Ekspert efter Irans atom-ultimatum: Nu sidder efterretningstjenesterne og regner hurtigt

Højtberiget uran og plutonium, som kan bruges i a-våben, tager lang tid at lave.

Præsident Rouhani (forrest) vil begynde at berige uran igen om 60 dage.. (Foto: ho © Scanpix)

Over et år efter, at USA trak sig fra atomaftalen med Iran, har Iran mistet tålmodigheden, og lagde i går pres på blandt andet EU.

Sammen med Kina og Rusland vil Iran have de europæiske lande til at sikre den økonomiske fremgang som styret blev lovet, men som de amerikanske sanktioner har saboteret.

Allerede fra i dag vil Iran stoppe med at overholde grænserne i atomaftalen for, hvor meget såkaldt tungt vand og lavtberiget uran, landet må ligge inde med.

Er presset fra sanktionerne ikke modgået inden for 60 dage vil Iran dertil begynde produktionen af højtberiget uran, og dertil standse ombygningen af tungtvands-reaktoren i Arak.

- Det betyder, at stopuret går i gang om 60 dage, og så skal man igen sidde og regne på hvor langt de er, hvor farligt det er og hvor meget stof de kan producere i hvilken berigningsgrad, siger Forsvarsakademiets Carina Ann Meyn, som er ekspert i international sikkerhedspolitik, deriblandt atomvåbenpolitik.

Før atomaftalen, vurderede man, at det kunne tage under et år for Iran at producere en atombombe. Hvor længe der vil gå, hvis det træder helt ud af atomaftalen, er uklart.

- Med atomaftalen har man fået fjernet en hel masse færdigberiget uran og plutonium, så uret starter et andet sted. Men jeg kan ikke svare på, hvor længe det ville tage at producere atomvåben - det er der nogle efterretningsanalytikere, som sikkert sidder og kampregner på i de her dage, siger hun.

Atomvåben kræver plutonium eller beriget uran

Iran har altid fastholdt at dets atomprogram er civilt og er underskriver af FN's atomare ikke-spredningsaftale, som skal undgå at flere lande får atomvåben.

Når den nye melding fra Iran alligevel vækker bekymring skyldes det, at truslerne, hvis de udføres, muliggør produktionen af de to forskellige brændsler, som kan bruges i atombomber:

Plutonium og uran af våbenkvalitet.

Uran af våbenkvalitet produceres ved hjælp af store nok mængder lavtberiget uran, som beriges videre i centrifuger. Under atomaftalen må Iran ikke ligge inde med mere end 300 kilo lavberiget uran, og skulle samtidig skrotte langt flertallet af sine centrifuger.

Plutonium er et spildprodukt fra alle atomkraftværker. Men traditionelle letvands-reaktorer skal stoppes for at udskifte brændslet. Det tager måneder, og derfor får de lov at køre længe. Det forurener plutoniummet i en grad, så det ikke kan bruges i atomvåben.

Det iranske tungvands-anlæg i Arak 190 km sydvest for hovedstaden Teheran. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Anderledes er det i reaktorer med tungt vand som kølervæske. De kører på ikke-beriget uran, som løbende fodres ind, ligesom atomaffaldet løbende kan fjernes. Dermed bliver plutoniummet ikke forurenet i samme grad, og kan bruges i atomvåben.

Har ikke truet med at hindre gennemsigtighed

Atomaftalen fjernede muligheden for at producere plutonium af våbenkvalitet.

Det skete dels ved at begrænse mængden af tungt vand, som Iran måtte ligge inde med, til 130 tons, dels ved at sikre at tungtvands-reaktoren i Arak blev standset og med kinesisk hjælp, ombygget, så den ikke producerer våbenkvalitet-plutonium.

Samlet betød atomaftalen, at der ville gå mindst et år fra en genopstart af atomprogrammet og til at Iran kunne producere atomvåben.

For at sikre at programmet ikke gik i gang igen, måtte Iran forpligte sig til at lade FN foretage inspektioner af de iranske atomanlæg med 24 dages varsel, ligesom der er monteret løbende overvågningssystemer.

Daværende iransk præsident Mahmoud Ahmadinejad besøger uranberigelsesanlægget i Natanz i 2008. (Foto: ho © Scanpix)

Den overvågning lader til at fortsætte, trods at Iran nu har meldt ud, at det fremover vil beholde råstofferne, der kan bruges til atomvåbenproduktion, og om 60 dage begynde at berige uran og genetablere Arak-tungvandsreaktoren, som kan producere plutonium.

- Man har fuld gennemsigtighed over for Det Internationale Atomenergiagentur, som holder øje med hvad der foregår. Og de har ikke truet med at smidde internationale observatører ud, eller at fjerne overvågningsmekanismerne på anlæggene, siger Carina Ann Meyn.

Hun vurderer at iranerne først og fremmest signalerer, at iranerne vil tilbage til det præmis som lå bag atomaftalen, og som Trump-regeringen har afveget fra:

At omverdenen lader det iranske regime være i fred, til gengæld for fuld gennemsigtighed med atomprogrammet.

- Det her er et politisk modsvar, måske særligt rettet til os i Europa. Jeg tolker det som en klog diplomatisk satsning op mod det kommende amerikanske præsidentvalg, siger forskeren.

Facebook
Twitter