Ekspert om atomvåbenbeskyldninger: Israel vil have Iran ud i kulden igen

Israel rettede i går beskyldninger mod Iran om at lyve om sit atomvåbenprogram.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, holdt i går et pressemøde på engelsk, hvor han fremlagde de påståede beviser mod Iran. (Foto: AMIR COHEN © Scanpix)

Iran har ført verden bag lyset ved at hævde, at de aldrig har haft et atomvåbenprogram.

Det sagde den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, i en tv-transmitteret tale i går aftes.

Ifølge premierministeren har Israel 55.000 dokumenter, der beviser, at Iran - selvom de påstod det modsatte - havde et atomvåbenprogram, og altså ikke bare et atom-energi-program.

Udmeldingen kommer blot to uger før, at den amerikanske præsident, Donald Trump, skal afgøre, om USA skal blive i en international aftale om Irans atomprogram. Det er der en god grund til, vurderer Søren Schmidt, lektor i globale studier ved Aalborg Universitet.

- Donald Trump skal senest den 12. maj beslutte, om han mener, Iran overholder den aftale, der blev indgået om deres atomprogram - og han har mere end kraftigt antydet, at det har han ikke meget fidus til, at de gør.

- Så alle forventer, at han vil meddele, at USA træder ud af den aftale, og så vil de sanktioner, som USA før har haft mod Iran, blive genindført.

Opmærksomheden rettet mod USA

Iran kaldte kort efter beskyldningerne fra Israel for "latterlige og barnlige - med det ene formål at påvirke den amerikanske præsidents beslutning".

Og det er også i høj grad også USA, som Israel vil påvirke, når de vælger at rette beskyldninger mod Iran, siger Søren Schmidt.

- Det skyldes, at det i høj grad er Trump og USA, der træffer beslutninger om det her. Netanyahu har formentlig opgivet at påvirke de europæiske ledere, men både Trump og hans administration er allerede vanvittigt kritiske overfor Iran og omvendt meget forstående over for Israel.

Iran non grata

Israel er det eneste land i Mellemøsten, der har atomvåben - en status, som landet ønsker at bevare.

Og selvom det måske kan virke ulogisk at gå efter at få opsagt den aftale, som netop gør det muligt at overvåge Irans atomprogram, så skyldes det formentlig et af Israels andre store ønsker, vurderer Søren Schmidt.

- Bag den her kritik af atomaftalen, som rent logisk ikke hænger sammen, lægger der formentlig et mere overordnet ønske om at fastholde Iran som en slags Paria-stat. Altså en stat, som det internationale samfund ikke vil have noget med at gøre, som ikke kan handle og udveksle viden med resten af verden og dermed ikke udnytte det potentiale, som landet trods alt har.

- Det tror jeg måske er en langt større baggrund for Israels – og også Saudi-Arabiens - ønske om, at Iran skal blive ved med at være en stat non-grata, siger han.

DET GÅR DEN NUVÆRENDE ATOMAFTALE UD PÅ

  • Atomaftalen mellem Iran, USA og de øvrige fire stormagter i FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland blev indgået 14. juli 2015. Den trådte i kraft i januar 2016.
  • Atomaftalen skal forhindre, at iranerne udvikler atomvåben.
  • Med aftalen går Iran med til at begrænse antallet af centrifuger, der bruges til berigelse af uran.
  • Med aftalen reduceres Irans lager af uran med 98 procent til kun 300 kilo i 15 år.
  • Med aftalen forpligter Iran sig til ekstraordinær grundig overvågning, verifikation og inspektion fra Det Internationale Atomenergiagentur.
  • Til gengæld for at Iran skruer ned for blusset på landets atomanlæg, ophæver Vesten sanktioner mod landet.
  • Kilder: Reuters, BBC og Det Hvide Hus.