Eks-finansminister i Rusland: Total økonomisk krise er lige om hjørnet

En af Vladimir Putins tætteste allierede hejser nu et blodrødt flag over den russiske økonomi.

- I dag kan jeg sige, at vi er gået ind i - eller er på vej ind i en total økonomisk krise. Næste år kommer vi til at mærke det med fuld kraft, siger Alexei Kudrin, der var Ruslands finansminister fra 2000-2011. (© Scanpix/Reuters)

Sørg for at fejre jul og nytår grundigt, hvis du er russer. For næste år er festen helt forbi.Det synes at være beskeden fra den tidligere finansminister i Rusland Alexei Kudrin, som i øvrigt er en af præsident Vladimir Putins tætteste allierede.Ifølge ham står Rusland overfor en "total økonomisk krise" næste år, som vil udløse en giftig økonomisk cocktail bestående af økonomisk recession, yderligere svækkelse af rublen, faldende kreditvurderinger og lang række konkurser blandt landets virksomheder, siger Alexei Kudrin i et interview med Financial Times mandag.

Udmeldingen kommer, efter Ruslands Centralbank mandag måtte sætte en mellemstor russisk bank under opsyn og yde et lån på ikke mindre en 30 milliarder rubler - eller næsten 3,2 milliarder danske kroner, for at undgå, at banken drejer nøglen om.Næste år mærkes det med fuld kraft- I dag kan jeg sige, at vi er gået ind i - eller er på vej ind i - en total økonomisk krise. Næste år kommer vi til at mærke det med fuld kraft, siger Kudrin ifølge Financial Times.Udtalelsen er yderst bramfri set i forhold til, at Alexei Kudrin af mange ses som den mulige efterfølger for premierminister Dmitrij Medvedev, og Kudrin har da også en klar opfordring til Vladimir Putin om at sætte blus under det bundfrosne politiske klima mellem Vesten og Rusland.

- Det allervigtigste, præsidenten skal gøre nu, er, at han normaliserer Ruslands relationer med deres handelspartnere - frem for alt i Europa og USA, lyder opfordringen, der kommer efter en højdramatisk uge for russisk økonomi, hvor landets valuta blandt andet faldt med 36 procent på en enkelt dag.I dag kan jeg sige, at vi er gået ind i - eller er på vej ind i en total økonomisk krise. Næste år kommer vi til at mærke det med fuld kraftAlexei Kudrin, tidligere finansminister i RuslandVirksomheder vil lukkePå præsident Putins årlige pressemøde i sidste uge manede Ruslands stærke mand dog til besindighed, og lovede, at Ruslands økonomi vil være på ret spor om maksimalt to år - og sikkert hurtigere.- Selv under de mest ugunstige tilstande i verden kan sådan en situation vare to år. Den kan også blive forbedret tidligere, sagde Putin.

Ifølge Kudrin er det dog sikkert og vist, at næste år bliver slemt. Hvis olieprisen forbliver på det nuværende lave niveau, anslår Alexei Kudrin, at Ruslands økonomi vil skrumpe med fire procent, og at man i 2016 med sikkerhed vil ende i recession.- Ruslands kreditvurdering vil blive skrevet ned til ingenting, og på grund af den økonomiske uro kan vi forvente en række konkurser blandt landets mellemstore og store virksomheder, siger Kurdrin, der også forventer folkelig uro i takt med at levestandarden falder som følge af befolkningens lavere gennemsnitlige rådighedsbeløb.

Facebook
Twitter