Grønland vil have fingeren på pulsen i forsvarsalliancen Nato.

Særligt i en tid hvor Ruslands krig i Ukraine sender sikkerhedspolitiske dønninger hele vejen til Arktis. Sådan lød meldingen i går fra Grønlands Selvstyre.

Her annoncerede Grønland nemlig en aftale med Danmark om at udvide Kongerigets Nato repræsentation i Bruxelles med en grønlandsk diplomat. Den plads tager Lida Skifte Lennert, der har årevis af erfaring fra centraladministrationen under Grønlands regering.

Det skal være med til at øge Grønlands viden om den sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis samt Natos rolle i regionen, lød det fra naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (Siumut) i en pressemeddelelse.

- Det er også vigtigt, at NATO øger sin forståelse af de særlige forhold i vores region og vores samfund, og er bekendt med vores interesser, vore værdier og prioriteter, fastslog hun.

Det er første gang, at en grønlandsk diplomat indgår i Kongeriget Danmarks Nato-repræsentation.

Aftalen er med til at understrege, at Grønland nu udvider sine sikkerhedspolitiske svømmetag.

- Man er rykket ud på en større spilleplade, end man har været vant til fra grønlandsk side, og det er interessant, siger Rasmus Leander, der er leder af center for udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

- Det her sender et signal om, at man i højere grad end før har fået formaliseret, at Grønland har sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, og at Grønlands udenrigspolitik ikke kun handler om fisk, og hvem der vil komme og støtte nogle mineprojekter, fortsætter han.

Sikkerhedspolitik fylder mere og mere

De grønlandske partier sagde ja til at afsætte to millioner kroner årligt til en grønlandsk tilstedeværelse i Natos hovedkvarter i Bruxelles i forbindelse med finansloven for 2023.

- Det har været en prioritet, at man vil sætte en person i Nato simpelthen for at komme frem med sine budskaber, dels at netværke, men i høj grad også sørge for, at man har information om, hvad der bliver diskuteret, når det har noget med Arktis at gøre, siger Rasmus Leander.

Han forklarer, at Natos rolle i Arktis fylder mere og mere særligt efter Ruslands invasion af Ukraine for over et år siden.

Det har blandt andet lagt en gevaldig dæmper på det politiske samarbejde i Arktisk Råd, som er sat på pause.

Samtidig så vi for nylig, at USA og Canada for første gang afprøvede sine F-35 kampfly i forbindelse med en øvelse på Thulebasen i Nordgrønland.

Udviklingen er heller ikke gået Forsvarets Efterretningstjenestes næse forbi. Efterretningstjenesten forventer, at vi kommer til at se en øget militær tilstedeværelse i regionen, lød det i deres seneste risikovurdering.

- Jeg tror også, der er en erkendelse af, at vi står i en ny situation, og at sikkerhedspolitikkens genkomst til det arktiske spiller en rolle, som Grønland i højere grad bliver nødt til at have en holdning til, siger Rasmus Leander.

Grønland kræver mere indflydelse

En grønlandsk diplomat i Nato skal også være med til at gavne Grønlands arbejde i det kontaktudvalg, som blev nedsat i 2021 mellem Danmark, Grønland og Færøerne, lyder ambitionen i den grønlandske finanslov.

Udvalget er et forum, hvor ministre fra de tre lande mindst én gang om året mødes for at snakke udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Kontaktudvalg og en grønlandsk stemme i den danske Nato-repræsentation er ikke de eneste eksempler på, at Grønland vil have mere indflydelse på den del af udenrigs- forsvars- og sikkerhedspolitikken, der omhandler Grønland.

Den grønlandske regering deltager også i forhandlingerne til det kommende forsvarsforlig, der skal træde i kraft i 2024. Det blev besluttet i forbindelse med, at Danmark og Grønland blev enige om en arktisk kapacitetspakke om mere overvågning i Grønland i maj sidste år.

Derudover har Grønland varslet sin egen udenrigspolitiske strategi. Et arbejde, der har betydet, at den fælles arktiske strategi mellem Danmark, Grønland og Færøerne ikke blev forlænget, da den ti-årige aftale udløb ved udgangen af 2020.

Rasmus Leander mener godt, at man kan tale om nye tider i Rigsfællesskabet og en mere aktiv grønlandsk stemme, når det gælder sikkerhedspolitik.

- Det synes jeg, men det er noget, der har udviklet sig over en årrække, siger han og peger på, at det også har skubbet til forståelsen i Danmark, at man i Grønland har sat hælen ned og for eksempel udsat en fælles arktisk strategi med de to andre rigsdele.

- I Grønland er der mange, der kommer med det her udtryk "ikke noget om os uden om os". Det er ret vigtigt, at man får hørt Grønland, og de signaler, vi har set i forbindelse med det kommende forsvarsforlig er også, at det skal ske i tæt parløb med Nuuk.