Ekspert: En gnist kan starte krig mellem Iran og USA

Den seneste eskalering i konflikten mellem USA og Iran er meget alvorlig, lyder det fra seniorforsker.

Et amerikansk kampfly flyver over det amerikanske hangarskib USS Abraham Lincoln i Den Arabiske Bugt. Amerikanerne har oprustet i området for at "imødegå øget iransk villighed til at udføre offensive operationer mod amerikanske styrker". (Foto: handout © Scanpix)

- Hvis Iran vil kæmpe, så bliver det officielt enden på Iran.

Sådan lød meldingen i aftes dansk tid fra den amerikanske præsident, Donald Trump, på Twitter.

Spændingerne mellem Iran og USA er taget til under den amerikanske præsident, men særligt i de seneste uger har der været tegn på eskaleringer i konflikten mellem de to lande.

- Vi ser virkelig sabelraslen, særligt fra USA’s side, og en gradvis eskalering i spændingsniveauet mellem Iran og USA, forklarer Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Tidligere på måneden sendte den amerikanske regering flere krigsskibe og bombefly til Mellemøsten som svar på en ubekræftet trussel om et iransk angreb på amerikanske interesser.

I nat fulgte præsident Trump så op med sin advarsel til præstestyret.

- Det er rigtig alvorligt, lyder det fra seniorforskeren.

- Selvom man ikke ønsker krig, kan det gå galt. Det kan simpelthen ske ved en fejltagelse, hvor man får læst hinanden forkert.

Risiko for krig

USA beordrede i sidste uge alle ansatte, som ikke er yderst nødvendige, til at forlade landets ambassade og konsulat i Irak. En beslutning, som amerikanerne begrundede med, at Iran kan være ved at planlægge angreb mod amerikanske interesser i Mellemøsten.

I går slog en raket ned i Bagdads grønne zone, hvor blandt andet den amerikanske ambassade ligger. Ingen blev såret ved angrebet.

Ifølge Helle Malmvig er der en reel risiko for, at en lille gnist kan få store konsekvenser i den verserende konflikt.

- Risikoen er super forhøjet, når man uge efter uge eskalerer en tak op og kommer med advarsler, siger hun.

- Vi ved fra andre kriser, at det kan skabe en form for selvopfyldende profeti, fordi man på begge sider bliver ekstra usikre og opmærksomme, siger Helle Malmvig.

  • Hormuz-strædet er en snæver havstrækning, der blandt andet skiller Iran fra De Forenede Arabiske Emirater. Der sejler mange olietankere i området. (Foto: HAMAD I MOHAMMED © Scanpix)
  • Den amerikanske regering har i den seneste tid sendt blandt andet krigsskibe gennem området. (Foto: handout © Scanpix)
1 / 2

Hun peger på, at de to lande begge har militær tilstedeværelse i blandt andet Hormuz-strædet syd for Iran og Syrien, hvor der er risiko for, at de to parter kan støde sammen.

Det er dog stadig et åbent spørgsmål, om USA ønsker en krig med Iran.

- Der har været zigzag meldinger – ikke mindst fra Trump selv, siger eksperten, der peger på, at det blot er få dage siden, at den amerikanske præsident sagde, at han bare ventede på, at iranerne tog kontakt.

Seniorforskeren peger på, at der internt i Trump-administrationen er stor uenighed om, hvad der skal være strategien over for Iran.

Trump har længe talt for at trække tropper ud af Mellemøsten og har blandt andet besluttet at trække hovedparten af landets 2000 soldater i Syrien hjem.

Derfor er der teorier om, at præsidenten forsøger at gennemføre nogenlunde samme strategi som over for Nordkorea, hvor sabelraslen og trusler har ført til nye forhandlinger.

Naboer har interesse i krig

For få dage siden meldte Irans ærkefjende, Saudi Arabien, at to olietankere var blevet påført "betydelig skade". Efterfølgende sendte houthi-oprørere i Yemen, som støttes af Iran, raketter mod olieinstallationer i Saudi-Arabien.

Kongeriget har indkaldt Den Arabiske Liga og Golfstaternes Samarbejdsråd til krisemøde om de øgede spændinger i regionen, hvor de skal diskutere "aggressionerne og deres konsekvenser".

Flere af disse lande ville ikke have store protester mod en krig, vurderer Helle Malmvig. Snarere tværtimod.

- Der er kort sagt magter i regionen, som i den grad presser på og har en interesse i spændinger mod Iran og muligvis også en krig, siger seniorforskeren.

- Man taler nogle gange om B-holdet, som er de ledere, der ønsker en konfrontation med Iran, siger hun og peger på Israel, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater.

- De udgør nærmest en politisk cirkel i Washington D.C. og presser på for at konfrontere Iran. De er nærmest blevet en selvstændig fløj i selve Trump-administrationen, fordi Trump lytter meget og har et nært forhold til de tre ledere, siger hun.

Slut med det nye kapitel

Atomaftalen med Iran blev indgået i juli 2015 med de fem permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd - Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig og USA - samt Tyskland efter mere end to og et halvt års forhandlinger med det iranske styre.

Den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, kaldte dengang aftalen "et nyt kapitel for håb". Den skulle få præstestyret til at afvikle landets atomprogram, mod at det internationale samfund skulle ophæve de omfattende sanktioner, der lagde en enorm økonomisk byrde på Iran.

Sidste år trak præsident Trump så USA ud af atomaftalen med Iran og genindførte en lang række sanktioner, der har ramt landet hårdt. USA trak sig ud, selvom det internationale atomenergiagentur (IAEA) under dets inspektioner i Iran har erklæret, at Iran overholder atomaftalen.

Siden har USA forlænget listen over krav til Iran. Herunder at landet undlader at støtte Hizbollah og den syriske regering og stopper med at udvikle mellemdistanceraketter.

EU har ønsket at holde liv i atomaftalen, men for to uger siden meddelte Iran, at landet trækker sig delvist fra atomaftalen. Landets præsident, Hassan Rouhani, har givet EU, Rusland, Kina og de resterende underskrivere af atomaftalen 60 dage til at indfri løfterne, der er givet til Iran inden for olie- og banksektoren.

Facebook
Twitter