Ekspert: Aftale mellem Tyrkiet og Rusland er et 'fornuftsægteskab'

Aftalen om fælles patruljering af grænsen i det nordlige Syrien er skrøbelig, vurderer ekspert.

Russiske soldater ved en kampvogn i nærheden af den syriske by Kobani, hvor de skal patruljere fremover. (Foto: - © Scanpix)

Russiske militære styrker er ankommet til den syriske by Kobani, hvor de skal sikre, at den kurdiske milits YPG har trukket alle sine styrker fra grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien.

Det sker som et led i den aftale, Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, indgik i går. Det bekræfter det russiske forsvarsministerium overfor det statskontrollerede nyhedsbureau Tass.

Aftalen indebærer, at russiske og tyrkiske styrker i fællesskab vil patruljere et område, og Tyrkiet indvilligede i at forlænge den våbenhvile, som styret i Ankara i sidste uge indgik med USA.

Dermed fik den kurdiske milits yderligere seks dage til at trække sig fra området omkring den såkaldte sikkerhedszone.

Her til aften lyder meldingen fra den amerikanske præsident, at våbenhvilen er permanent.

Vladimir Putin (th.) forhandlede i går en aftale på plads med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan om blandt andet en forlænget våbenhvile i Syrien. (Foto: ALEXEI DRUZHININ / SPUTNIK / KRE © Scanpix)

Kurdiske styrker: Våbenhvilen er overholdt

Sikkerhedszonen går 30 kilometer ind i det nordlige Syrien, og det er beskyttelsen af denne, tyrkerne i første omgang har argumenteret med, da de for knap to uger siden iværksatte en række angreb i området.

Det skete i kølvandet på, at USA trak sine styrker fra det nordøstlige Syrien og i stedet sendte dem mod Irak.

YPG, der har været USA's stærkeste allierede i kampen mod Islamisk Stat, indgik efterfølgende en aftale med de syriske regeringsstyrker.

De kurdiskledede styrker hævder dog, at de allerede har forladt området.

- Vi har overholdt betingelserne for våbenhvilen og trukket vores militære og sikkerhedsstyrker fra Ras al-Ain i øst til Tal Abyad i vest, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP fra en talsmand for de kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF).

Aftalen mellem Tyrkiet og Rusland fremstår mere som et slags "fornuftsægteskab" frem for en decideret alliance, siger lektor fra Institut for statskundskab på Aarhus Universitet, Mette Skak.

- Tyrkiet har været under mere pres end Rusland, og sagen er, at Rusland har siddet med trumfkortet. Tyrkiet har måske markeret sig med fremrykningen, men som russiske analytikere udlægger det, så har Rusland sat en stopper for den tyrkiske fremrykken, siger hun.

En skrøbelig aftale

Hun påpeger, at det ikke er langs hele grænsen, at de russiske, syriske og tyrkiske styrker skal patruljere, men vægte de områder, hvor der har været kurdisk militæraktivitet.

Men aftalen, selvom det grundlæggende er godt nyt, er skrøbelig - noget den russiske forsvarsminister, Sergej Sjoigu, heller ikke har lagt skjul på.

- Det hænger sammen med, at for Rusland - og måske derfor lod man forhandlingerne trække ud - er det vigtigt at signalere, at man ikke er i lommen på Tyrkiet, siger Mette Skak.

Hun forklarer, at det for Rusland også hænger sammen med at opretholde tilliden til sin allierede, den syriske præsident, Bashar al-Assad.

- Det er jo via Assad, at Rusland har permanente baser i Syrien, og det er vigtigt for den lidt bredere russiske strategi for Mellemøsten, forklarer Mette Skak.

Og for Rusland er der mange hensyn at tage. En af de ting, der ikke blev aftalt mellem Erdogan og Putin, er eksempelvis russiske militærleverancer til Nato-landet Tyrkiet, og det har også en forklaring, mener lektoren.

- Det kan være et signal om, at Rusland er klar over, at man har brug for Vestens hjælp til at stabilisere Syrien, og skal Vesten punge ud for genopbygningen af Syrien, skal man passe på med ikke at overspille chikanen af Nato ved at trække Tyrkiet tættere på, siger hun.