Ekspert om ansigts-app: Selvom russere står bag, er der ikke nødvendigvis en ond hensigt

Det er rettidig omhu, at FBI skal undersøge populær russisk app, mener sikkerhedsekspert.

Faceapp kan blandt andet vise dig som gammel, som man kan se her med DR's nyhedsvært, Kaare Quist. (Foto: DR Nyheder)

En populær russisk ansigts-app, der blandt andet kan vise dig som gammel, er kommet i USA's søgelys, fordi landet mener, at det kan udgøre en national sikkerhedstrussel.

Nu skal det amerikanske forbundspoliti, FBI, undersøge, om appen Faceapp videregiver personlige informationer om amerikanske borgere til Rusland.

Men det er langt fra sikkert, at det udgør en trussel, mener lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

- Jeg har svært ved at se, at det kan være sikkerhedstrussel mod USA. Når det bare er tilfældige borgere, der bruger appen og får sig selv til at se ældre ud, kan jeg ikke som udgangspunkt se, at det har en stor efterretningsmæssig interesse eller værdi for Rusland, siger han og fortsætter:

- Det var noget andet, hvis der blev indsamlet billeder af for eksempel mere seksuel karakter, der kan bruges til afpresning.

Fornuftigt at undersøge

Appen er kommet i fokus hos myndighederne, efter at flere millioner mennesker verden over er hoppet med på bølgen. Man er bekymret for, hvad Faceapp gør med de mange billeder. Faceapp skriver følgende om sin datapolitik:

- Faceapp, dets datterselskab og tjenesteudbydere må sende information, som vi indsamler om dig, over grænser og fra dit land til andre lande i hele verden.

Faceapp afviser dog, at brugernes data bliver overført til Rusland, skriver mediet TechCrunch.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er det fornuftigt, at USA sætter FBI på sagen, fordi data i højere grad bliver brugt af stater og efterretningstjenester.

- Det er rettidig omhu at undersøge det. Man må formode, at der er en grund til, at USA mener, at det kan misbruges. USA har de seneste år haft dårlige erfaringer med Rusland, så det giver god mening at være påpasselig, siger han.

Her refererer Peter Viggo Jakobsen eksempelvis til sagen om Ruslands forsøg på indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

- Men selvom russere står bag en app, er der ikke nødvendigvis en ond hensigt, siger han.

Det er Peter Kruse, der er it-sikkerhedsekspert ved CSIS Group, enig i. Som udgangspunkt skal brugere og stater være opmærksom på alle apps, hvor du deler din data. Og i særdeleshed dem, der bruger metoden biometri såsom ansigts- og stemmegenkendelse og fingeraftryk.

- At det er et russisk produkt er ikke i sig selv så tankevækkende. Man skal generelt være opmærksom på, hvem udbyderen er. I dette tilfælde for eksempel, at appen er gratis. Når det ikke koster noget, så er man selv et produkt. Og potientielt kan der være en ondsindet plan bag alle produkter, fordi man ofte ikke ved, hvad det skal bruges til, siger han.

Nyt redskab for efterretningstjenester

De seneste år er data blevet et nyt redskab i cyberkrigen. Ifølge Peter Viggo Jakobsen har USA ret i, at det kan være problematisk, hvis personlig information bliver givet videre til en fjendtlig fremmet magt, der aktivt er i cyberkrig mod USA.

- Det er blevet en guldmine at indhente informationer. I dag kan du finde rigtig meget data, som en stat kan bruge til at rekruttere spioner og finde informationer til at afpresse folk. Det er en helt ny dimension i efterretningsarbejde i dag, siger han.

Ifølge Peter Kruse er det ikke et ukendt fænomen, at USA undersøger digitale produkter. Han nævner sagen om Huawei som et andet eksempel, hvor man har mistænkt Kinas myndigheder for at bruge teknologien fra verdens største producent af telekommunikationsudstyr til at spionere, der hvor teknologien anvendes.

Derfor har lande som USA, New Zealand, Australien og Japan udelukket Huawei fra at levere udstyr til landenes fremtidige 5G-netværk.

- Personoplysninger er det nye sorte guld. Derfor er USA og andre lande blevet langt mere påpasselige med, hvilke data der bliver hentet ind fra deres borgere i kraft af den stigende digitalisering, der er sket i vores samfund, siger han.

Facebook
Twitter