Efter næsten 34 måneders nul covid-politik er der frihedsnyt til kineserne

Efter at have kæmpet for at holde coronavirus fra døren i næsten tre år, tager den kinesiske regering nu små skridt til gøre befolkningen klar til en langsom og rodet genåbning.

Fra i dag er der ikke længere krav om en negativ coronatest inden for 48 timer, når man tager med offentlig transport i blandt andet hovedstaden Beijing. (Foto: © WU HAO, Ritzau Scanpix)

Ordet genåbning er ikke blevet brugt, men regeringen har bedt lokale regeringer om at tilpasse deres covid-politik til den mildere omikron-variant.

Vicepremierminister Sun Chunlan, der har haft virusbekæmpelse i sin portefølje i snart tre år, sagde i sidste uge, at Kina givet den “nye virus-situation” skal “optimere” restriktioner for borgerne.

Det er en ny måde at kommunikere på for den kinesiske regering, der ellers har holdt fast i sin nul covid-politik siden februar 2020.

Den nye ordlyd fra Beijing kommer i kølvandet på de par sidste ugers kaos, hvor der blev registreret protester mod regeringen og dens covid-håndtering i flere kinesiske storbyer.

I videoen herunder ses vrede demonstranter på gaden i Haizhu-distriktet tidligere på måneden.

Regeringen har ikke præsenteret nogen officiel tidsplan for at forlade nul covid-politikken, men lokale regeringer rundt om i Kina er gået i gang med at “optimere” efter den nye linje.

Det har skabt forvirring.

Forvirring

I hovedstaden Beijing er flere af de mange tusinde teststeder lukket, men fordi indbyggerne stadig har brug for et negativt testresultat for at gå på arbejde og spise på restauranter, har det medført lange køer rundt om i byen.

- Vi er forvirrede, fordi vi skal jo stadig gå på arbejde i morgen, men vi kan ikke få den test, som er påkrævet, siger Liu, en indbygger i Beijing, der brugte søndagen på at forsøge at finde et åbent teststed.

I Shanghai strammede myndighederne i sidste uge covid-politikken ved at ændre testkravet fra 72 til 48 timer. Søndag blev det så annonceret, at man ikke længere skulle have en test for at kunne bruge offentlig transport, men 48 timer-restriktionerne gælder stadig for restauranter og shoppingcentre.

I storbyen Guangzhou, der også har oplevet voldsomme protester i de forgangne uger, præsenterede myndighederne mandag de nye covid-tal - 4.416 nye smittede - efter sigende for første gang uden mundbind på.

Vrede demonstranter kaster affald og glas mod oprørspolitiet i protest mod coronarestriktionerne i storbyen Guangzhou. (Foto: © VIDEO OBTAINED BY REUTERS, Ritzau Scanpix)

Katalysator for protester

Sidste uges historiske protester i flere kinesiske storbyer, hvor Kommunistpartiet og Xi Jinping blev kritiseret ved navn, har rystet myndighederne i Beijing.

Torsdag sagde en unavngiven EU-kilde til flere nyhedsbureauer, at præsident Xi fortalte formanden for det Europæiske Råd, Charles Michel, at “folk er frustrerede efter tre år med covid, og at det primært var studerende og teenagere, der stod bag protesterne".

Ifølge Christopher Beddor fra researchfirmaet Gavekal Dragonomics skete der et markant skift i Beijings holdning efter protesterne baseret på en gammel og skudsikker manual:

- Man isolerer protesterne og - om nødvendigt - arresterer lederne, og så giver man indrømmelser, siger han.

Indrømmelserne ser ud til at byde på en fundamental ændring i den kinesiske covid-strategi, fordi indrømmelser betyder lempelser, og nye lempelser ikke vil kunne inddæmme en variant, der ifølge kinesiske myndigheder har en smittefrekvens på 18.

Europarådets præsident, Charles Michel, mødtes med Kinas præsident, Xi Jinping, i Beijing i sidste uge. (Foto: © EUROPEAN UNION, Ritzau Scanpix)

- Det vigtigste spørgsmål er ikke længere om Kinas stringente covid-kontrol vil bryde sammen. Det er garanteret, siger Christopher Beddor.

- Spørgsmålet er nu, hvordan en genåbning vil tage form og svaret er: langsomt, gradvist og rodet.

Udfordring

Myndighederne i Beijing har også præsenteret en plan, der skal sikre, at de ældre bliver vaccineret tilstrækkeligt. Ældre mennesker i Kina er de mindst vaccinerede i befolkningen, på trods af at de tilhører den mest udsatte gruppe.

Gennemsnitsalderen blandt indbyggere i større byer, hvor smitten er størst, er typisk lavere end på landet i Kina, men når det kinesiske nytår begynder i slutningen af januar, vil hundrede af millioner af yngre mennesker rejse hjem til landsbyerne for at fejre den vigtigste kinesiske højtid og dermed bringe smitten med sig.

En større nedlukning af det dyre test-setup, Kina har opereret i 2022, vil også betyde, at det bliver sværere at følge med i smitten.

Kinesisk kvinde bliver testet for coronavirus ved et teststed i hovedstaden Beijing. (Foto: © WU HAO, Ritzau Scanpix)

Farvel til frygt, ikke mundbind

Regeringens propagandamaskine har brugt meget tid på at sammenligne den succesfulde kinesiske covid-strategi de første to år med den uansvarlige tilgang fra demokratier i Vesten, hvor millioner af mennesker er døde af covid.

Den nye, mildere kommunikation om covid skal afhjælpe noget af den frygt, der har sat sig i befolkningen de sidste to år.

I en “eksklusiv” artikel i det nationale dagblad Global Times torsdag fremlagde kinesiske forskere et studie, der beviste, at “patogenerne i omikron-varianten er formindsket sammenlignet med tidligere varianter af virussen”.

I større kinesiske byer bærer over 80 procent af indbyggerne stadig masker udenfor, og kineserne har under hele pandemien været gode til “adfærdsregulerende tiltag” såsom mundbind og afspritning, hvilket kan være med til at forhindre en eksplosion i smitte de kommende vintermåneder.

I sidste uge zoomede Genstart ind på demonstrationerne og utilfredsheden i Kina. Det kan du høre her:

Flammer i Kina