Efterladte i Bangladesh får ingen løn for deres kære

Den katastrofale fabrikssammenstyrtning i Bangladesh, hvor flere danske firmaer fik syet tøj, har efterladt pårørende i en svær økonomisk situation. Nu kræver de erstatning.

Efter sammenstyrtningen af fabriksbygningen i Rana Plaza, hvor flere danske firmaer fik syet tøj, har tusindvis af bangladeshere mistet deres mor, far, søster eller bror. Men for mange af dem, har katastrofen også betydet, at hele familier lever nu uden deres eksistensgrundlag.

En af dem er Abdul Rahman Pakhi. Han mistede sin kone, som syede det tøj, der ender i danske butikker. Han mangler nu en indtægt for at kunne forsørge sine fire børn.

Da det var lønningsdag tog han hen til ruinerne, men fik at vide, at han ikke kunne få udbetalt sin kones løn.

- Der er ikke løn til de døde eller dem der er forsvundet, fortæller han til en lokal journalist.

Nu håber de efterladte, at ofrenes arbejdsgiver vil yde en form for erstatning. Helt præcist fire månedslønninger.

Grunden til at det er lige præcis er fire lønninger er, at lønnen på fabrikken ofte blev udbetalt med et halvt års tilbagevirkende kraft. Da det var fire måneder siden sidste lønningsdag, da katastrofen indtraf, vil de efterladte derfor gerne have den manglede løn for fire måneder. Men det er svært fortæller de.

Ifølge internationale medier var lønnen på fabrikken 38 dollar om måneden. Abdul Rahman Pakhis krav er altså omkring 860 kroner. Det krav er han ikke alene om.

DR nægtet adgang

DR-Nyheder er blevet nægtet indrejse i Bangladesh, men har fået en lokal journalist til at opsøge nogle af de efterladte og arbejdere, der syede tøj til danske firmer. De var ikke direkte ansat af danske firmaer, men at de underleverandør i Bangladesh, som syede og sendte tøjet hjem til Danmark.

En af dem er Mukta Akhter, der går i 9. klasse og mistede sin mor under sammenstyrtningen.

- Der er gået over 14 dage, men vi kan ikke finde hende noget sted. Der kommer ingen for at hjælpe os. Vi ved ikke hvad vi skal gøre, vi får ingen støtte fra nogen. De sagde, at det kun er dem der er i live, der kan få udbetalt løn, fortæller hun.

Hun leder nu hospitaler og de mange massegrave igennem i håb om at finde sin mor.

- Hvis vi skal have løn, så skal vi finde moderen frem. Vi kunne heller ikke få noget hjælp til at finde hende.

To firmaer vil ændre tingene

Efter katastrofen har to internationale firmaer offentligt meldt ud, at de udbetaler erstatninger, og opretter en fond til at hjælpe efterladte. Loblaw fra Canada og Primark fra Storbritannien fik begge syet deres tøj på fabrikken i Bangladesh. Men det var de langt fra de eneste, der gjorde.

Cirka 30 internationale firmaer fik syet tøj der. Heriblandt danske mærker som Wagner og Tøjeksperten. De får kritik af grundlæggeren af Loblaw.

- Jeg er plaget af øredøvende tavshed fra andre tøjforhandlere. Så mange som tredive internationale tøjmærker havde varer fremstillet i denne bygning. Kun to er kommet frem til at tale offentligt, sagde Joe Mimran på et pressemøde i starten af maj.

Selvom de vestlige firmaer ikke har et juridisk ansvar, så mener han, at internationale firmaer har et moralsk ansvar, når de outsourcer.

- For tyve år siden stod denne industri sammen i spørgsmålet om børnearbejde i udviklingslandene. Siden da er der gjort enorme fremskridt. Nu skal beklædningsindustrien stå sammen igen og fundamentalt løse problemet med arbejdstagernes sikkerhed.

Danskere firmaer vil se på det

De to danske tøjfabrikanter Wagner og Tøjeksperten har fået syet deres tøj på fabrikken. De har ikke ønsket at medvirke i et interview om katastrofen. De to mærker er ejet af firmaet PWT group. De overvejer at yde hjælp.

Ifølge interesseorganisationen Clean Clothes Campaigns hjemmeside "påtænker (PWT) at yde økonomisk hjælp, når de har fået et overblik over sagen." Det har de oplyst i en mail til Clean Clothes Campaign. Ifølge PWTs hjemmeside ejes 60 af firmaet af en investeringsforeningen, der hedder Polaris.

Polaris er en sammenslutningen af banker, familie fonde og pensionsselskaber, der investerer i de samme firmaer. I denne situation er det altså store pensionskasser som PenSam, Lærens Pension, PFA, ATP, Danica Pension, samt Danske Bank og Krik Kapital, der altså sammen ejer størstedelen af det firma, der outsourcede til fabrikken i Bangladesh.

Se hele indslaget fra 21 Søndag om de efterladte i Bangladesh øverst i artiklen.

Har du tip til lignende vilkår for ansatte på tøjfabrikker i udlandet, som kontakt os på slar@dr.dk

Facebook
Twitter