Ekspert: Ingen vil stoppe bestialske henrettelser i Syrien

Syriske torturfanger skal ikke forvente at blive reddet af verdenssamfundet.

(© Cesare Davolio)

Efter flere timers tæsk med bind for øjnene, blev de hængt. Dem, der var for lette til at dø for rebet, fik knækket nakken af en bøddel.

Sådan er henrettelserne i et militærfængsel i Syrien foregået. Det dokumenterer en ny rapport fra Amnesty International.

Ifølge rapporten har op mod 13.000 indsatte mistet livet i Saydnaya-fængslet.

Selvom det er vigtigt, at dokumentationen kommer ud, skal vi ikke forvente, at verdenssamfundet skrider ind. Det vurderer mellemøstforsker ved Roskilde Universitet Sune Haugbølle.

- I den ideelle verden ville FN sende rapportører til Syrien, og verdenssamfundet ville tvinge præsident Bashar al-Assad til at være ærlig omkring forholdene i fængslerne, men det er ikke tilfældet. Det er ikke noget politisk håb for, at det her vil lægge et pres på det syriske regime, siger han.

FN mangler militær muskel

Amnesty International opfordrer det internationale samfund til at gribe ind, men det sker meget sjældent, påpeger Sune Haugbølle.

- Der er mange eksempler på overtrædelser og decideret mord i forskellige stater. Forestillingen om, at vi har et internationalt politi eller et retsvæsen, er en fantasi, for det er ikke tilfældet, lyder det fra forskeren.

Sune Haugbølle peger på, at FN mangler den militære muskel, som USA, Rusland og Iran har.

- De lande, der har trådt til for at intervenere, de støtter det syriske regime, siger han.

Fakta om rapporten

  • Tortur og massehenrettelser i Saydnaya-fængslet har ifølge rapporten fra Amnesty International fundet sted fra 2011 til 2015.

  • Henrettelserne er foregået ved, at fangerne er blevet stillet for en militærdomstol i al-Qaboun i Damaskus og dømt til døden efter retssager, der varer et til tre minutter.

  • Amnesty International anslår, at der er mellem 10.000 og 20.000 fanger i Saydnaya-fængslet, men organisationen har ikke beviser på, at fanger er blevet henrettet i fængslet efter december 2011.

  • Men eftersom retssagerne ved militærdomstolen i al-Qaboun fortsætter, så er der ifølge organisationen ingen grund til at tro, at henrettelserne er stoppet.

Amnesty-rapport står ikke alene

Afsløringerne fra Saydnaya-fængslet er ikke det eneste eksempel på krigsforbrydelser i Syrien.

- Vi har også andre former for dokumentation fra syriske fængsler. Både fra fanger og tidligere afhoppere, der har udført tortur, siger Sune Haugbølle.

I 2013 smuglede ’Cæsar’, en afhoppet syrisk militærfotograf, 55.000 fotografier ud af Syrien. Fotografierne viste ligene af mennesker, der var blevet dræbt i Assad-regimets lejre og fængsler i 2011 til 2013.

De dokumenterer ifølge retspatologiske analyser mindst 11.000 drab.

Utopi at forestille sig amerikansk indgriben

Selvom Det Hvide Hus har fået en ny leder, mener Sune Haugbølle, at det er utopi at forestille sig, at der skulle komme en amerikansk indgriben som reaktion på afsløringerne fra Saydnaya-fængslet.

Han mener dog stadig, at det er vigtigt, at dokumentationen kommer ud.

- Dem, der argumenterer for, at regimet er et bedre alternativ end Islamisk Stat, skal se dokumentationen for, hvad regimet egentlig gør ved sine egne borgere, siger han.

Korrespondent: Regimet vil benægte

Det syriske regime har endnu ikke kommenteret på rapporten, men DR’s mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund, mener, at regimet vil benægte, at massehenrettelser har fundet sted.

Ligesom de gjorde med ’Cæsar’-afsløringerne i 2013.

- Når folk omkommer i de syriske fængsler, har man sagt, at de er døde af hjertefejl eller andre naturlige årsager. Ofte skal familierne også underskrive, at det er sådan, det er foregået, siger Michael S. Lund.