Ekspert: Magtdeling giver Sudans generaler tid til at vaske blodet af hænderne

Oppositionen krævede civilt styre, men må dele magten med militæret.

Der var fejring blandt sudaneserne på gaden, da en aftale mellem det ledende militærråd og civile demonstranter blev indgået. Dansk Sudan-ekspert vil dog se tiden an, før han vurderer, om aftalen rent faktisk vil ændre noget. (Foto: Ashraf Shazly © Scanpix)

Civile politikere og militæret skal dele magten i Sudan i et regeringsråd gennem de næste tre år.

Det er essensen af en aftale, som de to parter netop har forhandlet på plads i hovedstaden Khartoum.

Således er der sat midlertidigt punktum på måneders blodige stridigheder, der opstod, efter militæret den 11. april afsatte den nu tidligere præsident, Omar al-Bashir.

Efter kuppet var planen, at Sudan skulle overgå til en civil regering, men i stedet satte militæret sig tungt på magten.

Demonstranter gik på gaden og holdt presset på styret, der svarede tilbage ved at dræbe op mod 100 civile.

Derfor er det et skridt tilbage for den civile opposition, at man nu accepterer at dele magten med selvsamme militærstyre, siger humanitær rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Nils Carstensen, der har fulgt Sudan i over 30 år.

- Det er lidt en skuffelse, at man nu går med til en magtdeling, der er så meget i militærets favør, når kravet hele tiden har været et civilt, demokratisk styre.

Militæret får tid til at vaske hænder efter civile drab

Rådet, der skal lede Sudan, vil bestå af 11 medlemmer - fem militære repræsentanter og seks civile, hvoraf én af de civile skal udpeges af begge parter.

Hvem der bliver den sjette civile, er endnu uvist og kommer til at være afgørende for Sudan i de næste tre år, da vedkommende vil blive tungen på vægtskålen, når der skal tages politiske beslutninger, siger Nils Carstensen.

Under forhandlingerne blev det aftalt at indlede en uafhængig og gennemsigtig efterforskning af en særligt voldelig episode den 3. juni, hvor omkring 100 civile demonstranter blev dræbt i Khartoums gader af militære sikkerhedsstyrker.

En sådan efterforskning lyder umiddelbart som en sejr for de civile, men Nils Carstensen påpeger, at militæret under forhandlingerne har fået lov at sidde i spidsen for fællesrådet gennem første halvdel af den treårige overgangsperiode.

Denne video delte vi i juni, da Sudans militær rykkede ind mod demonstranter.

- Derfor har de god tid til at 'vaske hænder' og rense sig selv for eventuelle anklager, siger han.

Efter halvandet år vil rådet blive ledet af en civil repræsentant.

De civile får en lang overgangsperiode

Det måske største kompromis, militæret har indgået i forhandlingerne, ligger i en beslutning om, at overgangsperioden skal være på tre år, siger Nils Carstensen.

Militæret gik til forhandlingerne med et ønske om ni måneder - de civile krævede fire år.

Sudans fohenværende præsident, Omar al-Bashir, sad på magten i landet fra 1989 og frem til april, hvor han blev afsat ved et militærkup - samme måde, som han selv kom til magten på. Mange af dem, der var involveret i hans afgang, har været dybt involveret i hans foretagender som landets leder. (Foto: MOHAMED NURELDIN ABDALLAH © Scanpix)

- En lang overgangsperiode er vigtig for den civile opposition, fordi det tager tid at afvikle den totale dominans, landets nuværende ledelse har over alt fra militær til økonomi og religion, siger Nils Carstensen.

Flere af de, der i dag sidder i Sudans militærstyre, har også været involveret i den tidligere præsidents Omar al-Bashirs regering, som ledede landet i over 20 år.

Det er endnu uklart, om et demokratisk valg vil finde sted efter den treårige overgangsperiode.

Selvom Nils Carstensen er skeptisk overfor udsigterne til civilt demokrati i Sudan, er der tilsyneladende stort håb blandt oppositionen.

Flere sudanesiske byer modtog nyheden om en færdig aftale med jubel, glædesråb, fest og musik i gaderne, og en leder i en paraply-organisation for de civile oppositionsgrupper, Omar al-Degair, siger, at aftalen "åbner for, at der kan blive oprettet nye institutioner under overgangsstyret."

- Vi håber, det er begyndelsen på en ny æra.

