Egypten: 183 dødsdomme omstødes og sagen skal gå om

Det Muslimske Broderskabs leder Mohamed Badie er blandt de 183, der har fået omstødt deres dødsdom af en egyptisk domstol.

Mohammed Badie, leder af Det Muslimske Broderskab, er en af de 183, der har fået omstødt deres dødsdom af en egyptisk domstol.

En egyptisk domstol har omstødt dødsdomme over 183 islamister, blandt dem lederen af Det Muslimske Broderskab, Mohamed Badie.

Landets øverste appeldomstol har beordret, at sagen mod islamisterne, der var anklaget for at storme en politistation i byen al-Idwa og for at dræbe en betjent, skal gå om.

Dødsdommene er blevet kritiseret massivt af menneskeretsadvokater, som mener, at de anklagede er blevet trukket igennem en hastig retssag.

Ryddede to protestlejre

Sagen omhandler en af flere voldelige episoder, der brød ud over hele Egypten i 2013, da politiet med hård hånd valgte at rydde to protestlejre i hovedstaden.

Samme sommer afsatte militæret den demokratisk valgte præsident Mohammed Mursi fra Det Muslimske Broderskab.

Broderskabet blev efterfølgende udråbt til at være en terrororganisation og medlemskab erklæret ulovligt.

/ritzau/dpa