Ekspert: Nye sanktioner mod Rusland rammer os selv - men EU er klar til at betale prisen

Trods en "langsommelig og uskøn" proces er de nyeste sanktioner mod Rusland et enormt vigtigt skridt, vurderer sanktionsekspert.

(Foto: © JOHANNA GERON, Ritzau Scanpix)

Rettelse: Det fremgik af artiklen, at EU betaler op mod 3 milliarder dollar for russisk olie om dagen, men det er ikke korrekt. Det korrekte tal er 3 milliarder kroner. Vi beklager fejlen, som nu er rettet.

Inden udgangen af i år vil EU have reduceret mindst to tredjedele af importen af olie fra Rusland.

Det meddelte EU-præsident Charles Michel sent mandag aften, efter de 27 EU-landes ledere efter lange forhandlinger endelig blev enige om nye sanktioner mod Rusland, heriblandt et delvist forbud mod import af russisk olie.

Sanktionspakken er den sjette af sin slags mod Rusland - men den første, hvor konsekvenserne af sanktionerne også risikerer at ramme hårdt på europæisk jord.

Det fortæller Kim B. Olsen, som er analytiker med særligt fokus på sanktioner i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Oliesanktionerne er det første eksempel på et EU, der for alvor går ind på en bane, hvor man rammer kernen af den russiske økonomi, men også accepterer sanktioner, der kan ramme os selv økonomisk, siger han til DR Nyheder.

Det er første gang, at EU frivilligt siger nej tak til en vare fra Rusland, der spiller så stor en rolle i unionens egen økonomi, fortæller han.

- Så det er klart, at alle de EU-lande, der er påvirket af forbuddet, nu vil forsøge at omstille sig så hurtigt som muligt.

Vil ramme op mod 90 procent af importen

Det nye olieforbud betyder, at det ved årets udgang ikke længere til være tilladt at importere russisk olie, der fragtes til Europa via skibe. Denne import udgør to tredjedele af den samlede russiske olieimport til Europa.

Undtaget er den sidste tredjedel af olien, der ankommer til Europa via den rørledning, der løber gennem Ukraine.

Druzhba-rørledningen, der løber mellem Ungarn og Rusland, ses her ved et olieraffinaderi i Szazhalombatta i Ungarn, den 18. maj 2022. (Foto: © BERNADETT SZABO, Ritzau Scanpix)

Den leverer olie til blandt andet Ungarn, som også har modsat sig et totalt olieforbud på grund af landets store afhængighed af russisk energi. Også Slovakiet og Tjekkiet er undtaget forbuddet, da de også får olie via rørledningen.

Det er dog planen, at importforbuddet - trods undtagelser - skal ende med at ramme helt op til 90 procent af den samlede europæiske olieimport fra Rusland, lød det i går fra formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Det skyldes, at også Tyskland modtager olie via rørledningen, men at landet frivilligt har besluttet at stoppe med at købe russisk olie inden årsskiftet.

Enorme pengestrømme tørrer ud

Det europæiske farvel til den russiske olie vil med al sandsynlighed blive rigtig dyr for Rusland. Ifølge Kim B. Olsen viser nogle analyser nemlig, at EU-landene betaler helt op mod tre milliarder kroner for russisk olie - om dagen.

- Når EU-kommissionsformanden så taler om, at det her vil blive reduceret med op til 90 procent frem mod udgangen af året, så kan vi allerede begynde at ane, hvor enorme pengestrømme, man får reduceret fra EU til Rusland og til den russiske økonomi.

- Det kommer til at være et stort slag for den russiske økonomi, selvom Rusland jo også vil forsøge at finde nye markeder til sin olie, siger han.

Ungarns premierminister, Viktor Orban (i midten), som her ses ved mandagens topmøde sammen med Luxemborgs premierminister, Xavier Bettel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har løbende afvist at stemme ja til et totalt olieembargo mod Rusland. (Foto: © JOHANNA GERON, Ritzau Scanpix)

Det spil, vi går ind i

At sanktionerne også skaber efterdønninger herhjemme, vil formentlig komme til at kræve gentagne forklaringer fra europæiske ledere på, hvorfor et importforbud er et nødvendigt skridt at tage, siger Kim B. Olsen.

- Når vi kommer til at se prisstigninger på olie, benzin og diesel, så vil europæiske politikere også igen og igen skulle forklare, hvorfor vi tager det her skridt, når egne borgere oplever stigende brændstofpriser.

For selvom markederne i en vis grad har forudset importforbuddet - med stigende priser som konsekvens, så er det ikke noget, der udelukker, at priserne fremover vil komme til at stige endnu mere, fortæller Kim B. Olsen:

- I så fald vil det ramme alle dele af den europæiske økonomi. Men det er noget, man fra EU's statslederes side er klar til at acceptere, fordi man er overbevist om, at det vil ramme den russiske økonomi hårdere, end det rammer os. Og det er dét spil, som vi lige nu går ind i, siger.

Vinteren vil blive svær for nogle

Præcis hvordan sanktionerne kommer til at ramme i EU er svært at spå om - udover selvfølgelig, at de lande, som er undtaget forbuddet, ikke vil blive påvirket.

Der har allerede været store forskelle på, hvor meget brændstofpriserne er steget på tværs af Europa siden krigens start, ikke mindst på grund af forskelle i de europæiske landes energiafhængighed. Derfor vil vi også se nogle lande blive hårdere ramt end andre, fortæller Kim B. Olsen.

- Det er svært at sige på forhånd, hvem det bliver, men det vil være her, at der vil blive test af EU-enigheden, når vi kommer ind i et efterår og en vinter, hvor nogle lande vil få sværere ved at afbøde de effekter, som sanktionerne har på dem.

Den ungarske modstand mod et olieforbud har udløst protester i hjemlandet, her foran den ungarske parlamentsbygning i hovedstaden Budapest den 30. maj. (Foto: © BERNADETT SZABO, Ritzau Scanpix)

En langsommelig og uskøn proces

Selvom sanktionerne ifølge Kim B. Olsen er resultatet af en "langsommelig og uskøn proces med offentlige forhandlinger over en måned", så er det af stor betydning, at man trods alt er nået til enighed.

- Det er et enormt omfattende skridt og enormt vigtigt, at man kommer til enighed nu. Både for at ramme den russiske oliesektor, men også for at komme videre, så man kan lægge det her bag sig og kan tale om andre væsentlige ting, som EU må have blik for, når det kommer til konflikten med Rusland.

EU har i den seneste tid fået skarp kritik af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som har anklaget europæerne for fodslæben, når det kommer til nye sanktioner mod Rusland.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, talte mandag til Europæiske Råd under et særligt møde i Bruxelles. Også her opfordrede han de europæiske politikere til uden flere forsinkelser at gribe ind over for Rusland med yderligere sanktioner. (Foto: © Kenzo Tribouillard, Ritzau Scanpix)

Kritikken gentog han sent mandag, hvor han blandt andet sagde, at der er gået for lang tid mellem, at EU har lavet nye sanktioner mod Rusland.

Men med vedtagelsen sender EU et signal om, at europæerne fortsat står sammen og er klar til at lægge det her bag sig og komme videre, lyder det fra Kim B. Olsen.

- Det viser, især nu når man har imødekommet ungarske krav, at man har haft en prioritet om at komme til enighed og få vedtaget den her sanktionspakke. Man har haft behov for at vise, at EU-landene stadig står sammen, at vi kan handle i enighed og er klar til at tage yderligere skridt, siger han.