Ekspert før EP-valget: Europa må stå sammen mod misinformation fra Ruslands trolde

Kampen mod desformation kræver aktive borgere, lyder eksperters råd.

Også internt i Rusland er der utilfredshed med den russiske stats opførsel på internettet. Her demonstrerer en ung mand mod den russiske stats stigende kontrol over internettet i Moskva. (Foto: Igor Russak / SOPA Images © Igor Russak / SOPA Images)

Desinformation, falske nyheder, propaganda eller slet og ret løgn fra ende til anden.

Rundt om i Europa har flere lande de seneste år rustet sig mod spredning af alt fra vildledende informationer til fabrikerede løgne med det formål at påvirke den offentlige debat i forbindelse med nationale valg.

I lande som Italien, Frankrig og Tyskland har undersøgelser og forskning udarbejdet efter parlamentsvalg vist, at både traditionelle og sociale medier knyttet til Rusland har stået bag spredningen af desinformation.

Sverige er et af de lande, hvor man under efterårets valgkamp så en øget aktivitet på de sociale medier, og som af forskere er vurderet som et forsøg på at påvirke valgkampen. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Og formålet? At påvirke den offentlige opinion i retninger af bestemte politiske holdninger.

Derfor bliver der heller ikke taget nogen chancer med det forestående valg til Europa-Parlamentet, som finder sted i slutningen af maj.

Det fælles europæiske valg kan forekomme at være et oplagt mål for de russiske påvirkningskampagner; for i Rusland ser man ikke ligefrem mildt på sammenslutningen af stærke europæiske nationer.

Sådan lyder det fra Nerijus Maliukevicius, der forsker i russisk propaganda og information ved Institut for Internationale forhold og politologi på Vilnius Universitet i Litauen.

Spredningen af desinformation kan ifølge forskeren betragtes som blot et af værktøjerne i den russiske militærstrategiske værktøjskasse.

- Grundlæggende kan man sige, at hovedformålet i russisk magtpolitik er at gøre modstanderne svage for at genopnå positionen som en regional og global stormagt, siger han.

Derfor har man i Baltikum-landene i årtier kæmpet mod en konstant strøm af forvrængede historier fra Rusland på både sociale og traditionelle medier, eksempelvis via de russiske statskontrollerede stationer som Russia Today (RT) og Sputnik.

Tv-stationen RT har blandt andet bragt et interview med de to mænd, som den britiske regering hævder står bag giftmordforsøget på den tidligere russiske spion Sergej Skripal og datteren Julia. De to mænd nægter sig skyldige og fortalte i interviewet, at de blot var turister i byen Salisbury. (Foto: handout © Scanpix)

Fortællingen om de ustabile nationer

For forsvarsalliancen Nato er de baltiske lande frontlinjen både i traditionel militær forstand, men også i forhold til informationskrigen, hvor både Estland, Letland og Litauen bliver anvendt som rådgivere for resten af Europa.

- I Rusland forstår man, hvordan man identificerer de enkelte landes problemer og udnytter det til at skabe splid og dele befolkningen. I sidste ende er det forsøget på at tegne et billede af et svagt demokrati og en delegitimering af de nationale styrer, forklarer han om den russiske militære strategi.

Til at hjælpe med det formål hører altså propaganda eller desinformation som et af de mindre synlige værktøjer.

Og for at modstå presset hører vigtigheden af samarbejde og kommunikation på tværs af landene - også de vesteuropæiske lande, mener Nerijus Maliukevicius, der nævner tiltag som eksempelvis Natos nye center for strategisk kommunikation i Riga i Letland.

- Se på, hvad der er sket, efter krigen i Ukraine brød ud i 2014. Desværre vågnede hele Europa ikke op efter Rusland gik ind i Georgien i 2008, men vi lærer stadig. For der er jo ikke tale om en strategi kun for Kreml og Vladimir Putin, men for angreb fra alle radikale bevægelser og miljøer, siger han.

Elvere vs. trolde

Ud over de etablerede og overnationale institutioner, så har Baltikum også et kuriøst civilt fænomen: Elver-enhederne.

De er helt almindelige borgere, som er gået sammen for at danne et mindre bolværk mod, hvad de mener er de russiske trolde, der spreder pro-russisk propaganda.

