Efter korruptionssag og 'blackfacing': Trudeau søger genvalg

Dagens valg i Canada er et valg for eller imod den siddende premierminister Justin Trudeau.

Den canadiske premierminister Justin Trudeau (anden fra højre) i en tv-debat forud for dagens valg. Hans nærmeste modstander er den konservative Andrew Scheer (til højre). (Foto: Adrian Wyld © Scanpix)

Han var det unge håb, da han han kom til magten i 2015. Canadas svar på Obama blev han kaldt.

Med en blanding af løfter om progressiv politik og klimaet højt på dagsordenen bragte Justin Trudeau sit liberale parti tilbage til fordums storhedstid i canadisk politik.

I dag søger han genvalg til premierministerposten i landet, der i Danmark måske mest er kendt for ahornsirup.

Men Trudeaus stjerne er falmet.

For selvom der er økonomisk fremgang netop nu, og Trudeau har leveret på et valgløfte om at legalisere cannabis, så har han de seneste fire år fået flere dårlige sager med i bagagen.

De handler både om mulig korruption og såkaldt "blackfacing".

Trudeau brød etiske regler i en korruptionssag

I starten af august udsendte Canadas etiske kommissær en rapport, der konkluderede, at premierministeren brød de etiske retningslinjer i en korruptionssag.

Ifølge rapporten forsøgte Trudeau at lægge pres på sin daværende justitsminister, Jody Wilson-Raybould.

Han ville have hende til at blande sig i en sag, hvor det canadiske ingeniør- og byggefirma SNC-Lavalin i 2015 blev tiltalt for at have bestukket sig til byggekontrakter i Libyen under Muammar Gaddafis regime.

Trudeau så hellere, at der blev indgået et forlig med selskabet.

Hans egen forklaring er, at der var mange canadiske jobs på spil. Men oppositionen peger på, at SNC-Lavalin har tætte kontakter til dele af det liberale parti.

Trudeaus ansigt og hænder er malet mørke til en skolefest i 2001 Temaet var Aladdin. Trudeau var 29 år gammel og arbejdede som lærer på skolen på det tidspunkt. (Foto: THE VIEW YEARBOOK © Scanpix)

"Blackfacing" har skadet Trudeaus image

Trudeaus image led endnu et knæk i sidste måned. Her dukkede et billede fra 2001 op. Billedet er fra en udklædningsfest på den skole, hvor Trudeau underviste på daværende tidspunkt.

Til festen er Trudeau klædt ud som Aladdin med en turban og en kåbe på. Samtidig har han malet sit ansigt og sine hænder mørke.

Det førte til anklager om "blackfacing" og racisme.

Og sagen blev ikke bedre af, at der efterfølgende dukkede en video og et billede op fra to andre begivenheder, hvor Trudeau i sine unge dage havde malet sig i hovedet med sort eller brun maling.

Trudeau selv har beklaget og sagt, at han burde have vidst bedre.

Under et besøg i Indien for to år siden gjorde premierministeren sig - i flere canadieres øjne - også uheldigt bemærket.

Sammen med sin familie iførte han sig traditionelle indiske gevandter.

Justin Trudeau sammen med sin kone og to børn i den indiske by Amritsar i februar 2018. (Foto: Adnan Abidi © Scanpix)

Hjemme i Canada blev han efterfølgende kaldt en påklædningsdukke. Også set i lyset af at han ikke er bleg for at iføre sig nationaldragter, når han mødes med mindretal fra andre lande.

Meningsmålinger spår tæt valg

I dag får Trudeau sin dom af vælgerne, og på forhånd ser intet ud til at være givet.

Trudeaus liberale parti står til lidt over 30 procent af stemmerne. Nogenlunde det samme som ærkerivalerne i det konservative parti. Derfor kan en eller flere af de øvrige partiledere få en vigtig rolle som kongemager efter valget.

Se de canadiske partiledere her:

  • Den 47-årige Justin Trudeau har været leder af det liberale parti siden 2013 og canadisk premierminister siden 2015. Han er søn af den tidligere premierminister Pierre Trudeau. (Foto: Stephane Mahe © Scanpix)
  • Andrew Scheer er Trudeaus nærmeste udfordrer. Han er 40 år gammel og leder af det konservative parti. (Foto: CARLOS OSORIO © Scanpix)
  • Jagmeet Singh har været leder af centrum-venstre partiet New Democratic Party (NDP) siden 2017. Han tilhører det religiøse mindretal sikherne. Ifølge ham selv går han efter premierministerposten, men flere canadiske medier peger på ham som mulig kongemager. (Foto: pool © Scanpix)
  • Det grønne parti med Elizabeth May i spidsen står ikke til mange pladser i parlamentet. Men i det samlede hele kan også hendes parti ende som tungen på vægtskålen. (Foto: NAME/POOL © Scanpix)
  • De to sidste partiledere er Folkepartiets Maxime Bernier (tv.) og Yves-Francois Blanchet fra løsrivelsespartiet Bloc Quebecois (th.). Førstnævnte dannede sit eget parti, efter han i 2017 tabte en afstemning om formandsposten til Andrew Scheer i det konservative parti. (Foto: Sean Kilpatrick © Scanpix)
1 / 5

Et absolut flertal kræver 170 pladser ud af de 338 pladser i parlamentets Underhus.

Politikerne bliver valgt ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Det betyder, at den politiker med flest stemmer vinder mandatet i den pågældende kreds. Men det betyder også, at det ikke nødvendigvis er det parti, der har fået flest stemmer på landsplan, der får flest pladser i parlamentet.

Trudeaus liberale parti har haft absolut flertal i den seneste valgperiode.