Ekspert om europæisk opsang til Iran: Iranerne føler ikke, de har meget at miste

Iran har sat hårdt mod hårdt efter amerikanske sanktioner, siger ekspert.

Iran insisterer på, at der ikke længere er grund til at overholde atomaftalen. (Foto: IRANIAN PRESIDENCY OFFICE HANDOU © Scanpix)

Storbritannien, Tyskland og Frankrig har i dag officielt udtrykt bekymring over for Iran.

I den forbindelse har de tre lande udløst en særlig mekanisme i atomaftalen med landet, som i værste fald kan føre til FN-sanktioner mod Iran.

- Vi accepterer ikke argumentet om, at Iran har ret til at begrænse dets overholdelse af aftalen, lyder det i en fælles udtalelse fra landene.

Iran har nu to måneder til at skifte kurs og igen leve op til atomaftalen.

Beslutningen kommer i kølvandet på, at Iran i den seneste tid har brudt atomaftalen fra 2015, som USA trak sig ud af for halvandet år siden.

I sidste uge oplyste landet, at man har taget en række avancerede centrifuger i brug til berigelse af uran, som kan bruges til atomvåben.

Irans kurs er et led i en længere konflikt med USA, hvor amerikanerne har sat tommelskruen på iranerne med hårde økonomiske sanktioner, siger Claus Valling Pedersen, der er lektor i persisk ved Københavns Universitet.

- Iranerne siger: "så sætter vi hårdt mod hårdt og trækker os gradvist eller helt ud af atomaftalen", siger lektoren, der betegner situationen som "et dødvande".

Derudover forsøger man fra Teherans side at tvinge europæerne til at gøre mere for Iran. Noget, man har efterlyst, siden USA indførte sanktionerne.

- De mener, at europæerne bør sørge for, at USA's beslutning om at trække sig ikke skal komme iranerne til skade, når nu EU stadig mener, at aftalen skal overholdes.

Amerikanske sanktioner gør ondt

Beslutningen fra de tre store EU-lande handler ikke om at genindføre sanktioner mod Iran, men handler i stedet om at få Iran til at overholde atomaftalen, lyder meldingen fra EU i dag.

Mens iranerne har ønsket, at de europæiske lande skulle hjælpe landet, efter USA har trukket sig fra aftalen og indført lammende sanktioner mod landet, så er de blevet skuffet, påpeger Claus Valling Pedersen.

- De europæiske lande kan ikke gøre så meget. De kan jo ikke tvinge deres banker og industrier til at arbejde med iranerne, siger lektoren, der påpeger, at mange europæiske banker og virksomheder holder sig fra Iran af frygt for at blive sortlistet af amerikanerne.

Store dele af den iranske økonomi lider under for amerikanske sanktioner, der begrænser både import og eksport. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Scanpix)

- Men den del ser iranerne bort fra, siger Claus Valling Pedersen, som peger på, at den iranske økonomi siden slutningen af 2018 er blevet voldsomt ramt af de amerikanske sanktioner, der mærkes i alle samfundslag i den islamiske republik.

De økonomiske sanktioner forbyder blandt andet køb og salg af kul, stål og aluminium, handel med industrirelateret software og køb af amerikanske dollar - der har status som verdens reservevaluta.

Dagens udmelding fra de europæiske lande kan føre til FN-sanktioner mod Iran. Men spørgsmålet er, om det er nok til at skræmme de allerede pressede iranere.

- Iranerne føler nok ikke, at de har så meget at miste. Derfor tror jeg ikke, at de vil give sig, siger Claus Valling Pedersen.

Johnson åbner for Trump-model

Mens briterne i dagens fællesudtalelse skriver under på, at de ikke vil følge i USA's fodspor og lægge "maksimalt pres" på Iran, åbner den britiske premierminister, Boris Johnson, op for at erstatte atomaftalen.

Trump-administrationen har nemlig gjort det klart, at de ikke vil støtte den.

- Hvis vi erstatter den, så lad os erstatte den med en Trump-aftale. Det er, hvad vi har brug for at se. Præsident Trump er god til at lave aftaler ifølge ham selv og mange andre.

- Lad os arbejde sammen om at erstatte atomaftalen med en Trump-aftale i stedet, siger premierminister Boris Johnson i et interview med BBC.

Præsident Trump indførte nye sanktioner mod Iran i juni og har varslet flere, efter Irans missilangreb på Ain al-Asad-basen i Irak. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Atomaftalen fra 2015 medførte, at Iran gik med til at skrue ned for bestemte dele af sit atomprogram og tillade inspektioner mod til gengæld at få fjernet de hårde økonomiske sanktioner mod landet.

Landet insisterer på, at dets atomprogram ikke har til hensigt at udvikle atomvåben.

Aftalen er siden blevet kraftigt svækket af, at Trump-administrationen i maj 2018 trak USA ud af aftalen og genindførte hårde sanktioner mod Iran.

Præsident Trump har aldrig lagt skjul på, at han synes, at der var tale om en dårlig aftale og siger, at den giver Iran mulighed for at udvikle atomvåben.

EU, Rusland og Kina har undervejs forsøgt at holde liv i aftalen, mens de amerikanske sanktioner har kastet Iran ud i en økonomisk krise med en kollapset olieeksport og stigende priser på mange varer.