Der var fejring i gaderne, da en aftale mellem militær og civile endelig faldt på plads.

En aftale er nødvendig for at genopbygge Sudan

Det har været i begge parters interesse at indgå kompromiser, siger Nils Carstensen, der påpeger, at militærmagten i sagens natur sidder med flest kort på hånden i uenighederne med de civile.

- Derfor kunne de i princippet lade være med at indgå nogen aftale, og det ved de civile godt, hvilket nok har fået dem til at slække på forhandlingskravene.

Blandt andre Saudi-Arabien har støttet Sudans militære styre med penge, efter de afsatte den forhenværende præsident. I juni demonstrerede tyskere i Berlin mod styret og krævede, at den tyske regering indførte sanktioner overfor styret såvel som lande, der støtter det. (Foto: JOHN MacDougall © Scanpix)

Omvendt har militæret haft interesse i at skabe en politisk legitim regering, hvis de vil gøre sig håb om at opnå mere finansiel støtte til at genopbygge Sudan, der er præget af massiv fattigdom, siger han.

- Saudi-Arabien og Emiraterne har allerede støttet militærstyret med mange penge, men efter styret i juni dræbte massevis af ubevæbnede civile, vil det være svært at forsvare at sende flere. Det ved militæret godt.

En militærleder med et blakket ry

Sudans midlertidige vicepræsident i det militære råd, Mohamed Hamdan Dagolo, eller "Hemeti", som han også bliver kaldt, bliver af analytikere og diplomater udpeget som den egentlige beslutningstager i landet.

Det var ham, der menes at have givet ordren til den civile massakre i Sudan i juni, ligesom han menes at have spillet en central rolle i folkemordet, der brød ud i Darfur-regionen i 2003, hvor op mod 300.000 civile blev slået ihjel og flere blev voldtaget.

General Mohamed Hamdan Dagalo er vicepræsident for det nuværende militærråd, leder af den paramilitære gruppe RSF og menes at have spillet en central rolle i folkemord og voldtægter i Darfur, ligesom han også menes at have stået bag drabet på omkring 100 civile i Sudan, der demonstrerede mod det militære styre. (Foto: Ümit Bektas © Scanpix)

- Aftaler med Hemeti har det med at holde præcis lige så længe, som de tjener ham, siger Nils Carstensen.

Ifølge Al Jazeera, der har været i kontakt med flere demonstranter, er der udpræget utilfredshed med udsigterne til, at Hemeti kan blive en del af den nye regering i Sudan.

- Men sådan er virkeligheden, siger demonstranten Ashraf Mohamed Ali til avisen.

- RSF (Hemetis sikkerhedsstyrker, red.) styrer alt i Sudan. Hvis du vil indgå en aftale eller have en civil regering, bliver du nødt til at kunne håndtere dem på en måde, der kan styrke din agenda og uden at hive landet i krig.

Forhandlingerne mellem de uenige parter er blevet medieret af Etiopiens premierminister og Den Afrikanske Union, der er en sammenslutning af afrikanske lande.

Krisen i Sudan

  • 19. december 2018: Der opstår demonstrationer, da priserne på brød og brændstof bliver hævet.

  • 22. februar 2019: Præsident Omar al-Bashir opløser regeringen i Sudan.

  • 24. februar: Protesten fortsætter. Sikkerhedsstyrker skyder med skarpt mod demonstranter.

  • 6. april: Aktivister opretter en protestlejr ved militærets hovedkvarter i Khartoum.

  • 11. april: Militæret meddeler, at al-Bashir er blevet afsat. Demonstranterne opretholder deres protestlejr og kræver civilt styre.

  • 20. april: Forhandlinger mellem militæret og civile grupper begynder.

  • 14. maj: Forhandlerne bliver enige om en overgangsperiode til civilt styre på tre år.

  • 3. juni: Sikkerhedsstyrker stormer protestlejr ved det militære hovedkvarter og dræber ifølge demonstranterne mindst 100 personer. Samme dag afbryder de civile grupper forhandlingerne med militæret.

  • 4. juni: Militæret opsiger alle aftaler med demonstranternes repræsentanter.

  • 30. juni: Mindst syv bliver dræbt og over 100 såret, da titusindvis af demonstranter igen går på gaden og kræver civilt styre.

  • 3. juli: Sudans protestledere genoptager forhandlinger med det militære styre.

Facebook
Twitter