Efter regeringskrise og mistillidsvotum: Sverige får sin første kvindelige statsminister

Socialdemokraten Magdalena Andersson bliver Sveriges næste statsminister efter afstemning i Sveriges parlament, Rigsdagen.

Sverige skal have ny statsminister. Det bliver socialdemokraten Magdalena Andersson, som samtidig bliver den første kvinde på den post i Sverige.

I dag var Sveriges parlamentsmedlemmer samlet i Rigsdagen, hvor de skulle stemme om Andersson som statsminister.

Rigsdagen består af 349 parlamentsmedlemmer, og i Sverige gælder det blot om ikke at have et flertal på 175 eller mere imod sig. Derfor måtte 175 eller flere stemmer ikke være røde, hvis Andersson skulle sikre sig statsministerposten.

Kort efter klokken 10 begyndte voteringstavlen at lyse op i både røde, grønne og gule farver. Da stemmerne var afgivet, var resultatet klart.

174 havde trykket på den røde knap, og ønskede derfor ikke Magdalena Andersson som statsminister. Hun var altså kun én enkelt stemme fra at have et flertal imod sig.

Med nød og næppe var Sveriges næste statsminister dermed fundet.

Hvem er Magdalena Andersson?

Magdalena Andersson overtager posten efter socialdemokraten Stefan Löfven, som har været Sveriges statsminister i syv år.

Andersson selv har været en del af Löfven-regeringen lige så længe, for hun har været Sveriges finansminister siden 2014. Men på flere punkter adskiller hun sig fra sin forgænger.

– Magdalena Andersson er mindre kompromissøgende og mindre tålmodig end Löfven, som var ekstremt langmodig. Socialdemokraterne vil gerne markedsføre hende som én, der siger tingene, som de er, hvilket er et nybrud hos partiet, fortæller DR’s Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

Nu vil tiden vise, om det nybrud kan hjælpe Socialdemokraterne, der er noget vingeskudte oven på en regeringskrise i sommer.

– Magdalena Anderssons hovedambition er at holde sammen på det dysfunktionelle flertal som Löfven stod i spidsen for, humpe sig frem til næste valg og positionere sig selv og Socialdemokraterne som det mest naturlige regeringsalternativ i 2022, siger Anna Gaarslev.

Magdalena Andersson og Stefan Löfven til partikongres den 4. november 2021, hvor Andersson blev valgt som leder af Socialdemokraternes. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)

Regeringskrise førte til afstemning

Dagens afstemning kommer efter et turbulent halvår i svensk politik. I sommer opstod der nemlig politiske uenigheder i statsminister Stefan Löfvens regering, som endte i en regulær regeringskrise og et historisk mistillidsvotum.

Her stejlede det røde støtteparti, Venstrepartiet, overfor Löfvens regering på grund af en sag om huslejepriser. Det handlede kort fortalt om, at regeringen var begyndt at undersøge, om de svenske huslejepriser kunne reguleres af markedet, også kaldet markedsleje.

Det var Venstrepartiet stærkt imod, og de gik derfor sammen med tre borgerlige partier om en mistillidsafstemning mod Löfven.

Den 21. juni 2021 blev en historisk dag i svensk politik. Her blev afstemningen afholdt, og alliancen mellem det røde Venstreparti og de tre blå partier gav flertal imod Löfvens regering.

For første gang nogensinde var en svensk regering væltet af et mistillidsvotum.

Sådan så det ud, da Stefan Löfven blev væltet i juni:

Det efterlod Löfven med to valgmuligheder, som han fik en uge til at beslutte sig for. Han kunne enten udskrive valg, eller trække sig som statsminister.

En uge senere valgte Löfven at træde tilbage som Sveriges statsminister.

Herefter overgik ansvaret for forhandlinger for at finde en ny regering til Rigsdagens formand, Andreas Norlén. Han gav i første omgang formanden for det borgerlige parti Moderaterne, Ulf Kristersson, mulighed for at danne et flertal. Det lykkedes dog ikke.

Muligheden overgik derfor til Stefan Löfven, som på et smalt grundlag blev genvalgt som Sveriges statsminister den 7. juli.

173 stemte imod ham – 176 stemte for eller neutralt.

Löfven går af, Andersson træder til

Socialdemokraten Stefan Löfven blev altså i sommer væltet og kort tid efter genindsat som statsminister.

Men den 22. august kom så en ny og overraskende melding fra Löfven: Han trak sig som statsminister. Og han trak sig også som partileder for Socialdemokraterne efter 10 år på den post.

– Det er ikke let, men det er det rigtige at gøre, lød det fra Löfven.

Dermed skulle Socialdemokraterne finde deres næste leder, og ved en partikongres den 4. november faldt valget altså på finansministeren Magdalena Andersson.

Hun har nu sikret sig magten i Sverige efter dagens afstemning. Og så vil tiden vise, om hun formår at genrejse Socialdemokraterne som parti ovenpå regeringskrisen. For partiet har fortsat flere udfordringer.

– Socialdemokraterne i Sverige er et magtparti. De senere år har tydeligt vist, at de vil hellere have magten end muligheden for at føre sin egen politik. Og det har skabt stor frustration – både i dele af baglandet og hos vælgere, fortæller Anna Gaarslev.

Den 11. september 2022 er der valg i Sverige. Men allerede klokken 16 i dag skal Rigsdagen stemme om en finanslov.

Her vil både regeringen og den borgerlige opposition fremlægge hvert sit forslag til en ny finanslov. Det forslag, der får flest stemmer, bliver den gældende finanslov. Dermed kan den nyvalgte socialdemokratiske statsminister risikere at skulle regere Sverige under en blå finanspolitik.

FacebookTwitter