Ekspert: 'De Gule Veste' kan blive den franske regerings styrkeprøve

Protestbevægelsen stiller sig ikke tilfreds med tiltagene fra Frankrigs regering.

Demonstranter fyldte gaderne i den franske hovedstad i weekenden. Op mod 10.000 gik på gaden og mere omkring 700 blev anholdt i hele landet. (Foto: - © Scanpix)

Den franske regering og præsident Emmanuel Macron står over for en regulær styrkeprøve i forsøget på at imødekomme de mange protester, der har bredt sig over landet de seneste uger.

Forsøget på at gennemføre de ønskede økonomiske reformer, som ifølge regeringen skal bringe Frankrig på fode igen, bliver ikke modtaget vel i befolkningen.

Og de seneste ugers demonstrationer, der er blevet ført an af "De Gule Veste", har overrasket den franske regering, der i dag udskød de varslede afgiftsstigninger på brændstof samt el og gas i forsøget på at imødekomme protestbevægelsen.

- Det program, Macron stillede op til præsidentvalget på og har prøvet at gennemføre, har appelleret til en helt anden samfundsgruppe end dem, der er på gaden nu. Det er traditionalister, som er imod det moderene samfund og som føler sig marginaliseret, siger seniorforsker på Institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet, Henrik Prebensen.

Han tror ikke på, at regeringens nyeste tiltag om at udskyde afgiftsstigningerne kommer til at afhjælpe den i forvejen tilspidsede situation.

- Spørgsmålet er, om regeringen kan komme bevægelsen yderligere i møde uden at save den gren over, de selv sidder på. Det er lidt en catch-22, siger han.

Begyndte som protest mod brændstofafgifter

Bevægelsen begyndte som protester særligt i de franske landområder, hvor de varslede afgifter på benzin og diesel på 2,9 og 6,5 cent blev skarpt kritiseret.

Den har vokset sig større over de seneste uger og har fået op mod 300.000 tusinder på gaderne i hele landet.

Den franske premierminister Edouard Philippe meddelte i dag, at de planlagte afgiftsstigninger er udskudt. (Foto: LUDOVIC MARIN © Scanpix)

Men ligesom bevægelsen er vokset i størrelse, er kravene til regeringen også steget.

Nu til et punkt, hvor det nærmest ligner den rene utopi, mener Henrik Prebensen.

- De kræver færre skatter, flere penge og større nærvær af de offentlige institutioner. Derfor ligner det efterhånden mere en styrkeprøve for regeringen; Hvilke magtmidler tør den tage i brug? I traditionel statsteori har et lands ledelse et legitimt voldsmonopol. Men kan og vil Macron prøve at standse urolighederne og volden med modvold? Og kan han her stole på sine ministre og statsapparater, der skal udøve magten, siger han og fortsætter:

- Dybest set er der tale om en legitimitetskrise. Regeringen har helt åbenbart ikke den legitimitet, der kræves for at befolkningen respekterer og efterlever regerings tiltag. Derfor kan den heller ikke træffe beslutninger, som er effektive i den nuværende situation, påpeger Henrik Prebensen.

"De riges præsident"

Emmanuel Macron blev i maj 2017 valgt på løfter om at begrænse de offentlige udgifter, reducere arbejdsløsheden og sparke gang i landets økonomi.

Men halvandet år efter kæmper Macron, der af kritikere er blevet stemplet som "de riges præsident", med en langsom økonomisk vækst i Frankrig.

Væksten forventes næste år at ligge på samme niveau som i år, omkring 1,7 procent. Dertil kommer en arbejdsløshed, der dog er faldet siden han trådte til, men stadig i seneste kvartal blev målt til 9,1 procent.

Og kritikken er ikke aftaget efter regeringens fremlæggelse af næste års budget, der lægger op til skattelettelser for virksomheder og arbejdsgivere til en samlet værdi af omkring 20 milliarder euro.

Ifølge Financial Times viser beregninger fra tænketanken Institut des Politiques Publiques, at de varslede nedskæringer og ændrede skatter vil stille dem med de laveste indtægter dårligst, mens en sløjfet formueskat vil tjene de økonomisk bedst stillede.

De Gule Veste (Gilets jaunes) har spredt sig over hele landet de seneste uger og har varslet nye demonstrationer på lørdag. (Foto: Francois Guillot © Scanpix)

De økonomiske reformer er dog svære at komme udenom og gør op med flere års årtiers laden stå til, påpeger Henrik Prebensen, der kalder det den 12. time for den franske regering.

- Skattelettelser til arbejdsgivere og virksomheder skal ses som et forsøg på at stimulere beskæftigelsen og et forsøg på at få den franske økonomi på skinner, så man kan nedbringe underskuddet på statsbudgettet, der kan bringe landet på kant med EU.

'Dansk' flexsecurity-model

Da premierminister Édouard Philippe præsenterede næste års budget, var det blandt med et farvel til en skat på overbetaling fra september 2019, ligesom en udskældt ejendomsskat står til at blive sløjfet.

Udover økonomiske reformer har Macron også præsenteret ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen, så den er bedre rustet mod et fremtidigt arbejdsmarked og sikre en flexsecurity-model, som mere ligner det, vi kender fra Danmark.

Alt sammen noget, der tager tid, og som ikke er til at acceptere for nogle af de franskmænd, der i øjeblikket ikke ved, hvor pengene til de sidste uger af måneden skal komme fra.

- Der er dukket utroligt mange udfordringer op som resultat af, at strukturen i samfundet i årevis har været tilrettelagt uden at ane, hvordan det vil udvikle sig lang sigt. Det kan være svært at forstå eller acceptere, og så kan det blive svært med en dialog, siger Henrik Prebensen.

I det uafhængige Råd for Økonomisk Analyse, der rådgiver den franske regering, er man også godt klar over den udbredte utilfredshed med særligt skattepolitikken, der bliver betragtet som "uretfærdig".

Ifølge formand Philippe Martin er præsidentens udfordring, at den nuværende situation er et "udtryk for en fejlslagen politik gennem de seneste 30 år. Det er ikke et problem, der bliver løst på et år, siger han til Financial Times.

Facebook
Twitter