Der er trængsel ved grænseovergangene ud af Rusland.

Efter Ruslands præsident, Vladimir Putin, onsdag beordrede en delvis mobilisering, har mange russere haft travlt med at flygte ud af landet for at undgå, at de er blandt de 300.000, der skal sendes i krig i Ukraine.

Ifølge det britiske medie The Guardian er flere russere også rejst til grænsen ved Kasakhstan, Finland, Georgien og Mongoliet, hvor de håber på at krydse og forlade Rusland.

Den tidligere mongolske præsident og nuværende formand i organisationen World Mongol Federation, Tsakhiagijn Elbegdorzj, siger ifølge The Guardian til russerne, at de er velkomne i Mongoliet.

- I dag flygter I fra brutalitet, ondskab og sandsynlig død. I morgen vil I begynde på at befri jeres land fra diktatur, siger Taskhiagijn Elbegdorzj.

Georgien deler en 894 kilometer lang grænse med Rusland, og ved Zemo Lars-checkpointet i det nordlige Georgien krydser russere ind i Georgien i massevis, skriver det landsdækkende georgiske medie Rezonansi.

De officielle meldinger fra Rusland er, at historier om udvandringen for at undgå militærtjeneste er overdrevne.

Flere danske partier og EU vil have nye regler

Lørdag blev en lovændring i Rusland offentliggjort, hvor desertører og militærnægtere kan blive straffet med op til 10 års fængsel, skriver det statsejede, russiske nyhedsbureau Tass.

Derfor bør Danmark stå klar til at hjælpe de russere, der forlader landet for at undgå mililtærtjeneste, mener både Venstre og Radikale.

Som reglerne er nu, kan der ikke gives asyl til russere, der forlader landet for at undgå militærtjeneste, vurderer Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen. Derfor mener han, at der bør findes en fælles løsning i EU.

- Jo færre russiske soldater, der går ind og bliver aktive i krigen, jo bedre. Så derfor synes jeg helt klart, man fra EU’s side skal finde en løsning for alle de mange, der forhåbentlig har lyst til at hoppe af i stedet for at deltage i en meningsløs krig, sagde han til DR i går.

Samme linje tager man hos De Radikale, fortæller politisk leder Sofie Carsten Nielsen.

Spørger man formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, så er det noget, EU bør kigge på. Til mediet Politico siger han, at EU-landene bør tillade indrejse for russere, som forlader Rusland for at undgå at blive indkaldt til militærtjeneste.

- Vi skal vise åbenhed over for dem, som ikke ønsker at blive brugt som et instrument af Kreml.

- Principielt mener jeg, at EU-landene skal tage imod dem, der er i fare på grund af deres politiske overbevisning, siger Charles Michel.

I Finland er der også travlt ved grænsen

De finske grænsemyndigheder skriver på Twitter, at ved landets sydøstlige grænse, som deles med Rusland, var trafikken af russere i går 88 procent højere end fredagen i ugen forinden.

Finland er det eneste EU-land, som tillader russiske turister indrejse.

Nogle af de russere, der krydser grænsen, ønsker ikke at udtale sig om bevæggrundene bag, mens andre siger, at de blot er i transit videre til et andet land, fortæller de til det finske public service-medie Yle.

En enkelt siger, at han ikke ved, hvornår han rejser tilbage til Rusland, og så er der denne mand, der direkte siger, at han er rejst til Finland på grund af krigen.

Hvorfor er du kommet til Finland?

- På grund af krigen og på grund af den mobilisering, der nu er i gang i Rusland. Jeg er bange for at blive indkaldt. Jeg ønsker ikke at deltage i krigen, så jeg besluttede at rejse væk, siger han.

Fredag var der 6.998 russere, der rejste ind i Finland via de tre sydøstlige grænseovergange i Vaalimaa, Nuijamaa og Imatra.

- Grænsetrafikken i aftes (fredag aften, red.) var travlere end normalt, og der er køer ved grænseovergangene i Vaalimaa, Nuijamaa og Imatra, skriver Finlands grænsekontrols sydøstlige distrikt på Twitter.

Den store tilstrømning af russere ved grænseovergangen har fået de finske politikere i gang med at hastebehandle en lukning af grænserne.

Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, oplyser, at russere fremover ikke vil kunne krydse grænsen med et turistvisum fra Finland eller et andet Schengen-land.

Det skal stadig formaliseres, men det forventes at være færdigt i løbet af de kommende dage, fortæller ministeren.

- Jeg tror på, at efter regeringen har besluttet det, kan processen gå i gang meget hurtigt, siger Pekka Haavisto fredag ifølge Ritzau.