Ekspert om olietanker-ballade: USA vil isolere Iran mest muligt

Amerikanerne har kæmpet med næb og kløer for at stå i vejen for frisættelsen af en iransk olietanker, siger militæranalytiker.

Olietankeren Adrian Darya-1 har forladt Gibraltar. USA har forsøgt at blokere frigivelsen. (Foto: A. Carrasco Ragel © Scanpix)

Den iranske olietanker, der i nat blev sat fri til at sejle fra Gibraltar, illustrerer tydeligt den anspændte situation, der lige nu er på sit højeste mellem USA og Iran.

Sådan lyder vurderingen fra Johannes Riber, som er militæranalytiker og lektor ved Forsvarsakademiet.

- Olietanker-balladen viser klart og tydeligt, at banen er kridtet op mellem USA og Iran. Det er storpolitik, og det handler ikke bare om tilbageholdelse af et skib, siger han.

Den iranske olietanker Adrian Darya-1 har været tilbageholdt ved det britiske oversøiske territorium Gibraltar siden begyndelsen af juli.

Siden har de amerikanske myndigheder kæmpet med næb og klør for at få tilbageholdelsen til at vare ved. Og det er der især én grund til:

- USA er kun interesseret i én ting. Iran skal isoleres mest muligt både økonomisk og politisk, så iranerne bliver så pressede, at de er nødt til at genforhandle den atomaftale, USA trådte ud af sidste år, siger Johannes Riber.

Præsident Donald Trump kaldte dengang atomaftalen for "den værste nogensinde". Han har siden pålagt Iran omfattende sanktioner for blandt andet at få iranerne til at tage plads ved forhandlingsbordet.

USA alene om ekstra hård linje over for Iran

Olietankeren Adrian Darya-1 blev den 4. juli tilbageholdt af britiske styrker, fordi briterne havde mistanke om, at den var på vej til Syrien med råolie - hvilket er i strid med EU's sanktioner.

Siden har skibet været årsag til store spændinger:

Iran har beskyldt briterne for pirateri og har svaret igen ved efterfølgende at tilbageholde britiske skibe i Hormuzstrædet.

Amerikanske myndigheder har sat olietankeren i forbindelse med Irans Revolutionsgarde, som i USA bliver opfattet som en terrororganisation, og har derfor krævet den beslaglagt.

Senest har myndighederne i Gibraltar - stik mod USA's vilje - frigivet olietankeren, efter at Iran har svoret, at den ikke sejler til Syrien.

- USA har ikke fået støtte i det omfang, landet gerne vil. Briterne og Gibraltar har ikke kunne opretholde tilbageholdelsen uden at tage sagen for en domstol, og så langt har man ikke ville gå, siger Johannes Riber.

Det samme vurderer Rasmus Christian Elling, som er Iranforsker og lektor ved Købehavns Universitet.

- Amerikanerne fik i første omgang hevet briterne med ind i deres militære konflikt med Iran ved at få dem til at stoppe skibet i Gibraltar. Frigivelsen af skibet vidner om, at briterne alligevel ikke har ønsket at gå med på USA's hårde linje, siger han.

Vi kan forvente mere overvågning

Både Johannes Riber og Rasmus Christian Elling vurderer, at det nok ikke er sidste gang, lignende situationer vil finde sted.

Det helt store spørgsmål er, hvad iranerne har tænkt sig at gøre med de britiske skibe, de stadig holder som en slags gidsler, siger Rasmus Christian Elling:

- Iran står fast på, at Storbritannien har løbet USA's ærinde i den her sag. Spørgsmålet er, om iranerne frisætter de britiske skibe nu og på den måde nedtrapper konflikten, eller om de har en anden plan.

Det iranske flag er hejst på olietankeren, der nu har forladt Gibraltar. Tankeren har været tilbageholdt i det britiske oversøiske territorium siden begyndelsen af juli. (Foto: Jon Nazca © Scanpix)

Spændingerne med Iran handler for USA ikke bare om, at man vil genforhandle atomaftalen. De handler også om, at USA faktisk helt vil ændre regimet i Iran, fortæller Rasmus Christian Elling:

-Så længe at amerikanerne forsøger at spænde ben for diplomati med Iran, vil man se de her sammenstød igen og igen. USA vil blive ved med at trække allierede lande ind i den del af konflikten, som flere af USA's allierede - herunder Danmark - slet ikke har lyst til at være en del af.

Og derfor vil der komme endnu mere overvågning på de vigtigste sejlruter, vurderer Johannes Riber.

- Især amerikanerne slår på tromme for en forøget overvågning i for eksempel Hormuzstrædet eller Omanbugten. Det kommer til at ske, og spørgsmålet er alene, hvor mange lande USA kan få med.

Atomaftalen består fortsat af EU, Tyskland, Frankrig, Kina, Rusland og Storbritannien, som alle ønsker at bevare den.