerer sin holdning over for Tanzania.

Men udadtil skulle man have nøjedes med at henvise til forværring af menneskerettighedssituationen i Tanzania generelt, synes hun.

Det har der været talrige eksempler på de seneste år, for eksempel at gravide skoleelever bortvises fra skoler, at der ikke længere må annonceres for familieplanlægning, og at advokater bliver deporteret.

- Hun skulle have brugt det stille diplomati. Hun skulle ikke have blæst det ud over det hele. Det har vi set før i forbindelse med en lignende situation i Uganda, og her fik det en negativ effekt for LGBT-personer, siger hun.

Hos Amnesty er holdningen, at bistand kun skal fjernes, hvis den beviseligt bliver brugt til at krænke menneskerettighederne.

- Vi er glade for, at hun (Ulla Tørnæs, red.) har fokus på emnet, men vi ville ønske, hun havde konsulteret organisationerne i Tanzania, før hun meldte det ud, siger Helle Jacobsen.

S vil have forklaring fra ministeren

Sagen om tilbageholdelsen af bistandsmidlerne til Tanzania får nu Socialdemokratiets udviklingsordfører til at stille opklarende spørgsmål til udviklingsminister Ulla Tørnæs.

- De er vigtigt at den måde, som vi optræder på ude i verden, står på vores danske værdier, deriblandt tolerance, og at vi lægger afstand til homofobi. Så på den måde gør ministeren noget rigtigt, siger Nick Hækkerup.

Når han alligevel vil have flere oplysninger fra ministeren, skyldes det blandt andet organisationernes frygt for, at bistandstilbageholdelsen vil virke stik imod hensigten.

- Målet er måske rigtigt nok, men metoderne måske forkerte. Derfor vil jeg spørge ministeren, hvad hun forventer resultatet bliver, og om hun vil tage andre værktøjer i brug, siger han.

Nødt til at reagere

I et svar til kritikken siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), at man over de sidste år har set en række indgreb i civilsamfundets, mediernes og politiske partiers råderum i Tanzania.

- Respekten for menneskerettigheder er gentagne gange trådt under fode. Senest meget synligt med truslerne mod LGBTI-personer. Det er klart, at vi er nødt til at reagere, siger Ulla Tørnæs.

Ministeren forklarer, at Danmark er i dialog med regeringen i Tanzania, ligesom man har konsulteret relevante samarbejdspartnere i Danmark, EU og Tanzania.

- Tilbageholdelse af de 65 millioner spiller også ind i disse overvejelser om at give plads til konsultation, siger ministeren, som i næste uge mødes med forligskredsen bag den udviklingspolitiske strategi.