Ekspert: Politisk magtkamp har fået befolkningen til at se rødt

Flere hundredetusinder af vrede demonstranter gik i aftes på gaden i Rumænien efter ny korruptionslov.

Socialdemokratiet har indført lov, der skal give amnesti til folk, der er dømt for korruption. Det har både fået store dele af befolkningen og oppositionen til at lufte deres vrede. (Foto: ROBERT GHEMENT © Scanpix)

Hundredetusindvis af rumænere var i aftes i gaderne for at demonstrere mod regeringens nye amnestilov, der betyder, at man vil eftergive straffen i sager, hvor korruptionen ikke overstiger 330.000 kroner.

Loven har sit omdrejningspunkt i en konflikt mellem regeringspartiet Socialdemokratiet og oppositionen, som lige nu sidder på præsidentposten.

Det fortæller Søren Riishøj, som er lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og ekspert i østeuropæiske forhold.

Socialdemokratiet i landet forsøger nemlig at frede flere af sine egne toppolitikere, som har været involveret i store politiske korruptionssager.

- Den tidligere ministerpræsident Victor Ponta måtte gå af efter korruptionsanklager, og Liviu Dragnea, der vandt valget for partiet og var udset til at blive præsident, stod også anklaget for korruption i forbindelse med en folkeafstemning for flere år siden. Det betyder, at han ikke kan få en høj post nu.

- Socialdemokratiet føler generelt, at de bliver forfulgt af domstolene og præsidenten i sager om korruption, og det er årsagen til, at man har indført denne her lov om amnesti i korruptionssager, siger Søren Riishøj til DR Nyheder. Han vurderer, at Socialdemokratiet ønsker at få renset Liviu Dragnea og køre ham i stilling til posten som præsident.

Op mod 300.000 i gaderne

Konflikten udspiller sig dog ikke længere kun i de politiske korridorer. Mellem 200.000 og 300.000 mennesker trodsede således minusgraderne i går og gik på gaden over hele landet i de største demonstrationer siden kommunismens fald i 1989.

Demonstranterne viste deres utilfredshed med det nøddekret, som regeringen vedtog tirsdag aften. Udøver at indføre en bagatelgrænse i korruptionssager betyder dekretet også, at anklagede kan slippe med betydeligt lavere straffe.

Værst gik det for sig i hovedstaden Bukarest, hvor det udviklede sig til regulære kampe med politiet, der blev mødt af kasteskyts i form af flasker, sten og kanonslag og svarede igen med tåregas.

Søren Riishøj fra Syddansk Universitet medgiver, at korruption i rumænsk politik er meget udbredt, og at det ikke er overraskende, at befolkningen nu lufter deres utilfredshed.

- Kritikerne af nøddekretet påstår, at det er et instrument for regeringen til at fortsætte med at bruge vennetjenester, nepotisme og korruption som instrument i den politiske proces.

- Men det store spørgsmål – som Socialdemokratiet også agiterer for – er, om korruptionsbekæmpelsen bliver brugt politisk af oppositionen til at svække Socialdemokratiet, siger lektoren.

Kritik fra EU

Opblødningen af Rumæniens korruptionslove har også fået EU til at komme med en skarp kritik. Blandt andet har formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, fortalt til nyhedsbureauet Reuters, at man anser situationen lige nu i Rumænien som problematisk.

- Kampen mod korruption er nødt til at blive fremmet, ikke afviklet. Vi følger den seneste udvikling i Rumænien med stor bekymring. Kommissionen advarer mod at gå baglæns.

Og det er ikke kun tomme ord, når Juncker melder ud, at EU holder øje med situationen i Rumænien, der har været medlem siden 2007.

Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, fortæller, at EU ikke har nogen myndighed til at tvinge Rumænien til at ændre lovgivningen, men til gengæld kan de lægge et politisk pres.

- Det er klart et forsøg på at lægge et politisk pres på Rumænien og understrege vigtigheden af de her antikorruptions-tiltag, som EU forsøger at sprede i medlemslandene. Og vigtigst af alt, så kan det få konsekvenser for Rumæniens mulighed for at komme ind i Schengen-samarbejdet, siger professoren til DR Nyheder.

Facebook
Twitter