Ekspert om fortrolige dokumenter fra Saudi-Arabien: Sjældent indblik i lukket kongehus

Nye Wikileaks-dokumenter om Saudi-Arabien kan afsløre styrets pengestrømme i Mellemøsten. Det huer næppe styret, siger ekspert

Omkring 60.000 wikileaks-dokumenter om Saudi-Arabiens overhus bliver gået igennem med tættekam. Og ekspert tror, at der ligger sprængfarlige oplysninger og venter. (Foto: Facundo Arrizabalaga © Scanpix)

En regning på otte millioner kroner på brug af limousioner i Schweiz. Et tilbud til den egyptiske regering om 10 milliarder dollars for at løslade den tidligere egyptiske præsident Hosni Mubarak.

Det er blot nogle af de ting, som nye Wikileaks-dokumenter fortæller om det Saudi-Arabiske styre. Og lige nu sidder flere aviser rundt om i verden sidder og graver sig dybere ned i i dokumenterne for at finde flere oplysninger.

Og det er interessant, at det lige netop er Saudi-Arabien, der er der er mål for de nylige afsløringer, fortæller seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale studier Helle Malmvig.

- Diplomatiet i Saudi-Arabien er normalt meget lukket om sig selv og elitært. Så man kan ikke finde ud af, hvad der foregår. Og jeg kan ikke huske, at der har været lignende afsløringer tidligere, siger seniorforskeren.

Flere afsløringer i horisonten

Hun slår fast, at der ikke er noget overraskende nyt i de oplysninger, der er kommet ud af dokumenterne indtil videre. Det vilde overforbrug i det saudi-arabiske overhus er nemlig en offentlig hemmelighed.

- Det ændrer ikke noget i, hvordan de bruger penge. Men det er klart, at kongehuset ikke er glade for, at det kommer ud, forklarer hun.

Men hun er samtidig 'helt sikker på', at der ligger mange flere interessante oplysninger og venter i de omkring 60.000 dokumenter. Oplysninger om, hvordan de køber sig politisk indflydelse i andre lande, kan være de mest betændte for styret.

- Det er især underhåndsaftaler med lande, som Israel, som de ikke offentligt siger, at de arbejder sammen med, eller hvilke oprørsgrupper de støtter rundt om i mellemøsten, forklarer Helle Malmvig.

Facebook
Twitter