Ekspert om Nato-topmøde: Trump sætter krig mod IS øverst på dagsordenen

Flere Nato-lande er nervøse for, at krigen mod IS i Irak og Syrien kan blive en gentagelse af, hvad der skete i Afghanistan.

USA's præsident Donald Trump blev budt velkommen af den belgiske premierminister Charles Michel ved en militær flyveplads i Steenokkerzeel i dag. Trump er i Belgien for at deltage i sit første Nato-topmøde. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)

Bekæmpelsen af international terrorisme er absolut øverste punkt på dagsordenen, når der i morgen afholdes Nato-topmøde i Bruxelles.

Donald Trump vil nemlig forsøge at få en stærk og øget forpligtelse til at bekæmpe Islamisk Stat i Irak og Syrien, mens flere af de europæiske Nato-partnere til gengæld er skeptiske over for at bruge mere militær slagkraft i Mellemøsten.

Det fortæller Henrik Ø. Breitenbauch, der er centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Præsident Trump kommer nemlig til Nato-topmødet i Bruxelles med ét ultimativt mål: Islamisk Stat og den ideologi, der ligger bag, skal udryddes. Og det skal se med en spandfuld militær slagkraft i Mellemøsten.

- For Trump handler det først og fremmest om at bekæmpe IS i Irak og Syrien i den operation, man er i gang med dernede. En operation, som har et væsentligt militært islæt, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Islamisk Stat fik angiveligt endnu en terrorskalp, da en ung mand detonerede et bombebælte i Manchester kort efter en koncert med popstjernen Ariana Grande sent mandag aften. Mindst 22 mistede livet.

Den danske statsminister var efterfølgende ude at sige, at han håber, at terrorbekæmpelse bliver debatteret til topmødet.

- Det er en kamp, som jeg håber, at vi kan forstærke, når vi senere på ugen igen mødes til Nato-topmøde i Bruxelles, sagde Lars Løkke Rasmussen (V).

Frygter et nyt Afghanistan

Men i Nato - og særligt blandt Frankrig og Tyskland - har man dog visse forbehold forud for mødet. Der er nemlig et krigsspøgelse, som stadig spøger blandt de to europæiske stormagter.

Krigen i Afghanistan i 00'erne kostede nemlig mange menneskeliv og efterlod et Afghanistan, der stadig havde store sekteriske problemer, trods mere end et årtis militær indblanding. Denne operation er langt fra glemt, mener Henrik Ø. Breitenbauch.

- Der er en bekymring for, at Nato som organisation kommer til at overtage en stor del af ansvaret for selve operationen, som man gjorde i Afghanistan. Man vil ikke have en gentagelse af, hvad der skete den gang, siger centerlederen.

Danmark og flere andre Nato-partnere bidrager allerede til indsatsen i Irak og Syrien, og ifølge Henrik Ø. Breitenbauch fra Center for Militære Studier er det et komplekst spørgsmål, i hvor høj grad de forskellige lande skal forpligte sig til krigsførelse mod Islamisk Stat.

- Når man kigger på udfordringen fra international terrorisme i et lidt bredere perspektiv, så er det ikke soleklart, at det er Nato, som skal spille hovedrollen alle steder, fordi det også handler om andre ting end de rent militære opgaver, siger han.

Manchester-angreb får ikke stor betydning

Eksperten nævner blandt andet, at Storbritannien forhandler med Jordan og Saudi-Arabien for at få dem med til at bidrage i kampen mod Islamisk Stat. Men samtidigt ønsker briterne, at Jordan til gengæld for humanitær støtte hjælper med at aftage flygtninge.

Og selv om det seneste angreb i Manchester godt kan vise sig at rykke dagsordenen for topmødet en smule, så kommer det ikke til at få en fundamental betydning for Natos ageren i Mellemøsten, mener Henrik Ø. Breitenbauch.

- De lande, som bidrager til koalitionen, gør det, fordi de har læst situationen på forhånd. Angrebet bekræfter kun de årsager, der lå til grund for, at Danmark for eksempel bidrager, siger eksperten.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk