Ekspert om polsk nej til EU-klimamål: Den grønne bølge er ikke nået til Polen

Polen var et af de EU-lande, der i går modsatte sig et nyt klimamål for hele unionen.

Omkring 80 procent af Polens energi kommer fra kulkraftværker. (Foto: Peter andrews © Scanpix)

De grønne forventninger var skyhøje hos mange, da EU’s 28 stats- og regeringschefer i går satte sig til rette ved forhandlingsbordet i Bruxelles.

Her var de samlet til EU-topmøde. Og et af de afgørende punkter på dagsordenen var, om EU-lederne kunne nå til enighed om et nyt, ambitiøst klimamål:

At gøre EU klimaneutral i år 2050.

Flere lande, herunder Danmark, havde igennem længere tid presset på for at finde opbakning til målet, der kort og godt går ud på, at EU-landene skal optage lige så meget CO2, som de udleder.

Og da den tyske kansler, Angela Merkel, ved ankomsten til topmødet annoncerede, at hun trods tidligere modstand nu bakkede op om det, var banen umiddelbart kridtet op til et grønt kompromis.

Men det skete ikke.

Den grønne bølge er ikke nået til Polen

Sammen med Ungarn og Tjekkiet modsatte Polen sig målet. Det skete ifølge den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, for at ”beskytte interesserne for de polske virksomheder og borgere”.

- Som alle ved, er bekæmpelsen af klimaforandringer forbundet med meget store omkostninger og risici for lande, som står midt i en økonomisk omstillingsproces, tilføjede han.

Selvom der var bred opbakning til målet blandt medlemslandene, skal der være enstemmighed for at få landet en aftale. I stedet blev det tilføjet i en fodnote i aftaleteksten fra mødet, at et stort flertal af EU-medlemslandene vil være klimaneutrale i 2050.

Men det kommer ikke bag på Søren Riishøj, der er lektor ved Syddansk Universitet med speciale i Østeuropa, at polakkerne modsatte sig målet.

- Den grønne bølge, som har man oplever den i Danmark, Tyskland og resten af det gamle Europa, er ikke nået til Polen. Til trods for, at landet døjer med en forfærdelig forurening, er det ikke rigtig noget, der fænger i den brede befolkning, forklarer han.

19 ud af Europas 20 mest forurenede byer ligger i Polen, og knap 50.000 polakker dør årligt som følge af smog og luftforurening, fortæller Søren Riishøj.

- Klimaforandringerne bliver diskuteret i Polen, og der er planer om at reducere CO2-udledningen frem mod 2030, selvom de er væsentligt mere beskedne end vores i Danmark. Men i befolkningen er der ikke stemning for det, og klimaet er ikke et spørgsmål, som kan afgøre valg. Ellers ville det have været på den politiske dagsorden, siger han.

Stærk kul-lobby

En af årsagerne er, at Polen forsat bruger meget kul.

Omkring 70 procent af polakkerne brænder affald og kul af dårlig kvalitet i gamle ovne for at varme deres hjem op om vinteren. Derudover generer en stribe gamle, ineffektive kulkraftværker omkring 80 procent af Polens elektricitet.

- Når man taler om eksempelvis problemerne med smog, så går løsningerne på, hvordan man kan forbedre kvaliteten af kullene, fortæller Søren Riishøj.

Derudover er kullobbyen yderst stærk i Polen.

- Den står stærkt inden for fagbevægelsen, og den har stor indflydelse på regeringens holdninger, forklarer Søren Riishøj.

Ved siden af det er forholdet mellem den nationalkonservative polske regering i Warszawa og EU-toppen langt fra varmt og hjerteligt, forklarer Søren Riishøj, og det kan også spille ind på modstanden mod klimamålet.

Valg kan påvirke kursen

- I Polen og resten af Østeuropa er der utilfredshed med den måde, EU behandler dem på. De føler, de bliver behandlet som andenrangsstater, og de mener ikke, at EU skal blande sig i det spørgsmål, siger han.

- Og hvis det så ender med, at de skal binde sig til nye klimamål, så mener de også, at der skal følge penge med. De vil have kompensation for det, og derfor forsøger de at koble spørgsmålet til debatten om det kommende EU-budget, forklarer Søren Riishøj med henvisning til EU’s næste syvårige budget, som er ved at blive forhandlet på plads.

- Klimaspørgsmålet bliver brugt som pression i budgetforhandlingerne.

Til efteråret skal polakkerne til parlamentsvalg, og landets opposition prøver nu ihærdigt at mindske opbakningen til det nuværende regeringsparti, Lov og Retfærdighed.

Hvis det ender med et regeringsskifte, kan det ifølge Søren Riishøj føre til en ændret holdning i forhold til klimaspørgsmålet.

- Der findes grønne bevægelser i Polen, ikke mindst i de større byer, og blandt den bedre uddannede del af befolkningen er der opmærksomhed på det. Så man kan kun håbe på, at der er en grøn bølge på vej. Men det bliver nok ikke ved valget til efteråret.

Polen har Europas mest snavsede luft. (Foto: Espen Moe / Liv Ajse Olsen © DR Nyheder)
Polen har Europas mest snavsede luft. (Foto: Espen Moe / Liv Ajse Olsen © DR Nyheder)
Facebook
Twitter