I Litauen tog bevægelsen for alvor form efter krigen brød ud i Ukraine, fortæller Ricardas Savukynas, der til daglig bor i Vilnius, og som har været med fra begyndelsen.

Og selvom det kan lyde som noget fra et alternativt fantasy-univers, har de baltiske elvere - som findes på tværs af landegrænserne - påtaget sig opgaven at monitorere sociale medier og forsøge at koordinere deres indsats for at identificere falske og forvrængede historier.

- På et tidspunkt var vi omkring 100 personer, der fandt hundredvis af falske profiler med hadefulde ytringer, eksempelvis rettet mod jøder, fortæller Ricardas Savukynas, der også har en blog, hvor han beskriver arbejdet.

Ricardas Savykunas er en af de litauske "elvere", der har sat sig for at bekæmpe, hvad han betegne som russiske trolde, der spreder desinformation.

Ved systematisk at gennemgå sider, grupper og profiler dannede der sig cirkler af de samme profiler, som gik igen, og flere af dem, fandt Ricardas Savukynas frem til, var falske.

Selvom den selvbestaltede elver-hær måske ikke har haft held til at identificere præcist, hvem der har stået bag de mange falske profiler og sider, har de dog været i stand til at udpege nogle af de mennesker, som har været med til at sprede desinformationen.

Ifølge Ricardas Savukynas har der været tale om blandt andet lokale pro-russiske politikere, men det kan ikke isoleres til et politisk hjørne, fortæller han.

- Det underlige er jo, at der i de samme grupper er både profiler fra den yderste højrefløj og profiler, der åbent støtter kommunistpartier, siger han og understreger dermed en af Nerijus Maliukevicius' pointer:

At det handler om andet og mere end blot Rusland og Vladimir Putin.

- Det er en strategi, der kan overføres til forskellige autoritære regimer. Skift eventuelt Vladimir Putin og Rusland ud med islamisk ideologi. Agendaen er muligvis forskellig, men strategien har fællestræk i de ondsindede og aggressive desinformationskampagner.

Spørger man Ricardas Savukynas, er vejen til at bekæmpe strømmen af falske og fordrejede informationer ikke nødvendigvis lovgivning og en skarp definition af, hvad der er falske nyheder og informationer, som man eksempelvis har forsøgt sig med i Frankrig.

For lektien over de seneste seks-syv år har været, at det kan synes umuligt at følge med; for hver gang en historie bliver tilbagevist som falsk, er flere andre dukket op i mellemtiden.

I stedet mener han, at det handler om at støtte den faktabaserede journalistisk og oplysning.

Journalistisk samarbejde i 13 lande

En konklusion man på det franske medie Libération lader til at være enig i.

Den franske avis er sammen med det internationale netværk af faktatjekkere blandt initiativtagerne til det relativt nystartede FactCheckEU - et samarbejde bestående af 19 publikationer fra 13 lande rundt om i Europa.

Og projektets franske koordinator, journalisten Jules Darmanin, vurderer også, at det er nødvendigt at samarbejde på tværs af de europæiske lande.

Af den simple årsag at mange historier bliver yderligt fordrejede ofte ved blot at blive dårligt oversat fra et land til et andet.

Desuden, påpeger han, er det for medierne også nødvendigt at øge gennemsigtigheden i forhold til, hvem der er afsender på hvilke budskaber. Og åbent fremlægge hvem der står bag og finansierer mediet.

Samtidig skal almindelige borgere også uddannes i skarpere kildekritik, når de læser og ser nyheder.

- Jeg tror også, der er en grad af manglende viden om, hvordan journalistik fungerer, hvordan uafhængige nyhedsorganisationer fungerer, siger han og understreger udfordringen med flere statsstyrede medier som eneste kilde til information.

- Statssponsorerede medier fortæller jo ofte, hvad de står for og hvilket budskab, de har, men er ikke nødvendigvis åbne i forhold til, hvem der faktisk står bag dem, siger han.

Ifølge en trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste er en påvirkningskampagne mod Danmark ved det forestående valg til Europa-Parlamentet mindre sandsynlig.

Facebook
Twitter