Ekspert: Israelernes skarpe skud er ulovlige

Den israelske reaktion er ikke "et øje for et øje", men "et øje for en øjenvippe", siger FN-udsending.

En såret palæstinenser hjælpes væk under gårsdagens kampe ved hegnet mellem Israel og Gaza. (Foto: Ibraheem Abu Mustafa © Scanpix)

Tillader krigens love og den humanitære folkeret at skyde med skarpt mod civile demonstranter, som nærmer sig et hegn?

Det spørgsmål er den israelske højesteret ved at vurdere, imens dødstallene stiger i forbindelse med den såkaldte "Den store march tilbage" fra Gaza, som nu har stået på i syv uger.

Alene i går blev mellem 58 og 60 palæstinensere ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza dræbt af israelske soldater, da demonstranterne i ly af røg fra brændende dæk kastede med sten, affyrede slangebøsser og opsendte brændende drager.

I dag er en 51-årig palæstinenser dræbt af skud, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Og den magtanvendelse er ulovlig ifølge den humanitære folkeret, så længe demonstranterne ikke udgør en umiddelbar fare, vurderer ekspert i folkeret ved Forsvarsakademiet, orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

- Mit bud er, at det efter alt at dømme er ulovligt, idet det ikke er "last resort" (sidste udvej, red.), siger han.

- Under menneskerettighedsregimet har man alene ret til at anvende den magt, som er absolut nødvendig - det skal være proportionalt. Skal man anvende dødbringende magt, skal det som udgangspunkt være for at forhindre, at andre bliver slået ihjel eller udsættes for meget personfarlig vold. Ulovlig indtrængen berettiger det ikke i sig selv, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

FN undsiger skarpe skud

Samme holdning har FN's menneskerettighedskontor, hvor talsmand Rupert Colville ved en pressekonference tidligere i dag understregede, at Israel har ret til at forsvare sine grænser.

- Men dødbringende magt må kun bruges som sidste udvej og kan ikke retfærdiggøres ved, at palæstinensere nærmer sig Gaza-hegnet, sagde han ifølge Reuters.

I går blev omkring 60 palæstinensere dræbt.

FN's særlige udsending for menneskerettigheder i de besatte områder, Michael Lynk, går endnu længere i en pressemeddelelse. Den hårde israelske fremfærd er ikke "et øje for et øje", men "et øje for en øjenvippe", mener han.

- Denne åbenlyst overdrevne magtanvendelse fra Israel - et øje for en øjenvippe - må slutte, og de i den militære og politiske top, som har beordret eller tilladt den igen ved Gazahegnet, må stilles til ansvar, skriver han ifølge Reuters.

Israel afviser dog, at landet overskrider menneskerettighederne. Her har den israelske hær de seneste uger advaret om, at israelske bosættelser risikerer at blive løbet over ende og uskyldige israelere massakreret, hvis Gaza-beboerne trænger igennem hegnet.

- Ethvert land har pligt til at forsvare sine grænser, lyder det fra premierminister Benjamin Netanyahu.

Operationsregler indklaget for højesteret

Spørgsmålet om lovligheden af ordren om at skyde med skarpt mod Gaza-demonstranterne mangler dog også afklaring internt i Israel.

Den 15. april indklagede fem israelske menneskerettighedsorganisationer ordren for den israelske højesteret med krav om straks at tilbagerulle de såkaldte "rules of engagement", operationsregler, som tillader nedskydningen af demonstranter.

"Rules of engagement" er det konkrete regelsæt for magtanvendelse, som udfærdiges af militærledelsen.

De fem organisationer kræver indsigt i operationsreglerne og understreger, at hæren bør agere efter det samme regelsæt, som for eksempel politi gør det under en demonstration. Men højesteretten har endnu ikke afgjort sagen.

- Størstedelen af de, som er blevet skudt, var et stykke fra grænsehegnet. Det er systematisk brug af dødbringende skarpe skud uden berettigelse, sagde advokat for borgerretsgruppen Adalah, Suhad Bishara, ved en retshandling i sidste måned, ifølge Times of Israel.

Staten Israel mener til gengæld, at reglerne for væbnet konflikt gælder, fordi urolighederne skal ses i lyset af mange års konfrontationer med Hamas, som blandt andet er på EU's terrorliste, skriver avisen.

Frygt for hegn-gennembrud er ikke nok

Den udlægning afviser ekspert i folkeret ved Forsvarsakademiet, orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl. Som tingene står i Gaza, er det ikke "krigens love", som er i anvendelse.

- Det er min vurdering, at det er uden for krigens love. Her er vi ude i det, man kalder menneskerettighedsregimet, med mindre man kan godtgøre, at nogen er del af en væbnet gruppe og har startet en væbnet konflikt. Men det er der ikke meget, som taler for her. Der skal mere til, siger han.

Han mener heller ikke, at de skarpe skud retfærdiggøres af, at Hamas vurderes at være med til at orkestrere begivenhederne.

Ligesom den overordnede frygt for, hvad der vil ske, hvis tusindvis af demonstranter rent faktisk gennembryder hegnet, heller ikke kan legitimere brugen af dødbringende magt.

- Der skal mere til. Hvis de trænger ind, er der en fare. Men man har stadig andre muligheder end dødbringende magt, hvis de trænger igennem. Det er først i det øjeblik, man positivt kan afgøre, at de er til fare for nogen, at man kan bruge dødbringende magt, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Ud over mindst 58 dræbte blev også 2.771 mennesker såret i går ifølge Gazas sundhedsministerium. De 1.360 var ramt af skud, de fleste i de nedre regioner.

FN's sikkerhedsråd har indkaldt til møde om Gazakonfrontationerne i dag. Samtidig har Tyrkiet og Sydafrika meddelt, at de vil hjemkalde deres ambassadører fra Israel.