Ekspert: Præsident Xi Jinping har cementeret sin position som den vigtigste mand i Kina

Kun to gange før har en kinesisk præsident fået vedtaget sin version af Kommunistpartiets historie.

Kinas præsident Xi Jingping ved en militærparade i 2019. (Foto: Thomas Peter © Ritzau Scanpix)

I går vedtog Kinas Kommunistparti en historisk resolution, der bogstavelig talt skriver landets præsident Xi Jinping ind i de kinesiske historiebøger.

Resolutionen opsummerer nemlig partiets historie og bedrifter gennem de sidste 100 år - og i den beskrives Xi Jinping som "kernen" i kommunistpartiet og som den vigtigste person i kinesisk politik i dag.

Resolutionen vil få stor betydning, fortæller Kjeld Erik Brødsgaard, Kina-ekspert og professor på Copenhagen Business School.

- Den kommer til at danne det ideologiske grundlag for Xi Jinpings fortsættelse for Kinas kommunistiske parti og også som præsident for Folkerepublikken Kina. Så han vil få sat på plads, at han er et led i en kæde, som startede med Mao Zedong (stifter af Folkerepublikken Kina, red.), og nu har man så en central leder, kernen i det kommunistiske parti, som er Xi Jinping.

Xi er partiets kun tredje præsident, der får vedtaget en lignende resolution. Det er tidligere sket under ledelse af Mao Zedong og Deng Xiaoping i henholdsvis 1945 og 1981.

'Partiet er overalt'

Xi Jinping har siddet ved magten i Kina siden 2013.

Hans far var vicepremierminister og fortaler for reformer, og mange troede, at Xi ville følge i hans fodspor og blive en stor reformator. Men tværtimod har Xi Jinping centreret magten om sig selv og Kommunistpartiet, fortæller Kjeld Erik Brødsgaard.

- Det der sker i dag er, at partiet tiltager sig magt over staten, over forretningslivet, over det hele faktisk. Det er også det, Xi Jinping har sagt i en tale, at partiet er overalt, og det skal partiet også være, siger han og fortsætter:

- Han vil skabe et stærkt Kina, hvor partiet er centralt placeret og er den centrale aktør og beslutningstager, der lægger linjen i forhold til hele samfundet og i forhold til staten.

Og hvor tidligere kinesiske ledere, som for eksempel Deng Xiaoping, har brugt kræfterne på at åbne Kina udadtil, har Xi valgt en anden vej, fortæller Kjeld Erik Brødsgaard.

- Tværtimod ser vi nu et Kina, der vender sig indad. Et Kina, der koncentrerer sig om sig selv, og sådan var det ikke under Deng Xiaoping. Hans enorme betydning for kinesisk historie og politik var jo, at han åbnede Kina. Han gennemførte reformer og åbnede Kina udadtil og integrerede Kina i verdenssamfundet, siger han og fortsætter:

- Og der virker det som om, at Xi Jinping med det pres, han oplever internt i Kina og især udefra fra Vesten og USA, at han ligesom fokuserer på Kina og går imod den historiske indsats, som Deng Xiaoping udøvede.

Kan en kejser selv sige stop?

Den voksende centralisering har skabt debat både i og uden for Kina, og flere iagttagere i Kina retfærdiggør strategien med, at Kina stadig har så store problemer med at få gennemført reformer, at der er behov for, at landet har en stærk leder, fortæller Kjeld Erik Brødsgaard.

Man retfærdiggør det også med, at det store internationale pres, der hviler på Kina fra USA og Vesten, gør det nødvendigt at have en stærk mand bag roret.

- Så er spørgsmålet, hvor længe det er nødvendigt at have en stærk leder? Der er den gamle historie i Kina, at det er godt at have en god kejser, men kan man være sikker på, at man får en god kejser, og kan en god kejser finde ud af, hvornår det er på tide at sige stop?

Xi Jinping har med vedtagelsen af resolutionen fået indskrevet sit navn som en central del af den kinesiske histore. (Foto: JU PENG © Ritzau Scanpix)

Den politiske og den ideologiske magt

Og netop hvornår Xi Jinping har tænkt sig at sige stop, er et godt spørgsmål.

Allerede i 2018 banede han vejen for, at han kunne blive siddende på præsidentposten i længere tid end de to femårige embedsperioder, som det ellers førhen har været kutyme. Xi Jinping kan altså blive siddende i fem, 10 eller måske endda 15 år til.

Og selvom resolutionen ikke har rykket ved det, så er den med til yderligere at blåstemple Xi Jinpings magt - og også bane vejen for, at han kan genindtage posten som både præsident og generalsekretær i Kommunistpartiet, når der er valg til de to poster i 2022 og 2023.

- Med resolutionen får han indskrevet sig som en af de centrale figurer i partiets historie, og det er noget, der vil cementere hans rolle og hans position, når han nu stiller op til genvalg, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

- Så har han nemlig både den administrative magt, den politiske magt, men han har også den ideologiske magt. Han har fortolket historien, han har fået sit narrativ vedtaget på et centralkomitémøde.

FacebookTwitter