Ekspert: 'Banebrydende' at Ukraine hiver russiske soldater i retten for krigsforbrydelser

Ukraine klar til at rejse fire sager om blandt andet drab og voldtægter af civile.

En krigsforbrydelsesefterforsker i Borodyanka i Kyiv-regionen i Ukraine. (Foto: ZOHRA BENSEMRA © Ritzau Scanpix)

Tre russiske krigsfanger og en russisk soldat står som de første anklaget for at have begået forbrydelser mod civile i krigen i Ukraine.

Det oplyste den ukrainske anklagemyndighed, som nu gør klar til at stille de mistænkte for en domstol, i går ifølge blandt andre The Guardian.

Overgreb mod civile er intet nyt under krig og konflikter. Men det er banebrydende, at Ukraine i det her tilfælde har kunnet løfte bevisbyrden og rent faktisk rejse sager mod de fire russiske soldater.

Det fortæller Astrid Kjeldgaard-Pedersen, som er ekspert i folkeret og professor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet.

- Vi har i de seneste uger set en række beviser, der tyder stærkt på, at der bliver begået krigsforbrydelser i Ukraine. Det banebrydende her er, at Ukraine i de her tilfælde mener at kunne løfte bevisbyrden og rent faktisk rejse sigtelser mod de fire konkrete russiske soldater, siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen.

- Det, der bliver interessant nu, bliver at se, hvad der kommer frem i de her retssager. For eksempel spørgsmålet om de har handlet på egen hånd eller efter ordre og i så fald, hvor langt kan man så komme op i hierarkiet i det russiske militær, man i sidste ende kan placere ansvaret, siger hun.

Ukraines statsanklager, Iryna Venediktova, taler med pressen foran en massegrav i byen Butja, hvor russiske styrker er anklaget for voldsomme overgreb på den civile befolkning, den 12. april. (Foto: VALENTYN OGIRENKO © Ritzau Scanpix)

Skød cyklist ned på åben gade

Det er voldsomme anklager, som de fire russere står overfor, fortæller den ukrainske anklagemyndighed til The Guardian.

En 21-årig soldat, der formentlig bliver den første på anklagebænken, er mistænkt for at have skudt og dræbt en 68-årig mand i landsbyen Chupakhivka i Sumy-regionen i det nordøstlige Ukraine.

Drabet skulle have fundet sted den 28. februar, altså kun fire dage efter invasionen startede. Her skulle han ifølge anklagerne have skudt og dræbt den ubevæbnede mand, der kørte på cykel og talte i telefon, med en AK47.

Soldaten befandt sig på drabstidspunktet i en stjålen bil sammen med fire andre soldater på flugt fra de ukrainske styrker. Han blev ifølge anklagemyndigheden beordret til at "dræbe den civile, så han ikke kunne rapportere dem til de ukrainske styrker".

To andre er anklaget for blandt andet at have beskudt flere hjem og civile bygninger med raketter i landsbyen Kozacha Lopan i Kharkiv-distriktet den 24. februar, da invasionen startede.

En fjerde soldat, som er sigtet in absentia, mistænkes for at have brudt ind i et hus i en landsby i Brovaskyj-regionen i midten af marts.

Her skulle han ifølge anklagerne have dræbt en mand og efterfølgende voldtaget hans hustru flere gange, alt imens han "truede hende og hendes mindreårige barn med vold og våben". En anden soldat menes også at have voldtaget kvinden foran hendes kun fireårige søn.

En gruppe demonstranter i en protest mod voldtægterne af Ukraines kvinder, som russiske soldater er anklaget for, i Prag i Tjekket, den 9. maj. (Foto: Milos Ruml/AP/Ritzau Scanpix)

Brud på international lov

Når det kommer til krigsforbrydelser, så er det normal procedure at sigte statsborgere fra andre lande på fremmed jord, fortæller Astrid Kjeldgaard-Pedersen fra Københavns Universitet.

Krigsforbrydelser er nemlig en international forbrydelse og omfattet af såkaldt universel jurisdiktion. Det betyder, at alle stater i princippet kan retsforfølge en person for krigsforbrydelser, uanset hvilken nationalitet gerningsmanden har, og uanset hvor forbrydelsen er blevet begået.

I Ukraines tilfælde er det dog ikke nødvendigt at påberåbe sig universel jurisdiktion, da forbrydelserne er begået på ukrainsk jord, tilføjer hun.

- Fordi der er tale om krigsforbrydelser, vil retsforfølgningen i Ukraine heller ikke være i strid med de folkeretlige regler om statsrepræsentanters immunitet. Internationale forbrydelser udgør nemlig en særlig undtagelse fra immunitetsreglerne, forklarer Astrid Kjeldgaard-Pedersen.

En demonstrant holder en plakat op under en protest i Berlin, Tyskland, den 24. april. Teksten på plakaten lyder: "Et billede af Rusland: Aggression, voldtægt, mord, plyndring, uvidenhed, kriminialitet". (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)

Flere sager venter

De fire sager bliver formentlig langt fra de sidste, der bliver rejst mod russiske soldater i Ukraine.

Anklagemyndigheden er nemlig i gang med sager mod 36 navngivne, mistænkte krigsforbrydere og efterforsker samtidig mere end 10.000 anmeldelser om forbrydelser begået mod civile under krigen.

Ifølge statsanklager Iryna Venediktova skyldes de grove forbrydelser formentlig, at de russiske styrker har fået en anden modtagelse i Ukraine, end de havde fået fortalt fra Kreml.

- Jeg har en teori om, at Den Russiske Føderation havde besluttet, at når de kom til Ukraine, så ville alle være glade for at se dem. Men da de forstod, at hele befolkningen kæmpede mod dem, mod en fælles fjende, så besluttede de sig for at forsøge at skræmme befolkningen, siger hun til The Guardian.

Også den internationale straffedomstol, ICC, efterforsker lige nu anklager om krigsforbrydelser i Ukraine.