Muammar Gaddafis tidligere hærchef har gjort overraskende store militære fremskridt på kort tid og har en reel chance for at overtage kontrollen med Libyen.

Sådan lyder det fra adjunkt på Forsvarsakademiet, Institut for Strategi og ph.d. i militærstrategi, Troels Burchall Henningsen.

Khalifa Haftar og hans milits 'Libyens Nationale Hær' nægter at anerkende den FN-anerkendte regering, der har hovedsæde i Tripoli - landets hovedstad i det nordvestlige Libyen.

Hans oprørshær kommer fra Benghazi i den østlige del af landet, som i modsætning til Tripoli-området er rigt på olie.

Og i løbet af sit hurtige felttog har Haftar både formået at tage kontrol med oliekilder, mens det i går lykkedes hans folk at komme så tæt på Tripoli, at hans fly kunne bombe hovedstadens eneste funktionsdygtige lufthavn.

- Det er kommet bag på mig, hvor hurtigt han har kunnet bevæge sig den seneste måneds tid. Så jeg tør ikke afvise, at han kan tage kontrollen med Tripoli. Men jeg tør ikke lægge hovedet på blokken, siger Troels Burchall Henningsen.

- Hvis han lykkes med at erobre Tripoli, vil han kunne sætte sig på det meste af Libyen, siger han.

En dygtig alliancemager

Den FN-anerkendte overgangsregering har haft svært ved at kontrollere de mange militser og aktører i Libyen, som har været præget af kaos, siden Gaddafi blev dræbt i 2011.

Men Khalifa Haftar, som var diktatorens militære leder i 1980'erne, lader til at være væsentligt bedre til at etablere de alliancer, som kontrol med Libyen kræver.

Evnen til at lave aftaler og spille parterne ud mod hinanden var en af årsagerne til, at Muammar Gaddafi kunne beholde magten i Libyen i 42 år, indtil han blev væltet med hjælp fra en koalition af vestlige lande.

- Der er noget, der tyder på, at Haftar kan lave de nødvendige alliancer. Han har været dygtig til det indtil videre, siger Troels Burchall Henningsen.

Han peger på, at der ikke var så hårde kampe, som man kunne forvente, da Libyens såkaldte nationale hær erobrede oliefelter i den sydlige del af landet.

Det tyder på aftaler med lokale militser.

- Den ideologiske modstand er hårdere hos Tripolis væbnede grupper, som også er mere islamistisk funderede. Så om han vil kunne holde dem på samme måde, eller skal bruge undertrykkelse og vold, vil vise sig, siger eksperten.

- Men der er noget, der tyder på, at han - i hvert fald på kort sigt - vil kunne holde sammen på Libyen. Hans problem er til gengæld hans alder. Han er 76 år, og der er ikke nogen, der ved, hvad der sker, når han dør. Han er ikke del af en bevægelse eller klan, hvor der kan stå en anden på spring til at tage over, siger Troels Burchall Henningsen.

Luftvåben, artilleri og pansrede vogne

Ifølge militæreksperten har Haftar omkring 20-30.000 mand under våben, omend det næppe er alle, der kæmper.

Han råder over et luftvåben af russiske MiG-21 and MiG-23ML-fly og desuden diverse konventionelt militært isenkram som pansrede vogne og artilleri.

- Det er en underlig hybrid af en rigtig hær med rigtige konventionelle kapaciteter og et sammenrend af midlertidige alliancer og militser, siger militæreksperten.

Trods det at det endnu står uklart, om militslederen formår at tage kontrol med Libyen, er det internationale samfund allerede begyndt at strække hånden frem mod ham.

- Officielt er overgangsregeringen den, som vesten har støttet i fredsprocessen. Men samtidig er der også en ret stor accept af, at Haftar vinder frem militært, siger Troels Burchall Henningsen.

Han vurderer, at Khalifa Haftar er brugbar i Vesten, først og fremmest fordi han bekæmper islamister og lader til at have en chance for at samle Libyen.

- Man har fra Vestens side forsøgt at støtte FN i arbejdet med at få skabt en overgangsregering og et politisk kompromis, og det afspejler også det, der kommunikeres til Haftar, siger han.

- Men i praksis har man nok den analyse, at Haftar er spiselig politisk og ser ud til at være den, som klarer sig bedst. Så derfor skal man have et tåleligt forhold til ham, siger Troels Burchall Henningsen.

Kan gøre det nemmere at standse migranter

Det har betydet tilnærmelser fra blandt andet USA, Rusland, De forenede Arabiske Emirater, Frankrig og Italien.

Og sidstnævnte lands følere er bestemt ikke tilfældige. Italien har lavet underhåndsaftaler med militsledere langs den libyske kyst på den anden side af Middelhavet for at få dem til at standse migranter, som vil prøve lykken i Europa.

- Fra italiensk side var man bekymret for, hvad Haftar ville betyde for aftalerne, og om han ville åbne op for migration for at tjene penge på det. Men det er der ikke noget, som tyder på. Så italienerne er godt tilfredse med ham og ser ham som en, man kan lave aftaler med, siger militæreksperten.

Om han ligefrem kan begrænse migrationen yderligere - den er i forvejen faldet kraftigt - er til gengæld tvivlsomt. Netop hans gamle chef Gaddafi formåede ellers at holde migrationen nede.

- Men set fra Italien og EU er det meget nemmere at skulle forhandle med en mand, fremfor at prøve at strikke aftaler sammen med et kludetæppe af militser, siger Troels Burchall Henningsen.

- Det vil også gøre det meget nemmere at lave aftaler om at sende opbragte både tilbage til Libyen. Så set i et snævert migrationsfokus vil det være en kæmpe fordel for EU, hvis han vinder magten, siger han.

- Så er spørgsmålet, hvordan han reelt vil kontrollere landet, hvor undertrykkende han bliver, og hvor meget han vil krænke menneskerettighederne. Men fordi migration har været så stor en politisk udfordring for EU, har man været villig til at lukke øjnene for en del, siger militæreksperten.

I alt er 47 døde og 181 såret i de seneste dages kamp om hovedstaden, lyder det fra Tripolis hospitaler ifølge WHO og Reuters.