Ekspert efter fake news-pris. Mediernes åbenhed kan blive brugt imod dem

Det er interessant, at medier, der retter deres fejl, risikerer at blive udstillet som fake news, mener forsker.

Tv-stationen CNN har flere historier på Donald Trumps liste over de medier, der fortjener fake news-prisen. (Foto: Christian Petersen © Scanpix)

De er blevet beklaget, rettet og præciseret.

Det er fælles for de ti historier og tweets, som den amerikanske præsident, Donald Trump, i nat dansk tid offentliggjorde, fordi de har gjort sig fortjent til det, han har kaldt fake news-prisen.

I præsentationen fremhæver præsidenten, at 2017 var et år fyldt med fejlagtige historier og holdningspræget journalistik fra dele af den amerikanske presse, som han, siden han stillede op til præsidentvalget, åbent har skældt ud og kritiseret.

Flere af historierne har medierne selv været ude at beklage og præcisere. Enkelte af dem har endda ført til fyringer af de journalister, som har været involveret, fordi de ikke har levet op til de normale journalistiske standarder.

At den amerikanske præsident fremhæver netop de historier, medierne allerede har beklaget, rettet eller trukket tilbage, er en meget interessant udvikling.

Hvis mistilliden til pressen er stor nok, gør det jo svært at holde magthaverne og politikerne ansvarlige for deres handlinger.

Mads Vestergaard, forsker i misinformation og mediemiljøer på Københavns Universitet.

Sådan lyder det fra Mads Vestergaard, der forsker i misinformation og mediemiljøer på Københavns Universitet og er medforfatter til bogen Fake News – når virkeligheden taber.

- Det er jo normalt et udtryk for journalistisk redelighed netop at erkende, at man har misinformeret og herefter beklage og præcisere, men her vendes det imod medierne og bruges til at miskreditere dem og deres historier, siger han.

Som udgangspunkt anses gennemsigtighed som en styrkelse af mediernes troværdighed, men hvis indrømmede fejl opfattes som beviser for utroværdighed, gør det ikke udfordringen for medierne mindre, påpeger han.

Risikerer at øge mistilliden til medierne

Donald Trump har gennem længere tid kritiseret adskillige landsdækkende amerikanske medier og beskyldt dem for bevidst at vildlede befolkningen og rapportere udelukkende negativt om ham.

Før offentliggørelsen af listen tog flere republikanske senatorer dog bladet fra munden og har indtrængende bedt ham om at indstille sine angreb på pressen, fordi det kan have store konsekvenser for demokratiet.

I et indlæg i avisen Washington Post skriver John McCain følgende:

- Begrebet "fake news", som er blevet legitimiseret af den amerikanske præsident, bliver brugt af autokrater til at lukke munden på reportere, underminere politiske modstandere, afværge yderligere undersøgelser og misinformere befolkningen.

Populistisk strategi

Muligheden for at rapportere kendsgerninger uden at blive skudt i skoene, at man er en del af en politisk agenda er afgørende for et demokrati.

Derfor har udviklingen ifølge Mads Vestergaard også potentiale til at blive et stort demokratisk problem.

Trump har ved flere lejligheder udråbt flere amerikanske mainstream medier til at være "folkets fjende", og det er en klassisk populistisk strategi at tænke i en opdeling af "os" og "dem", siger Mads Vestergaard.

- Hvis mistilliden til pressen er stor nok, gør det jo svært at holde magthaverne og politikerne ansvarlige for deres handlinger, og på den måde kan miskreditering af medierne bidrage til at immunisere politikere mod kritik, siger han og fortsætter:

- Hvis polariseringen bliver så dyb, at man betragter politiske modstandere og kritiske journalister som fjender i noget. som minder om en kold borgerkrig, får sandhed og kendsgerninger meget trange kår. Det er ikke sundt for demokratiet.