Ekspert: Derfor bliver man terrorist

Fremmedgørelse, afmagt og vrede kan være medvirkende faktorer, når mennesker bliver radikaliseret, fortæller psykiatriprofessor.

Ved terrorangrebet i Paris den 13. november mistede 130 mennesker livet. Mindst otte gerningsmænd skød og detonerede bombeveste seks forskellige steder i den franske hovedstad. (Foto: THOMAS SAMSON © Scanpix)

For de fleste er tanken om at spænde flere kilo sprængstof om livet og detonere ladningen blandt uskyldige mennesker formentlig ganske fjern. Ikke desto mindre er det, hvad terrorister gør, når de forsøger at dræbe flest muligt.

Professor i psykiatri ved Georgetown University i Washington, Anne Speckhart, har mødt hundredvis af radikaliserede muslimer og forsker i, hvad der driver mennesker til at blive terrorister.

- Hvis man bor i en krigszone, handler det om at man er traumatiseret og vil have hævn.

- Tænk, hvis nogen tager dit hus eller jævner dit boligkvarter med jorden, voldtager din søster eller slår dine venner ihjel. Så vil man have hævn. Det er en normal menneskelig følelse. Ikke alle har det sådan, men dem, der har, finder frem til terrorgrupperne, og så går de 100 procent ind i det projekt, siger Anne Speckhart.

En lille dreng græder midt i ruinerne efter et bombeangreb - formentlig foretaget af Assad-regimet i Aleppos al-Sakhour-distrikt i marts sidste år. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Hjemmeavlede bombemænd

Terrorangrebet i Paris den 13. november kostede 130 mennesker livet. Seks forskellige steder i byen angreb terrorister med våben og selvmordsbælter.

Efterforskningen viser, at flere af terroristerne var født og opvokset i Europa.

Her er der altså tale om unge muslimer, der efter en opvækst i Vesten vælger at gå til angreb på uskyldige borgere.

- Blandt unge muslimer i Vesten er en en følelse af afmagt og vrede over geopolitiske forhold – det man ser på internettet.

- Man kan også traumatisere folk, der opholder sig udenfor konfliktzoner, og få dem til at føle vrede og hævntørst. Men det handler også om, at de unge får at vide, at de kan blive betydningsfulde, hvis det land, de bor i, ikke vil have dem, siger Anne Speckhart.

Føler sig uønskede

Hun fortæller om en række interviews, hun lavede med unge muslimer i Belgien. De unge mænd berettede om en hverdag, hvor de føler sig uønsket i Belgien.

Det kan føre til, at man går på internettet og lettere kan fanges ind af terrororganisationers propaganda.

- Hvis en gruppe muslimske drenge for eksempel oplever at blive afvist på et diskotek, mens en gruppe hvide får adgang, så kan det i længden føre til en vrede, siger hun.

- Og så går en af drengene måske på internettet og får at vide, at der er et Kalifat, hvor han som muslim er velkommen. Og det budskab fænger, siger Speckhart.

Bagmanden, syv døde gerningsmænd og to undvegne mistænkte for terrorangrebet i Paris. Flere af gerningsmændene var født og opvokset i Frankrig og Belgien. (Foto: FEDERAL POLICE © Scanpix)

Veluddannedde og lidenskabelige

USA oplevede også et terrorangreb i den californiske by San Bernardino den 2. december, hvor et ægtepar af pakistansk oprindelse skød og dræbte 14 mennesker og sårede 22 under en julefest for mandens arbejdsplads. Han arbejdede som inspektør for de lokale sundhedsmyndigheder i San Bernardino.

Efterforskningen har vist, at de begge var tilhængere af radikal islam.

- Vi ser ofte, at mennesker, der bliver radikaliseret, er veluddannede. De er passionerede. De ved meget om politiske forhold og vil ændre dem. Og på sørgelig vis bliver de overbevist om, at vold er måden at gøre det på, siger Anne Speckhart.

Kampen for idealet

Men hvordan kan man overtale en veluddannet og ellers fornuftigt tænkende person til at tage sit eget liv og med det måske hundredvis af andres liv ? At det er en rationel og rigtig gerning ?

- Du overbeviser dem om, at der er krig, og at du kæmper for et ideal. Du får dem overbevist om, at det er et islamisk ideal, og at du ikke er den, der angriber, men at du derimod forsvarer de civile, der eksempelvis bliver dræbt i droneangreb i Mellemøsten.

- Så retorikken er ikke, kom, lad os dræbe 25 hvide mennesker. Det handler om at forsvare millioner af muslimer, siger Anne Speckhart.

En ni-årig pakistansk pige viser en tegning af det amerikanske droneangreb, der dræbte hendes bedstemor. Billedet er taget ved en pressekonference i Capitol Hill i Washington i 2013. (Foto: Jason reed © Scanpix)

Regulær manipulation

Hun mener, at terrororganisationerne bruger samme psykologi, som vestlige lande bruger, når de rekrutterer soldater. Man får at vide, at man kæmper for en større sag, og man er villig til at sætte livet på spil.

Men når terrororganisationerne får unge muslimer overtalt til ligefrem at sprænge sig selv og uskyldige mennesker i luften, er der tale om regulær manipulation.

- Noget skal ske i din hjerne, siger hun.

- Det handler om endorfiner. Hvis en terrororganisation kan levere et skud endorfiner ved at få dig til at se for dig, hvordan du dræber dig selv i en stor sags tjeneste, så bliver man euforisk. Måske fejlfortolker man det som en form for religiøs ekstase og tror dermed, at man gør det rigtige. Det kan være meget forvirrende, siger Anne Speckhart.