New Zealand kan i de kommende timer blive ramt af op til tre-fem meter høje tsunamibølger, oplyser landets ministerium for civilforsvar og nødhjælp.
Det skyldes, at et kraftigt jordskælv med en styrke på 7,8 har ramt landet.
Seniorforsker ved forskningsinstitutionen GEUS Trine Dahl-Jensen forklarer, hvilke forhold der skaber en tsunami.
- Når der sker et jordskælv under havets overflade, der er så stort og så tæt ved havbunden, at det skaber forstyrrelser i selve havbunden, så løftes alt det vand, der er ovenover, siger hun.
Det danner en bule på vandoverfladen, der strækker sig helt fra bunden af havet til havoverfladen.
Bulen vil forsøge at blive flad igen, og det gør den ved at udbrede sig som en bølge, som indeholder langt mere energi end en almindelig havbølge, og som kan være meget mere ødelæggende.
Strækker sig over hundredvis af kilometer
- Sådan en bølge er måske ikke mere end en halv til en hel meter høj ude på det dybe ocean, men den kan være flere hundrede kilometer fra bølgetop til bølgedal, siger Trine Dahl-Jensen.
Bølgen udbreder sig med høj hastighed, der styres af havets dybde.
Når bølgen nærmer sig kysten, og vandet bliver lavere, så rejser den sig og bliver til en stor bølge.
- Der kan være en halv time til tre kvarter mellem hver bølgetop, men bølgen kan trænge langt ind i landet og bliver bare ved med at komme. Og når den så trækker sig ud igen, så suger den meget med sig, og det er tit der, de store ødelæggelser sker, siger Trine Dahl-Jensen.
Kan nå at advare
Hun fortæller også, at det tager mange timer for en tsunami at brede sig ud over Stillehavet og verdens oceaner.
Forskellige myndigheder rundt omkring i verden holder øje med tsunamibølgerne, og der ligger blandt andet bøjer i vandet, som kan registrere tsunamibølgernes bevægelse hen over det dybe vand.
- Så bortset fra lokalt på New Zealand, så varer det mange timer, før andre steder eventuelt rammes, og det kan man nå at følge med i og advare folk om at holde sig fra kysterne, siger hun.
Trine Dahl-Jensen forventer ikke, at tsunamien vil skabe skader i en størrelsesorden, som vi så ved den store tsunami i december 2004 efter et kraftigt jordskælv i Det Indiske Ocean.
https://twitter.com/NZcivildefence/status/797804565638750208
FAKTA: Sådan måler man jordskælvs styrke
- •
Traditionelt er jordskælv blevet målt på richterskalaen, men den kan være misvisende ved de helt store skælv.
- •
Et jordskælvs styrke er udtryk for den energi, som udløses i skælvets centrum. De fleste seismologer bruger i dag målinger baseret på den mere moderne MMS-skala (Moment Magnitude Scale), som baserer sig på "øjebliksstyrke". Den kaldes også MW.
- •
MMS udregnes anderledes end den gamle richterskala, men værdierne er i det store og hele overensstemmende.
- •
Richter anses ofte som misvisende for de helt store jordskælv, så i 1970'erne vandt MMS frem.
- •
De to skalaer fungerer på samme måde, og ofte kommer de frem til de samme værdier, men ved meget kraftige store skælv er MMS mere præcis.
- •
Skalaen er logaritmisk. Hver gang den vokser med et helt tal, er det udtryk for, at omkring 31 gange så meget energi er blevet udløst end ved det foregående tal.
- •
Et skælv målt til 7,0 udløser omkring 900 gange mere energi end et skælv målt til 5,0. Et skælv på 2,0 siges at være det svageste, der stadig kan mærkes af mennesker.
- •
Kilde: Reuters, USGS
/ritzau/