Britiske myndigheder vil i stor skala til at læse med i emails, få detaljer om telefonsamtaler og følge med i folks færden på nettet.

Lovgivningen - der hedder Investigatory Powers Act - betegnes som den hidtil mest vidtgående lovgivning på overvågningsområdet i Vesten. Whistlebloweren Edward Snowden kalder loven den mest ekstreme indenfor overvågning i den vestlige civilisations historie.

Jesper Lund, formand for IT-politisk forening, mener loven går for langt:

- Det dårlige ved loven er, at den er ekstremt omfattende og de britiske efterretningstjenester får meget vidtgående beføjelser, siger han.

Alle kan blive overvåget

Fra i morgen den 1. januar bliver det nemlig sådan, at de britiske efterretningstjenester lovligt kan hente store mængder information fra privatpersoner både i - og uden for, Storbritannien.

- Det kunne i princippet være alle computere i Danmark, hvis de britiske efterretningstjenester fandt det relevant.

Derudover kan de britiske myndigheder blandt andet pålægge internetudbydere og it-firmaer at gemme informationer om borgernes ageren på internettet.

- Efterretningstjenesterne kan få adgang til det fulde datasæt. For eksempel oplysninger om, hvem har ringet til hvem, ikke bare for udvalgte mistænkte personer, men for hele den britiske befolkning.

Briterne overvåger også udlandet

Men muligheden for at hacke borgeres computere, begrænser sig for de britiske efterretningstjenester ikke kun til den britiske befolkning:

- Efterretningstjenesterne får beføjelser til at hacke computere - både målrettet i Storbritannien og også det der hedder 'bulk hacking', - som kan være et stort antal uspecificerede computere udenfor Storbritannien. De får en række andre beføjelser til at indsamle information og lave indgreb i meddelelseshemmeligheder, siger Jesper Lund.

Loven blev vedtaget i november måned med henblik på at bekæmpe kriminalitet såsom terror og børneporno. Den britiske premierminister Theresa May var bannerfører for forslaget.

- Truslen er klar! Alene i løbet af det seneste år er seks større (angreb. -red.) blevet afværget her i Storbritannien, sagde hun.

Gennemsigtig overvågning

Hun kalder også selv lovgivningen uden fortilfælde. Dog påpeger hun, at der med den nye lovgivning er stor gennemsigtighed i forhold til, hvordan overvågningslovgivningen er formuleret.

- Det lovforslag, vi i dag fremsætter, er uden sidestykke den mest omfattende, man hidtil har set. Den åbenhed og transparens, den indeholder, er hidtil uset. Den vil danne grobund for sikkerhed, og vi vil være førende på området - lød det fra Theresa May, da lovgivningen skulle vedtages i det britiske parlament.

Netop det punkt giver Jesper Lund, formand i IT-politisk forening, hende ret i:

- Det gode er, at beføjelserne bliver samlet i en lov, og at det er nogenlunde klart, hvad beføjelserne er. Det har en fordel i forhold til dansk lovgivning, siger han.

Men det har også at gøre med, at britiske efterretningstjenester tidligere i stor grad har overvåget den britiske befolkning, uden at offentligheden kendte til det.

- Den tilsvarende beføjelse har faktisk eksisteret i Storbritannien skjult i mindst ti år før denne lov, og nu bliver den så skrevet ind i Investigatory Powers Act.

DF venter spændt på resultater

Dansk Folkeparti følger spændt med i resultaterne af den nye britiske overvågningslov for at finde ud af, hvordan den virker. Det fortæller Peter Kofoed, retsordfører i Dansk Folkeparti.

- Jeg er selvfølgelig spændt på at se hvordan reglerne bliver udmøntet i praksis, og hvordan briterne kan få det her til at virke.

Han udtrykker dog en vis portion skepsis i forhold til dele af den britiske lovgivning.

- Man risikerer jo også, når man vedtager et regelsæt, som det briterne har vedtaget, at det bliver så informationstungt, at det bliver svært at drage udnytte af det (...). Så det er jeg i hvert fald interesseret i at se, hvordan briterne formår at udnytte, siger retsordfører Peter Kofoed fra Dansk Folkeparti.