Ekspert: Magtvakuum i Kurdistan giver risiko for borgerkrig

Præsident- og parlamentsvalget i det kurdiske selvstyreområde er udskudt i otte måneder.

Masoud Barzani har som præsident for det kurdiske selvstyreområde i Irak stået bag den omstridte uafhængighedsafstemning i september. (Foto: GAILAN HAJI © Scanpix)

Når Masoud Barzani på onsdag 1. november træder tilbage som præsident for det kurdiske selvstyre, efterlader han en tom stol - og et særdeles risikabelt magtvakuum.

Ingen kommer nemlig til at erstatte ham, da han har udskudt både præsident- og parlamentsvalg i otte måneder. Det skulle have været afholdt samme dag, som Barzani nu går af.

I stedet bliver hans magt fordelt mellem en transitionsregering, parlamentet og områdets retsvæsen. Det kan skabe et magtvakuum, og det vil være noget af det farligste, man kan forestille sig i regionen, forklarer Jakob Lindgaard, der er forsker ved Danmarks Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i kurdiske forhold.

- Når stærke mænd træder tilbage, giver det uro, ligesom der er historisk præcedens for uro blandt de kurdiske grupper. Skrækscenariet er, at det ender med en borgerkrig blandt de kurdiske grupperinger.

Alle vil til magten

Det kurdiske selvstyreområde er domineret af tre grupperinger, der alle kæmper om magten i selvstyreområdet:

Barzanis KDP-parti, som er det største og mest dominerende, partiet PUK og så Gorran-bevægelsen.

- Der er flere forhold, der peger i retning af borgerkrig end der har været i mange år, advarer Jakob Lindgaard og sammenligner situationen med det arabiske forår.

- Alle vejrer morgenluft og vil kæmpe for at komme til magten, vurderer han.

Her godkender det kurdiske parlament, at Masoud Barzani træder tilbage den 1. november. (Foto: KURDISH PARLIAMENT HANDOUT © Scanpix)

Stormede parlamentet med køller

Nogle af Barzanis tilhængere stormede i går søndag det kurdiske parlament i byen Erbil, efter at præsidentens afgang var blev blåstemplet af medlemmerne. Det ser ud til, at der har været nogle afbrændinger af PUK’s og Gorrans partikontorer i nogle af de KDP-dominerede byer, siger Jakob Lindgaard.

Målet var oppositionspolitikere, som de mente, var skyld i Barzanis afgang.

- Stormløbet mod parlamentet og afbrændingerne af oppositionens kontorer ser dog ud til at være kølet af for nu, siger Jakob Lindgaard.

Familiedynasti bliver på magten

Barzani har siddet på magten i den kurdiske selvstyreregion siden 2005. I 2013 blev hans mandat forlænget af højesteretten til 2015, hvor det udløb.

Men i stedet for at gå af valgte Barzani at afsætte parlamentet og blive på posten i yderligere to år, indtil han går af 1. november 2017.

I kulissen står hans søn, Masrour Barzani, og hans nevø, Nechirvan Barzani, klar til at tage over i familiedynastiet.

Sønnen er leder af den kurdiske regions magtfulde sikkerhedsråd, mens nevøen er områdets premierminister, og ifølge Jakob Lindgaard er det sandsynligvis en af dem, der nu skal stå i spidsen for partiet.

Håbede på at blive på magten

Det var Barzani, som stod bag den omstridte uafhængighedsafstemning i slutningen af september i år.

Her valgte 72 procent af vælgerne at stemme, og af dem stemte 93 procent for uafhængighed fra resten af Irak.

- Masoud Barazani havde håbet på, at han med afstemningen om uafhængighed kunne samle kurderne bag sig og dermed stå stærkt frem mod det parlaments- og præsidentvalg, der skulle have været afholdt på onsdag. Det er ikke sket, siger Jakob Lindgaard.

Tilhængere af Masoud Barzani er her gået på gaden i den irakiske by Duhok for at hylde præsidenten. (Foto: ARI JALAL © Scanpix)

- De fleste kurdere deler drømmen om uafhængighed, men oppositionen har også været dybt skeptisk over Barzanis motiver bag udskrivelsen af afstemningen og kun ventet på, at han skulle træde tilbage.

Afstemningen var ikke klappet af med den irakiske regering, som efterfølgende har afvist resultatet, og amerikanerne bakkede heller ikke op om den.

Derudover har afstemningen kun forværret den højspændte strid, der i forvejen var mellem KDP-partiet på den ene side og oppositionspartiet PUK på den anden.

- Masoud Barzani gjorde det af indenrigspolitiske årsager for at stå stærkt til valget, men det fejlede, og PUK-tilhængerne gider ham ikke mere, siger Jakob Lindgaard og understreger, at drømmen om en selvstændig kurdisk stat er død nu.

- Der er så meget modstand mod det i regionen. Det var kun Israel, der bakkede op om afstemningen, så kurderne er presset helt i bund. De har intet at forhandle med, siger han.